Sygeplejerskeuddannelsen

Herunder kan du se det tværprofessionelle og det monofaglige udbud af valgfag på 7. semester 1. del på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Sæt dig grundigt ind i alle beskrivelserne af valgfagene, herunder kombinationsmulighederne, inden du vælger og tilmelder dig dine 1. prioriteter. Dvs., at de valgfag, som du tilmelder dig, bliver betragtet som dit 1. prioritetsønske. Herefter skal skal du tilkendegive, hvilke øvrige valgfag, du ønsker som dine andre prioriteter indenfor hver af de 2 valgfagsperioder.

Husk, at du skal tilmelde dig begge dine valgfag i samme tilmeldingsflow. Du skal tilmelde dig valgfag, så det samlet set svarer til 6 uger (10 ECTS-point).
Du kan ikke ændre dit valg, når du har sendt formularen, så tænk dig godt om, inden du sender!

Tværfaglige moduler

+

Valgfagets titel:
Palliation og palliativ indsats i et forsknings- og udviklingsbaseret tværprofessionelt klinisk perspektiv
Palliation and Palliative Care in a Research and development based interdisciplinary clinical perspective

ECTS point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point.
Teoretisk undervisning, herunder klinik i form af studiebesøg og undervisning med repræsentanter fra klinisk praksis.

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-37/2022

Valgfaget afholdelse på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, Klostervænget 2-4, 5700 Svendborg

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Tovholdere: Pia Runge Mahler, Cand.cur, Sygeplejerskeuddannelsen, Svendborg og
Camilla Søholm, radiograf, lektor og MMB.

Valgfagets tema/profil:
Indsigt og fordybelse i teoretiske og kliniske aspekter inden for den palliative pleje, behandling og omsorg med fokus på patienter i den sidste del af den palliative fase. Temaet perspektiveres bl.a. ud fra ny udviklings- og forskningsbaseret viden.

I disse år er der meget fokus på palliation og den udviklings- og forskningsmæssige side af den palliative indsats og omsorg kulminerende med ”Aftale om Kræftplan IV” (2016) og med de nye anbefalinger for den palliative indsats (Sundhedsstyrelsen 2017). Den palliative tanke skal tænkes i nye baner i sundhedsvæsenet i forhold til, hvordan man bedst muligt kan implementere den palliative indsats til gavn for det enkelte menneske og dennes pårørende for at fremme livskvalitet. I dette tværprofessionelle valgfag lægges der vægt på ovenstående som en overordnet ramme.

Læringsforudsætninger:

  • Den studerende har særlig interesse for palliation og palliativ indsats
  • Den studerende kan selvstændigt søge og sortere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur
  • Den studerende er initiativrig og selvstændigt opsøgende

Læringsudbytte:
Viden

Den studerende kan:

  • reflektere på en måde, der viser en forståelse for det uhelbredeligt syge og døende menneskes fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige behov,
  • udvælge, vurdere og diskutere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden inden for palliativ indsats og omsorg for uhelbredeligt syge og døende mennesker.

Færdigheder

Den studerende kan:

  • identificere og diskutere komplekse problemstillinger i forhold til at lindre symptomer og lidelse og fremme livskvalitet hos uhelbredeligt syge og døende mennesker,
  • identificere og diskutere kliniske sundhedsfaglige problemstillinger og handlemuligheder, som relaterer sig til tværfaglig palliativ indsats og omsorg.

Kompetencer

Den studerende kan:

  • kritisk reflektere over sundhedsfaglige kliniske tiltag, der har fokus på at lindre symptomer og lidelse og fremme livskvalitet hos uhelbredeligt syge og døende mennesker,
  • indgå i tværfagligt samarbejde omkring problemstillinger, der har fokus på at lindre symptomer og lidelse og fremme livskvalitet hos uhelbredeligt syge og døende mennesker.

Læringsaktiviteter:
Der forventes en høj grad af studenteraktivitet gennem alle faserne i valgfaget, dvs. individuel studieaktivitet og gruppedrøftelser, hvor de studerende på baggrund af egen praksis udveksler erfaringer og reflekterer. Endvidere vil der være lærerstyret undervisning fx overbliksforelæsninger fra interne og eksterne undervisere. Disse forelæsninger/oplæg vil lægge op til en dialog mellem de studerende og oplægsholdere.

Der indgår studiebesøg i klinisk praksis.

Indhold:
Valgfaget varer 3 uger og der indgår undervisning i tværfaglig indsats i det palliative forløb, idet der vil være et særligt fokus på den sidste del af den palliative fase.

På baggrund af WHO´s definition af Palliativ Care[1] og Cicely Saunders teori om ”Total Pain” [2] har valgfaget fokus på fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige problematikker hos palliative patienter set i et tværfagligt perspektiv og heraf følgende sundhedsfaglige interventioner og omsorg.

Valgfaget indledes med en generel introduktion til begrebet palliation i såvel sundhedsprofessionelt som patientologisk perspektiv. Efterfølgende vil undervisningen baseres på følgende fire temaer:

Tema 1: Kliniske symptomer hos palliative patienter med et særligt fokus på den sidste del af den palliative fase

Der gives et oplæg af overlæge fra Palliativt Team Fyn med fokus på smertelindring og delir og en fysioterapeut fra Palliativt Team Fyn vil give oplæg om palliativ fysioterapi. Tillige vil der være oplæg om radiografi set ift. den palliative patient.

Temaet bearbejdes selvstændigt af de studerende i et gruppearbejde, hvor de ud fra egen klinisk praksis udarbejder en case relateret til patienter med delir, fatigue, dyspnø, smerter og gastrointestinale symptomer. Hertil skal der søges forskningslitteratur omhandlende den sundhedsfaglige problemstilling. Gruppearbejdet er inklusiv vejledning og afsluttes den sidste dag med oplæg fra de studerende og diskussion, hvor de gennemgående undervisere Pia Runge Mahler og Camilla Søholm vil deltage. Gruppearbejdet løber i gennem alle 3 uger.

Tema 2: Sociale forhold og hverdagslivet hos den palliative patient

Temaet indledes med oplæg af en socialrådgiver fra Palliativt Team Fyn, der fortæller om sociale problemstillinger i livet med kræft set både fra patientens og de pårørendes perspektiv.

Derudover vil der være en musikterapeut, som underviser i, hvordan musik kan bruges i det palliative felt.

Specifikt i forhold til seksualitet og hverdagsliv hos palliative patienter gives oplæg af lektor, ph.d, fysioterapeut, master i sexologi Helle Nygaard Gerbild . Vægtningen her vil være på diskussion omkring samtalen med patient og pårørende omkring seksualitet og intimitet.

Herudover vil der være oplæg fra en patient med prostatacancer, der fortæller om dét at være kræftramt og problemstillinger hos mandlige kræftpatienter samt oplæg fra en pårørende til kræftpatient, der fortæller om livet med en kræftramt ægtefælle. Den pårørende vil fortælle om sine oplevelser med sundhedsvæsenet og dét at leve med en alvorlig syg person.

Tema 3: Lidelse og død med fokus på eksistentielle/åndelige overvejelser hos palliative patienter

Der gives oplæg af ph.d., cand.scient.san Lene Moestrup, der bl.a. vil fortælle om sit Ph.d. projekt, der omhandler eksistentielle behov hos døende kræftpatienter og deres pårørende baseret på undersøgelser foretaget på danske hospicer.
Desuden vil Pia Runge Mahler give oplæg om ritualer og sorgpraksis med fokus på sygeplejerskens rolle i udførelsen af ritualer i forbindelse med døden og tiden efter.

Temaet nuanceres yderligere med besøg af bedemand, som fortæller om praktiske foranstaltninger og problematikker vedrørende dødsfald og begravelse/bisættelse.

Temaet perspektiveres af præst, ph.d. Anders Kjærsig, som vil give oplæg om sin funktion som præst i kontakten med palliative borgere og efterladte. Han vil desuden introducere et særligt perspektiv på kunst og sorg.

Tema 4: Samtale og nærvær med den uhelbredeligt syge og døende patient

Der gives et oplæg af Pia Runge Mahler om samtalen som intervention og nærværet med den uhelbredeligt syge og døende patient. Dialogen med de studerende er højt prioriteret i forhold til at inddrage egne erfaringer fra klinisk praksis og med fokus på kritisk refleksion i forhold til dette. Der inddrages elementer fra Pia Runge Mahlers eget sygeplejefaglige kvalitetsudviklingsarbejde omkring samtaler med lungekræftpatienter i Lungemedicinsk afdeling J, Odense Universitetshospital (2011).

Temaet afsluttes med lektioner om samtale og samtaleteknik, hvor hospitalspræst, master i sjælesorg Elisabeth Rokkjær Hammer, Palliativt Team Fyn og Børne- og Unge Palliativt Team, OUH giver oplæg og sammen med en patient, som fortæller om sine oplevelser og hvor underviser Pia Runge Mahler også faciliterer undervisningen.

Temaet nuanceres yderligere med besøg fra hospice, hvor bl.a. en sygeplejerske(r) på hospice fortæller om sit arbejde og personalets pleje og omsorg for det uhelbredeligt syge/døende menneske. Der vil også være indlæg fra andre tværfaglige samarbejdspartnere fx musikterapeut eller en økonoma fra hospice. Der bliver desuden en rundvisning af hospicets lokaliteter.

Skema:
Endeligt skema lægges på Itslearning senest tre uger før kursets start.

Litteratur:
Litteraturen er tænkt som den studerendes mulighed for at opbygge eller udvide sit videns- og refleksionsgrundlag i relation til undervisningens indhold.
Der lægges en endelig litteraturliste på Itslearning senest to uger før kursets start.

Undervisere:
Pia Runge Mahler, sygeplejerske, cand.cur, lektor, pirm@ucl.dk
Camilla Søholm, radiograf, lektor og MMB, capo@ucl.dk

Andre bemærkninger:
En tværprofessionel sammensætning af deltagere og studiegrupper vil blive prioriteret.

Der vil som udgangspunkt blive planlagt med fysisk fremmøde i K1 og K4-lektioner. Dog vil vejledninger til gruppearbejdet blive online. Der er planlagt med 9 dages fremmøde på uger, hvor de er jævnt fordelt på de 3 uger.

[1] Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer palliativ indsats som en indsats, der har til ”formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art”. (Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats 2017)
[2] Saunders C.: Care of patients suffering from terminal illness at St. Joseph’s Hospice, Hackney, London. Nursing Mirror, 14. February 1964 p. viii.
+

Valgfagets titel:
Sundhedsprofessionelle kompetencer i en tværprofessionel indsats
Health professional skills in an interprofessional setting

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-37/2022

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M.

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Hans Kromann Knudsen, Lektor, Fysioterapeutuddannelsen
Nikoline Lykke Hansen, Adjunkt, Bioanalytikeruddannelsen

Valgfagets tema:
Sundhedsprofessionelle, tværprofessionelle, kommunikation, Sundhedshuse, Sundhedscentre, Rehabilitering og monitorering.

Læringsforudsætninger:

  • Viden om andre faggruppers kompetencer
  • Bred bevidsthed omkring egen monofaglighed
  • Viden om div. kroniske sygdomme
  • Kompetencer i forhold til bl.a. generel diagnostik og udredning, kommunikation, rehabilitering, monitorering, litteratursøgning og litteraturanvendelse i en fagprofessionel kontekst
  • Videnskabelig metode.

Læringsudbytte:
Efter 1. del 7. semester kan den studerende:

  • anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation,
  • indgå i tværprofessionelt og eventuelt tværsektorielt læring og samarbejde i forskellige kontekster,
  • anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde,
  • anvende grundlæggende metoder til udøvelse af evidensbaseret praksis (EBP), herunder litteratursøgning, litteraturudvælgelse, kritisk vurdering, samt anvendelighed i praktiske kliniske problemstillinger,
  • anvende evidensbaserede undersøgelses- og interventionsprincipper til sygdomme og skader inden for det sundhedsfaglige felt,
  • udføre en kritisk vurdering af specifikke sundhedsfaglige interventioner med henblik på anvendelighed i praksis,
  • medvirke til løsning af aktuelle udfordringer kreativt, der forudsætter og udfordrer det tværprofessionelle samarbejde eller professionspraksis.

Læringsaktiviteter:
Overordnet er det endelige produkt en Posterpræsentation og dialog om emnet.
Fremlæggelse foregår den sidste dag i forløbet.

Indhold: (mere specifik beskrivelse i nedenstående lektionsplan):

  • Besøg af udvalgte sundhedsprofessionelle aktører fra relevant tværprofessionel praksis
  • Undervisning relateret til sundhedsprofessionelle kompetencer i en tværprofessionel indsats; her menes hele forløbet med borgeren/patienten inkl. undersøgelser, analyser, kommunikation og lignende
  • Undervisning relateret til de primære sundhedsfaglige indsatser
  • Besøge et sundhedshus, sundhedscenter eller rehabiliteringsenhed og hvis muligt deltage i stedets aktiviteter
  • Vejledning i relation til litteratursøgning samt kvalitetsvurdering heraf
  • Vejledning og facilitering i forhold til udarbejdelse af slutproduktet (Poster)
  • Det er ønskeligt, at grupperne så vidt det er muligt, kan indsamle empiri i praksis i forhold til slutproduktet

Undervisning: (der undervises hovedsageligt i at erhverve kompetencer frem for viden om):

  • Sundhedsfaglige indsatser i en tværprofessionel indsats
  • Mono- og tværfaglige kompetencer
  • Poster (Litteratursøgning ved bibliotekar)
  • Praksisbesøg – her skal findes en problemstilling til de studerende (følge og evt. interviewe en borger/patient el. lign.)
  • Fokusområder: KOL, kræftrehabilitering, diabetes, fedme, hjerterehabilitering, kroniske smertepatienter, funktionelle lidelser, mental sundhed

Litteratur:
Skrives ind i lektionsplanen, som lægges tilgængelig for de studerende senest 1 uge før valgfagsstart.

Undervisere:
Eksterne, bibliotekarer og interne undervisere.

+

Valgfagets titel:
Barnet som patient – i et familiecentreret perspektiv
Family Centered Care (FCC) 

Der tages udgangspunkt i Family Centered Care (FCC). Et tværprofessionelt modul om barnet som patient og borger – både i primær og sekundær sundhedsvæsen.


ECTS-point:

3 uger svarende til 5 ECTS-point


Periode for afvikling af valgfaget:

Uge 35-37/2022


Valgfaget afholdes på:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M


Valgfagsansvarlig uddannelse:

Sygeplejerskeuddannelsen UCL, Erhvervsakademi og Professionshøjskole


Valgfagets tema/profil:
På dette valgfag bliver den studerende præsenteret for barnet som patient og borger. Endvidere er der fokus på samarbejdet med forældrene i tværprofessionelt regi, for at der i sundhedsvæsenet kan skabes de bedste rammer for barnet og dets familie.

De studerende vil møde undervisere internt på UCL fra flere af sundhedsuddannelserne og klinikere fra forskellige kliniske områder. Fælles for alle underviserne er, at de med afsæt i deres monofaglige kompetencer taler ind i, hvordan de bidrager til et styrket tværprofessionelt samarbejde i deres patient- og borgerforløb.


Læringsforudsætninger:

De studerende forventes at:

  • have kendskab til det danske sundhedsvæsen både primær og sekundær sektor,
  • have viden om basale komponenter for vellykket tværprofessionelt samarbejde,
  • have gode kundskaber i kommunikation,
  • have kendskab til egen kernefaglighed på børneområdet,
  • kunne søge og kritisk forholde sig til internationale videnskabelige artikler,
  • kunne arbejde selvstændigt med et selvvalgt tværprofessionelt gruppeprojekt.


Læringsudbytte:

Viden:
At den studerende har viden om:

  • hvordan det er at møde sundhedsvæsenet som barn/forældre og Family Centeret Care (FCC),
  • vigtigheden for tværprofessionelt samarbejde med familien gennem børns sygdomsforløb,
  • børns normale udvikling med fokus på sprog og kognitive formåen,
  • kommunikation med familien under hensyntagen til deltagernes kompetencer og udviklingstrin,
  • Iilness Beliefs (sygdomsantagelser) indflydelse på, hvordan sygdom takles.

Færdigheder:
At den studerende kan:

  • redegøre for relevante teoretiske aspekter forbundet med anvendelsen af FCC,
  • forklare grundlæggende tilgange til konstruktiv kommunikation og konfliktløsningsmodeller med familierne,
  • planlægge og gennemføre tværprofessionelle projekter/tiltag til gavn for det syge barn og familien,
  • analysere og vurdere familiemedlemmernes behov i kontakten med sundhedsvæsenet.

Kompetencer:
At den studerende kan:

  • indgå i tværprofessionelt samarbejde med børn og familier, der kommer i kontakt med sundhedsvæsenet,
  • indgå i en ligeværdig relation og inkludere hele familiens perspektiver og valg og støtte op om familiens handlekompetencer,
  • håndtere kompleksiteten i familiers samlede situation i forbindelse med sygdom og funktionsnedsættelse,
  • indgå i og bidrage til udvikling af faglige og tværfaglige samarbejder om børn og familiecentrerede indsatser i klinisk praksis.


Læringsaktiviteter:

Indhold:
Hvordan opleves det at være barn og komme i kontakt med sundhedsvæsenet og hvad med forældrene? Hvordan kan vi støtte barnet og familien tværprofessionelt? Vi arbejder både med oplæg, diskussioner og studenterstyrede aktiviteter, hvor både litteratur, digitale medier, rollespil, innovative projektarbejder mv. tages i brug med henblik på at udarbejde et tværprofessionelt projekt. Projektfremlæggelse på sidste dag med peer-feedback fra medstuderende.

De studerende vil på valgfagets 1. dag komme i en tværfaglig sammensat gruppe og sammen reflektere over en problemstilling, der kan arbejdes med tværprofessionelt. I løbet af de efterfølgende 3 uger bliver der mulighed for gruppearbejde efter hvert teoretisk oplæg med henblik på inspiration og/eller input til projektet. Der arbejdes gennem hele perioden med relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri i udarbejdelse af tværprofessionelt projekt.

Family Centeret Care er en tilgang, hvor både barn og forældre inddrages i sygdoms- og behandlingsforløbet. Det kræver specielle kommunikative kompetencer at kommunikere med flere generationer på én gang og en gedigen indsigt i egen kernefaglighed for at kunne arbejde tværprofessionelt.


Udpluk af litteratur:

  • Centeredness in Healthcare: A Concept Synthesis of Family-centered
  • Care, Person-centered Care and Child-centered Care (2018) file:///C:/Users/biso3827/Downloads/Centeredness%20in%20Healthcare%20A%20Concept%20Synthesis%20of%20Family-centeredCare,%20Person-centered%20Care%20and%20Child-centered%20Care.pdf
  • International Journal of Qualitative studies on health and well-being (2019)
  • Anneli Silvén Hagströma and Teolinda Toft “TOGETHER WE ARE UNBEATABLE”: young sisters’ narration of a sibling’scancer in personal blogs on the internet.
  • Houborg, U.(2019) Den sundhedspædagogiske samtale med forældre og børn. I: Jørgensen, K (red) Kommunikation for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. Kap 7.
  • Institute for patient- and family-centered care (2017). Partnering with Patients and Families
  • To Design a Patient- and Family-Centered Health Care System – A Roadmap for the Future http://www.ipfcc.org/resources/Roadmap.pdf [Lok. d. 20.september 2020]
  • Jensen, C.S., Eg, M. & Herholdt-Lomholdt S.M. red.(2014) Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag.
  • Nancy Havill, Louise K. Fleming and Kathleen Knafl: Well siblings of children with chronic illness: A synthesisresearch study. Res Nurs Health. 2019;42:334–348.
  • Sundhedsstyrelsen (2014). National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese – 9 udvalgte indsatser

Undervisere:
Eksterne og interne undervisere fra UCL samt tovholder på valgfaget

Andre bemærkninger:
Det tilstræbes, at de studerende præsenteres for perspektiver fra både klinikere, undervisere og patienter, evt. forældre.

+

Valgfagets titel:
Professionel kommunikation i praksis

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-37/2022

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Vestre Engvej 51 C/Boulevarden, 7100 Vejle

Kriterier for optagelse:
Bestået de første 6 semestre af egen professionsrettede uddannelse
Særlig interesse og engagement i forhold til kommunikation

Formål:
Uddannelsestilbuddet skal medvirke til udvikling af de studerendes kompetencer i forhold til at kommunikere med patienter/klienter/pårørende/brugere inden for egen profession. Klar tale fordrer specialiserede kommunikative kompetencer. Overordnet tager valgfaget udgangspunkt i praksisrelaterede problemstillinger, der netop kræver sådanne kompetencer.

Valgfaget skal give mening for de studerende på kort sigt og på lang sigt. Dvs. dels i forhold til læringsudbyttet i forbindelse med bachelorprojekt, dels i forhold til deres kommende professionsudøvelse.

Formålet med valgmodulet er at:

  • udvikle de studerendes generelle kompetencer i at kommunikere med patienter/klienter/pårørende/brugere,
  • bevidstgøre de studerende om egne kommunikative kompetencer,
  • øge de studerendes forståelse for psykologiske faktorers betydning for kommunikation,
  • udvikle færdigheder i relation til generelle og udvalgte vanskelige samtalesituationer.

Valgfagets tema/profil:
Valgfagets tema er kommunikation og samtalens struktur. De studerende præsenteres for grundlæggende metoder til klar tale med afsæt i anerkendt grundlæggende teori samt praktiske kommunikative erfaringsbaserede situationer. Der tages desuden afsæt i visionen for SLB’s kommunikation og ’Klar Tale’ med patienter og pårørende.

Undervisningstemaer:

  • Samtalens opbygning og tilrettelæggelse samt generelle kommunikationsfærdigheder
  • Psykologiske reaktioner
  • Samtale med pårørende og samtale med flere deltagere
  • Den alvorlige samtale
  • Den motiverende samtale
  • Den korte samtale
  • Andre vanskelige samtaler – herunder vrede samtalepartnere
  • Supervision af egne patientsamtaler

Valgfaget har stor fokus på transfer mellem teori og praksis.

Læringsforudsætninger:
Rollespil er en aktiv del af undervisningen. Det er en forudsætning for undervisningen og optimalt læringsudbytte, at de studerende deltager aktivt i såvel gruppedrøftelser, rollespil og videooptagelser samt bidrager med egne erfaringer og selvoplevede samtaler. Derudover forventes det, at de studerende læser den angivne litteratur.

Læringsudbytte:

  • Har viden om og kender betydningen af samtalens rammer og indhold
  • Har viden om og kender den patient/klient-centrerede samtale
  • Har viden om og kender betydningen af almindelige samtalefærdigheder
  • Er i stand til at tilrettelægge samtalen og etablere en fælles dagsorden for samtalen
  • Er i stand til at indhente og formidle relevant information på en relevant og afstemt måde; herunder stille åbne spørgsmål, spørgsmål med psykosocialt fokus og screenende spørgsmål
  • Er i stand til at vise/udtrykke empati og evne til at forholde sig åbent og konstruktivt til samtalepartnerens perspektiv og dennes emotionelle reaktioner
  • Er i stand til at kunne vurdere, hvor motiveret en patient/klient er for adfærdsændring

Læringsaktiviteter og indhold:
Undervisningen er fordelt over 3 uger med en obligatorisk opgave undervejs i form af en videooptagelse af egen patient-/klientsamtale. Der præsenteres og arbejdes med teorier og forskning om kommunikation med hovedvægt på redskabsorienteret kommunikationstræning (rollespil) med individuel vejledning og feedback. De fleste rollespil tager afsæt i samtalesituationer, som de studerende selv har oplevet. Derudover indgår teoretiske oplæg, videodemonstrationer, øvelser og gruppedrøftelser. Der vil således være en høj grad af deltageraktivitet.

Periode for afvikling af valgfaget:
15 lektioner afvikles i 1. uge med fokus på viden og færdigheder i kommunikationstræning.
15 lektioner afvikles i 2. uge, hvor de studerende laver en videooptagelse, der demonstrerer, at de studerende kan strukturere en samtale og anvende særlige træningsfoci.
15 lektioner afvikles i 3. uge med fokus på feedback og supervision.

Primær litteratur:
Ammentorp J, Basset B, Dinesen J, Lau M. Den gode patient samtale. 1. Udgave, 2. Oplag 2017. Munksgaard, Kbh 2016 pp. 15-75, 85-101, 113-139, 209-212
Silverman J, Kurtz S, Draper J. Skills for Communication with Patients. Second Edition. Radcliffe, 2005 pp. 14-21, 22-26, 35-55, 199-205
Jørgensen Kim (red.) Kommunikation for sundhedsprofessionelle.
Kap 1 ’Kommunikation i sundhedsvæsenet’
Kap 2 ’Dialog og forståelse’
Kap 3 ’Kommunikation i sundhedssektoren’
Kap 6 ’Aktiv lytning, spørgsmål og gensvar’
Kap 9 ’Den fænomenologiske og eksistentielle samtale’
Kap 11 ’Patientinddragelse i en sundhedsprofessionel kontekst’
Kap 12 ’Fælles beslutningstagen
Kap 13 ’Den forebyggende og motiverende samtale’

Sekundær litteratur:
Silverman J, Kurtz S, Draper J. Skills for Communication with Patients. Second Edition. Radcliffe, 2005
Ammentorp J, Mainz J, Sabroe S. Kommunikation I sundhedsvæsenet – med fokus på den patientoplevede kvalitet hos voksne og børn. Ugeskrift for Læger, 2006. 40:3437-42
Ammentorp J, Angel F, Kofoed P-E. Klar tale til patienterne i Sygehus Lillebælt. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen November/7/2011

Undervisere:
Praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD Lotte Kanstrup
Praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD, Master i Læreprocesser Jeanett Marschall

Andre bemærkninger:
Der er deltagelsespligt på valgfaget og et fravær på max. 3 lektioner i uge 1 er en forudsætning for et optimalt læringsudbytte i det videre valgfagsforløb.

 

+

Valgfagets titel:
XR-Teknologi i Sundhedsvæsenet

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-37, 2022

Rammer
15 K1/K4 lektioner pr. uge
15 K2/K3 lektioner pr. uge

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

 Valgfagets afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole; Seebladsgade 1 5000 Odense C
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole; Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlig uddannelse/medarbejdere:
Valgfaget udbydes af Uddannelsesområdet for Sundhedsuddannelser, hvor der ved relevans inddrages kompetencer fra Uddannelsesområdet for UCL Erhverv og Efter- Videreuddannelse.

Valgfagsansvarlige undervisere er:
Mads Langelund, Fælles Innovationskonsulent på OUH og UCL, Området for Sundhedsuddannelser
Erik Weber-Lauridsen, Adjunkt, Efter- videreuddannelse
Lars Bojen Nielsen, Projektleder, XR LAB, Området for Erhverv
Marc Kurt Altfuldisch, Multimediedesigneruddannelsen

Kriterier for optagelse:
SUND: bestået 6. semester

Valgfagets tema/profil:

Det tværfaglige valgfag i XR er dels en introduktion til XR-teknologiernes anvendelsesmuligheder og dels et kort udviklingsforløb. I udviklingsforløbet vil de studerende med baggrund i egen professionsviden og ved brug af XR-teknologi bidrage til udvikling af et XR-koncept, der kan anvendes af sundhedsprofessionelle og borgere i forhold til konkrete problemstillinger.

Formålet med valgfaget er, at de studerende får erfaring med og indsigt i tværfagligt udviklingsarbejde omkring en XR-løsning og bliver i stand til at konceptudvikle XR-indhold. De studerende vil blive bevidst om kompleksiteten i udviklingen af XR-løsninger og om, hvilke kompetencer og færdigheder forskellige faggrupper kan bidrage med for at kunne levere en XR-løsning, som skal adressere en konkret og praksisnær problemstilling fra sundhedsvæsenet.

Målet er at udvikle en prototype eller beskrive en idé, som løser en konkret problemstilling. Løsningen skal indeholde en XR-teknologi og forudsætte en fælles opgaveløsning fra forskellige fagligheder, således alle faggrupper nødvendigvis må bidrage for at komme i mål med en løsning.

Læringsforudsætninger:
Den studerende har interesse i at fordybe sig i XR-teknologi i relation til både egen og andres profession/erhverv.

Den studerende formår at bidrage med viden, iderigdom, kreativitet og kritisk stillingtagen til brugen af VR/XR-teknologi og kan inddrage viden og erfaringer fra egen profession/erhverv med dét sigte at udvikle en prototype/en idé/et koncept til et produkt, som kan løse en konkret problemstilling i sundhedsvæsenet.

Den studerende er initiativrig, selvstændigt opsøgende og indforstået med, at udviklingen af en VR/XR-løsning til sundhedsvæsenet er en opgave, som skal løses i et tværfagligt team.

Den studerende er nysgerrig og tør udforske nye metoder for at få nye perspektiver på egen og andres professioner og erhverv.

Læringsudbytte

Viden:

  • har viden om udvalgte muligheder, der aktuelt er på markedet og er i stand til at perspektivere til egne professioner/erhverv,
  • har viden om og indsigt i andre professioners/erhvervs kompetencer i forhold til udviklingen af en konkret XR-løsning,
  • har viden om betydningen af brugerinddragelse i forbindelse med udvikling af XR-løsninger.

Færdigheder:

  • kan idéudvikle og se, hvordan XR-teknologier kan perspektiveres til en case/problemstilling,
  • kan deltage i og bidrage til projektbaseret, tværfagligt innovations- og udviklingsarbejde relateret til konkrete cases inden for XR-området med en professionel tilgang,
  • kan indgå i et forpligtende samarbejde med medstuderende eller andre samarbejdspartnere,
  • kan realisere XR-løsninger med udvalgt teknologi.

Kompetencer:

  • kan kritisk vurdere praksisnære problemstillinger inden for et professions-/erhvervs felt samt opstille, vælge og udvikle værdiskabende XR-løsningsmuligheder,
  • kan tilegne og forstå ny viden, færdigheder og kompetencer inden for XR, herunder domæneviden og teknologisk viden samt anvendelse af nye metoder, teknikker og værktøjer.

Særlige læringsudbytter for 7. semester studerende fra Område for Sundhedsuddannelser

  • anvende og kritisk vurdere ny national/international evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen inden for relevante praksis-, forsknings- og udviklingsfelter,
  • indgå i udvikling af professionernes mono og/eller tværprofessionelle praksis på basis af videnskabelige, teknologiske og/eller samfundsmæssige udviklingstendenser samt evidens- og erfaringsbaseret viden,
  • deltage i innovations-, udviklings- og/eller forskningsarbejde relateret til emner på valgfaget.
  • håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over XR-teknologier i sundhedsprofessionerne.

Læringsaktiviteter:

K1-aktiviteter:
Teoretiske oplæg, besøg fra praksis (offentlige/private aktører. Holdundervisning (virtuelt/analogt) eller forelæsninger. Normalt skemalagt og underviseren er til stede.

K2-aktiviteter:
Digitale læringsobjekter, videndeling. Forberedelse og efterbehandling af undervisning. Vejledning og praksissamarbejde. Ikke skemalagt.

K3-aktiviteter:
Egen forberedelse, studiegruppearbejde, projektarbejde. Gennemgang af litteratur. Ikke skemalagt

K4-aktiviteter:
Fremlæggelse, vejledning, feedback, case-arbejde, gruppearbejde, peer-to-peer, workshops og diskussioner. Normalt skemalagt og underviseren er til stede

Indhold:
Valgfaget i XR vil via en meget praksis- og virkelighedsnær undervisning give den studerende kendskab og færdigheder til at benytte flere forskellige former for XR-teknologi. Valgfaget vil i større eller mindre grad fokusere på at indføre den studerende i nedenstående punkter:

  • Brugerinddragelse, simulation og afprøvning
  • Visualisering af løsninger
  • Idégenerering og konceptudvikling af egen idé
  • Hardware- og softwareudvikling
  • Innovation, design, brugerinvolvering og brugerrejser
  • Test og evaluering af teknologi

 

+

Valgfagets titel:
Demens set i et tværprofessionelt perspektiv
Dementia in an interdisciplinary perspective

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 38-40/2022

Valgfaget afholdes:
Valgfaget afvikles med afveksling mellem fysisk fremmøde ved UCL i Vejle ca. 2 dage om ugen og online-undervisning 1 – 2 dage om ugen i alle 3 uger. Online-undervisning vil fremgå tydeligt i skemaet.

Valgfagets tema/profil:
Formålet med valgfaget er, at den studerende styrkes til at samarbejde med personer med demens og deres pårørende. Dette opnås gennem forståelse for de forskellige demenssygdomme samt en rehabiliterende tilgang til udfordringer, demens giver for både personen selv, de pårørende, fagpersoner og samfund. Undervisningen kan i praksis anvendes i både et tværfagligt og monofagligt perspektiv.

Læringsforudsætninger:
Undervisningen udbydes tværprofessionelt og er således relevant for studerende fra alle sundhedsuddannelser.

Det forudsættes, at den studerende har interesse i problemstillinger vedrørende demenssygdom og de udfordringer disse sygdomme medfører for personer og deres pårørende.

Det forudsættes, at den studerende har ønske om at indgå i et samarbejde med andre studerende på tværs af uddannelser med henblik på at løse udfordringer i praksis relateret til demenssygdom i et tværprofessionelt perspektiv.

Læringsudbytte:
Viden:

  • opnå viden om og forståelse for demenssygdomme samt forståelse for, hvordan det opleves at leve med en demenssygdom – både for personer med demens og pårørende til en person med demens,
  • viden om rehabiliteringsbegrebet og indsatser i forhold til problemstillinger inden for demens,
  • viden om pågående forsknings-og udviklingsaktiviteter inden for demens i UCL.

Færdigheder:

  • kunne samarbejde med personer med demens og deres pårørende,
  • kunne se muligheder og løsninger i en tværfaglig indsats i det personrettede samarbejde.

Kompetencer:

  • kunne løse problemstillinger tværfagligt med studerende fra andre sundhedsuddannelser,
  • kunne identificere egen rolle og monofaglige bidrag i et tværprofessionelt rehabiliteringsforløb.

Fælles læringsudbytter:
Efter 7. semester 1. del kan den studerende:

  • anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation og samarbejde,
  • indgå i tværprofessionelt og eventuelt tværsektorielt læring og samarbejde i forskellige kontekster,
  • anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde,
  • medvirke til løsning af aktuelle udfordringer kreativt, der forudsætter og udfordrer det tværprofessionelle samarbejde eller professionspraksis.

Læringsaktiviteter:

Undervisningen er tilrettelagt som opgavebaseret læring, som er en struktureret og metodisk fremgangsmåde, der er inddelt i tre trin: Introduktion, arbejde med en opgave og prøve.

Den opgavebaserede læring stiller krav om, at studerende indgår aktivt i opgaveløsninger. Der stilles krav til at samarbejde på tværs af uddannelser ved bl.a. at omsætte teori til praksis og derved belyse opgaveløsningen med forskellige tværprofessionelle perspektiver.

Undervisningen vil være baseret på studerendes egen erfaring, cases udvalgt af underviserne og konkrete tværfaglige problemstillinger fra praksis.

Indhold:
Med udgangspunkt i en case, skal der udarbejdes en rehabiliteringsplan. Der vil indgå teori om ætiologi og patologi vedrørende demenssygdomme; Alzheimers demens, vaskulær demens, frontallap demens samt Lewy body demens. Der vil indgå beskrivelser af den tværfaglige og tværsektorielle organisering af arbejdet med demens, herunder udredning, rehabilitering og en personcentreret tilgang i et demensforløb. Der vil være teori, som retter sig mod kommunikation, relation og samarbejde med borgere med demens, deres pårørende og øvrige tværprofessionelle samarbejdspartnere. Der vil indgå beskrivelser af psykosociale interventioner til personer med demens og deres pårørende med henblik på at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb af høj kvalitet.

Uge 1 har særlig fokus på sygdom og udredning samt rehabilitering og kommunikation med personer med demens og deres pårørende samt tværprofessionelt samarbejde.

Uge 2 har særlig fokus på personcentreret tilgang, interventioner og det tværprofessionelle samarbejde omkring personer med demens i Danmark, herunder rehabiliteringsplaner.

Uge 3 har særlig fokus på udarbejdelse af en rehabiliteringsplan i det sundhedsprofessionelle arbejde omkring personen med demens samt litteratursøgning. Desuden er fokus på vejledning, forberedelse og afvikling af prøve.

Litteratur:
Litteratur vil bestå af uddrag fra diverse bøger om demens, offentlige tilgængelige rapporter i PDF-format samt videnskabelige artikler i PDF-format.

Kriterier for optagelse:
Se læringsforudsætninger

Undervisere:
Laila Mohrsen Busted
Annemarie Ginnerup Toubøl
Trine Holt Clemmensen

Andre bemærkninger:
Eventuelle gæstelærere kan indgå i undervisningen.

+

Valgfagets titel:
Evidens og evidensbaseret praksis i et kvantitativt og kvalitativt perspektiv – hvorledes vurderes og anvendes kvaliteten af den eksisterende viden?
Evidence and evidence-based practice in a quanti- and qualitative perspective – how to critically appraise and apply existing knowledge in clinical practice?

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 38-40/2022

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagets tema/profil:
De tværprofessionelle studieaktiviteter i valgfaget er tilrettelagt med henblik på udvikling af de studerendes monofaglige og tværprofessionelle kompetencer.

Evidens og evidensbaseret praksis er begreber, der har været anvendt siden Sackett introducerede evidensbegrebet i 1970’erne. I virkeligheden opstod ideen lang tid før, idet James Lind udførte det første RCT og det første Systematiske Review i 1790’erne.

Evidensbaseret praksis og klinisk beslutningstagning er begreber, der er indbyrdes afhængige af hinanden, hvilket vil være et spotpoint på dette valgfag.

Evidensbegrebet er i sin grundlæggende form udviklet ud fra en positivistisk kvantitativ tilgang til behandling af menneskers sygdomme.

På dette valgfag arbejdes der med en bredere tilgang til evidensbegrebet, hvor den kvalitative humanistiske anvendelse også inddrages. Dette via akronymet FAME, der er udviklet af professor A. Pearsson fra Adeleaide i Australien.

Med dette som grundlag arbejdes der med, hvorledes evidensbaseret praksis influerer på den samlede sundhedstilstand inden for udvalgte områder. Dette belyses i relation til, hvorledes evidensbaseret kvantitativ og kvalitativ viden skabes, sammenfattes, formidles og implementeres i klinisk praksis.

I den evidensbaserede praksis er det essentielt, at den sundhedsprofessionelle er i stand til at vurdere kvaliteten af den mangfoldighed af materialer, der hele tiden strømmer ud med det formål at forbedre praksisindsatser. Hvad er god evidens og hvad er fake? Derfor arbejdes der med systematisk kritisk vurdering af disse materialer.

Det er således de grundlæggende elementer i evidensbaseret praksis, der er helt centrale i dette valgfag med kobling til egne problemstillinger.

Kurset sætter dig i stand til at vurdere: Systematiske review og kliniske studier, hvilket vil være et særdeles godt grundlag for arbejdet med BA-projektet.

Indhold:

  • Evidensbegrebet
  • Systematiske Review: hvorledes udvikles og vurderes disse i et kritisk perspektiv?
  • Kliniske studier: hvorledes udvikles og vurderes disse i et kritisk perspektiv?
  • Hvorledes formulerer jeg et fokuseret spørgsmål?
  • Hvilke kriterier skal jeg anvende, når jeg søger litteratur til at besvare mit kliniske spørgsmål?
  • Hvorledes gennemfører jeg en systematisk litteratursøgning?
  • Hvorledes foretager jeg en kritisk vurdering af de materialer, jeg har fundet?
  • Hvorledes foretages der en sammenfatning af de fundne resultater og hvorledes kan disse danne baggrund for anbefalinger for praksis?

Undervisningsform:
Veksling mellem oplæg, øvelser og arbejde med selvstændige problemstillinger.

Kurset afsluttes med en prøve, der baserer sig på arbejdet med en selvvalgt problemstilling.

Valgfaget varetages af:
Palle Larsen, ph.d. Forskningsleder for Anvendt sundhedsforskning og lektor, Sygeplejerskeuddannelsen, Svendborg.

+

Valgfagets titel:

Kritiske perspektiver på moderne psykiatri
Critical perspectives on contemporary psychiatry

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 38-40/2022

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Kriterier for optagelse:
Se læringsforudsætninger

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Tovholdere: Ellen Boldrup Tingleff, Sygeplejeuddannelsen i Odense og
Mette Lucie Overvad Nielsen, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Valgfagets tema/profil:
Formålet med valgfaget er at udfolde og perspektivere moderne psykiatrisk praksis på en sådan måde, at de studerende får mulighed for at analysere, vurdere og kritisk reflektere over konkrete forhold i moderne psykiatri. I overensstemmelse med en psykiatrisk praksis, er valgfaget orienteret mod både monofaglige såvel som tværfaglige perspektiver.

Læringsforudsætninger:
Undervisningen udbydes tværprofessionelt og er således relevant for studerende fra alle sundhedsuddannelser.

Det forudsættes, at den studerende har interesse i psykiatriske problemstillinger samt i at analysere, vurdere og kritisk diskutere praksisrelaterede psykiatriske problemstillinger og hvorledes disse kan forstås i et tværfagligt samarbejde. Der forudsættes ligeledes, at den studerende har viden om og interesse i samarbejdet med mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende.

Læringsudbytte:
Viden:

  • om forskellige terapeutiske positioners svar på konkrete psykiatriske problemstillinger,
  • aktuelle mono- og tværprofessionelle interventioner, der anvendes i relation til psykiatriske problemstillinger,
  • om recovery, empowerment, magt, resiliens, ulighed i sundhed og lignende aktuelle begrebers betydning for psykiatrisk praksis.

Færdigheder:

  • kunne samarbejde og kommunikere med mennesker med psykiatriske lidelser,
  • kunne se muligheder og løsninger i en tværfaglig indsats i borgerrettet samarbejde,
  • kunne analysere, vurdere og kritisk reflektere over konkrete forhold og vilkår i moderne psykiatri.

Kompetencer:

  • kunne identificere og generere forslag til at løse problemstillinger tværfagligt med studerende fra andre sundhedsuddannelser,
  • kunne identificere egen rolle og monofaglige bidrag i en tværprofessionel psykiatrisk praksis.

Fælles læringsudbytter:
Efter 1. del 7. semester kan den studerende:

  • anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation,
  • indgå i tværprofessionel og eventuelt tværsektoriel læring og samarbejde i forskellige kontekster,
  • anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde,
  • medvirke til kreativ løsning af aktuelle udfordringer, der forudsætter og udfordrer det tværprofessionelle samarbejde eller professionspraksis.

Læringsaktiviteter:
Undervisningen vil veksle mellem teoretiske oplæg, e-lærings-videoer, praktiske øvelser og diskussioner i plenum. I undervisningen inddrages de studerendes egne erfaringer fra en (psykiatrisk) praksis, forskningsresultater og materiale udvalgt af undervisere.

Indhold:
I de senere år har psykiatrien været under massiv kritik af forskellige prominente figurer så som Svend Brinkman (Professor i almenpsykologi og kvalitative metoder fra Aalborg Universitet), Peter C. Gøtzsche (Læge, dr.med., forsker og leder af Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet), Merete Nordentoft (Overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri ved Københavns Universitet) og Poul Nyrup Rasmussen (tidligere dansk statsminister). Psykiatrien har eksempelvis været kritiseret for at være ydelsesorienteret, paternalistisk, dehumaniserende, umyndiggørende og generelt ude af trit med et moderne samfund.

I dette valgfag vil der blive taget afsæt i de forskellige kritiske perspektiver på moderne psykiatri og der vil være fokus på at læse, diskutere og kritisk reflektere over disse forskellige kritiske perspektiver i relation til kliniske psykiatriske problemstillinger samt aktuelle mono- og tværprofessionelle interventioner anvendt i psykiatrien.

Med afsæt i ovenstående vil der på valgfaget blive arbejdet med begreber som empowerment, forråelse, ressiliens, magt, caregiver burden og recovery i relation til emner som tvang, mentalisering, psykoterapi, mentalisering, ulighed i sundhed og patient- og pårørendeinddragelse.

Litteratur:
Litteratur vil bestå af uddrag fra diverse bøger, rapporter og videnskabelige artikler om relevante områder relateret til psykiatri.

Undervisere:
Ellen Boldrup Tingleff
Mette Lucie Overvad Nielsen

Gæstelærere fra praksis og forskningsenheder vil indgå i undervisningen.

+

Valgfagets titel:
Evidensbaseret klinisk sexologi i et tværprofessionelt rehabiliteringsperspektiv
Evidencebased Clinical Sexology in a Multidisciplinary Rehabilitation Perspective


ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point


Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 38-40/2022


Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Sundhedsuddannelserne, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M


Valgfagsansvarlig uddannelse:
Fysioterapeutuddannelsen, primært
Radiografuddannelsen, sekundært


Kriterier for optagelse:
Skal have bestået monofaglig klinisk eksamen


Valgfagets tema/profil:
De studerende tilegner sig særlig viden om evidensbaseret klinisk sexologi i et tværprofessionelt rehabiliteringsperspektiv og gør brug af professionernes særlige faglige færdigheder i forhold til kliniske sexologiske problemstillinger. De studerende indgår i en kritisk diskussion af problemstillinger inden for rehabilitering af seksuel sundhed samt i faglig dialog om professionsudøvelse og –udvikling i et nationalt og internationalt perspektiv.


Læringsforudsætninger:
Sundhedsprofessionsstuderende med basiskompetence i menneskets anatomi, fysiologi, sygdomslære, psykologi, kommunikation, videnskabsteori, kvalitetssikring, kvalitetsudvikling, etik og tværprofessionelt samarbejde.
Specifikke faggrupper: sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, radiograf og bioanalytiker.


Læringsudbytte:
Viden; den studerende har forståelse for:

  • Seksualitet som et basalt menneskeligt behov
  • Seksuel sundhed som en integreret del i et rehabiliteringsforløb
  • Anatomi og fysiologi relateret til seksualitet
  • Den seksuelle funktion og responscyklus
  • Seksuelle dysfunktioner og vanskeligheder som følge af sygdom, sygdomsbehandling og nedsat funktion
  • Seksuelle problematikker ved hjerte-kar sygdomme, cancer, muskuloskeletale- og urologiske lidelser
  • Seksualitet i forskellige livsfaser
  • Kulturelle og sociale barrierer
  • Faglige ansvars- og interventionsområder for sundhedsprofessionelle
  • Kendskab til rehabilitering af seksuelle dysfunktioner

Færdigheder; den studerende kan:

  • Identificere seksuelle problemstillinger hos patienter/brugere/borgere
  • Samtale med patienter/brugere/borgere og give “tilladelse”, generel information samt begrænsede råd ift. seksuelle problemstillinger

Kompetencer; den studerende kan:

  • Reflektere over egne normer, værdier og holdninger til seksualitet
  • Søge evidensbaseret fokuseret litteratur om problemstillinger ift. seksuel sundhed og rehabilitering
  • Analysere og anvende relevante nationale og/eller videnskabelige internationale artikler

Der lægges vægt på det tværprofessionelle læringsudbytte.


Læringsaktiviteter:

  • undervisning og oplæg fra undervisere
  • studie-gruppearbejde
  • dialog, debat, diskussion og refleksion
  • øvelser, individuelle, parvise og i grupper
  • samtaleøvelser og rollespil
  • læsning af litteratur og artikler
  • søgning af litteratur og artikler
  • opgaver og øvelser i studiegrupper
  • studenteroplæg i grupper
  • peer-feedback til andre studerende
  • feedback fra undervisere
  • online refleksionsrum
  • selvtilrettelagte studiebesøg


Indhold:

  • Seksualitet – definition, begreb og rettigheder
  • Seksuel anatomi og fysiologi
  • Den seksuelle funktion og den seksuelle responscyklus
  • Seksuelt relaterede problemer som følge af sygdom, behandling og funktionsnedsættelse
  • Seksualitet i forskellige livsfaser
  • Kulturelle og sociale barrierer
  • Egne normer, værdier og holdninger til seksualitet
  • Sexologisk samtale, rådgivning og intervention
  • Ansvars- og interventionsområde
  • Svær overvægt og seksuel sundhed

Eksamen:

Der henvises til kriterier “Intern prøve i valgfrie elementer mono- og tværfaglige – 7. semester”

Litteratur:  

Derudover offentliggøres studieplan med specifikke litteraturanbefalinger og forslag senest 3 uger før valgfaget.

 

Supplerende litteratur:
I forbindelse med undervisningen anvendes relevant national og international forskningsbaseret litteratur og artikler til inspiration for afdækning af problemfelter og interventionsmuligheder

Internationale forskningsbaserede artikler gøres tilgængelige og anvendes i studieaktiviteter.


Undervisere:

Lektor Helle Gerbild, Fysioterapeut, Cand.scient.san, Master i sexologi og Ph.d. stud.
https://www.ucviden.dk/da/persons/helle-nygaard-gerbild

Lektor May-Lin Martinsen, Radiograf med speciale i stråleterapi
https://www.ucviden.dk/da/persons/may-lin-martinsen

Adjunkt Rosa Heralvsdottir Jensen, Sygeplejerske, cand.scient.san
https://www.ucviden.dk/da/persons/rosa-heralvsdottir-jensen

Gæstelærere med specifikke kompetencer inden for seksualitet og sundhed.

 

Kriterier for optagelse:
Studerende skal have bestået klinisk eksamen på 6. semester.


Andre bemærkninger:
En tværprofessionel sammensætning af holdet og studiegrupperne vil blive prioriteret.
Studerende vil kunne forvente, i et vist omfang, at arbejde med særlige interesseområder inden for valgfagets temaer.

+

Valgfagets titel:
Anvend mangfoldighedens potentialer
Utilize the potential of diversity

ECTS-points:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfag:
Uge 38-40/2022

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Kriterier for optagelse:
Valgfaget tilbydes til professionsbachelorstuderende på tværs af uddannelsesretninger, der har gennemført de første 6 semestre af deres professionsuddannelse.

Valgfagets tema/profil:
I dette valgfag kommer du til at arbejde med de forskelligheder, du kan møde i dit virke om sundhedsprofessionel. I teams kommer du desuden til at arbejde med at opsøge ny viden og udvikle ideer til, hvordan du kan imødekomme disse forskelligheder.

Valgfagets første del har fokus på forskellige former for mangfoldighed. Det kan eksempelvis være forskellighed i forhold til køn, religion, etnisk oprindelse, kultur, sociale klasser, generationer, seksualitet, holdninger og interesser. Gennem aktiviteter skal vi udforske nogle af disse forskellige former for mangfoldighed, så vi kan undersøge, hvordan vi ligner hinanden og hvordan vi er forskellige.

På valgfaget kommer du derfor til at møde repræsentanter for nogle af disse forskelligheder. At have en forståelse for mangfoldighed er afgørende for dit virke som sundhedsprofessionel, da det sikrer, at du både ser og hører patienter og borgerne, så de oplever et sundhedsvæsen, der møder dem med forståelse og respekt på trods af forskelle. Desuden kan såvel monofaglige som tværprofessionelle samarbejdspartneres forskelligheder skabe nysgerrighed og grobund for at skabe nyt og tænke på nye måder. Det er lige netop det sundhedsvæsenet forventer, idet forandringsprocesser er vedvarende og dermed er uforudsigelighed et grundvilkår i jeres klinisk praksis.

I anden del af valgfaget skal I i teams vælge et emne inden for mangfoldighed. Vi vil her sætte processer i gang, som sætter jer i stand til at omsætte viden om styrken i mangfoldigheden til ideer og løsninger, der kan forbedre vilkår for enten patienter, pårørende, borgere, samarbejdspartnere og dig selv og din egen profession. Det valgte emne udforskes ved eksempelvis et studiebesøg, hvor I dataindsamler.

Læringsudbytte:
Efter valgfaget har den studerende opnået følgende læringsudbytte:
Viden om og forståelse for: 

  • Mangfoldighed på tværs af fx køn, etnicitet og kultur
  • Teorier inden for innovation, entreprenørskab og kreative arbejdsprocesser i forhold til idéudvikling, implementering, sparring, formidling og evaluering
  • Teorier og metoder til at udvikle konstruktive samarbejdsrelationer på tværs af kulturer, professioner, nationaliteter og generationer

Færdigheder i at:

  • Generere og videreudvikle idéer på baggrund af viden om mangfoldighed med inddragelse af aktører,
  • Vurdere innovative og involverende processer og efterfølgende gennemarbejde ideerne med henblik på implementering.

Kompetence til at:

  • Planlægge og gennemføre bachelorprojekt på baggrund af viden og erfaringer med innovative processer,
  • Planlægge og gennemføre bachelorprojekt på baggrund af viden og erfaringer med mangfoldighed,
  • Igangsætte og evaluere arbejdet med konkrete projekter, herunder formidling af resultater,
  • Indgå konstruktivt i samarbejde om løsninger i kraft af mangfoldigheden,
  • Reflektere med – og udvikle egen kompetencebevidsthed.

Læringsaktiviteter:

  • Møde med repræsentanter for mangfoldighed
  • Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
  • Øvelser
  • Projektarbejde/studietimer
  • Studiebesøg
  • Undervisningen understøttes af blended learning

Afslutning af valgfaget:
Der udarbejdes en præsentation i teams ved afslutningen af valgfaget.

Undervisere:
Christina Hjøllund Klausen, Lektor, UCL, Odense
Merete Drachmann, Lektor, UCL, Vejle
Gæsteforelæsere og eksterne oplægsholdere


Monofaglige moduler

+

Valgfagets titel:
Diskurser i sygeplejen – hvordan gældende diskurser påvirker vores sprog og hermed skaber muligheder og barrierer i mødet med borgere og patienter
Discourses in nursing – how prevailing discourses influence our language and hereby creates opportunities and barriers in the meeting with citizens and patients

 

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

 

Periode for afvikling af valgfaget
Uge 35-37 , 2022

 

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

 

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

 

Kriterier for optagelse:
Sygeplejerskestuderende

 

Valgfagets tema/profil:
Med en kritisk tilgang undersøger og reflekterer vi over, hvordan sygeplejersker tænker og handler og hvorfor? Hvilke kulturer, antagelser og forståelser ligger bag? Hvilke magtperspektiver har betydning for sygeplejeprofessionen og den måde, sygeplejersker møder mennesker på? Hvordan kan diskurser (magtstrukturer) være medskabere af, hvad der defineres som ”normalt”, “rigtigt”, ”tabuiseret” eller ”sundt” og hvordan har sproget eller mangel på italesættelse betydning for sygeplejerskers behandlings- og plejemuligheder? Der vil være et særligt fokus på diskurser, deres magt i sundhedsvæsnet og betydningen for patienterne.

 

Læringsforudsætninger:
Valgfaget har fokus på sygeplejeprofessionen og det forventes, at den studerende har lyst til og interesse i at forholde sig kritisk, reflekterende og undersøgende til faget såvel som til egen forståelse.

 

Læringsudbytte:
Viden:

  • Kan reflektere over dilemmaer og etiske problemstillinger inden for sygepleje
  • Har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egne professionsopgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen
  • Har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet
  • Har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis

Færdigheder:

  • Vurdere og formidle kulturel, international og etisk indsigt i pleje- og behandling ud fra gældende kodeks og lovgivning
  • Anvende og vurdere situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis
  • Mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde

Kompetencer:

  • Indgå empatisk, etisk og refleksivt i sygeplejesituationer og patient/borgersituationer præget af forskellige kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver samt intervenere inden for rammerne af gældende kodeks og lovgivning nationalt og internationalt
  • Håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over sygepleje
  • Selvstændigt indgå i situationsbestemt kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i ligeværdige, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter og tværprofessionelle samarbejdspartnere
  • Håndtere selvstændigt at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb

Indhold:

På valgfaget dykker vi ned i nogle udvalgte eksempler på, hvorfor sygeplejeprofession kan være med til at skabe/fastholde bestemte grupper af borgere/patienter og hvordan denne stigmatisering kan have konsekvenser for de tilbud og muligheder borgerne/patienterne tilbydes. Hvilke mekanismer har betydning for, hvordan vi som sygeplejersker taler og agerer i vores fag og i forhold til patienterne samt hvordan disse kan medvirke til at fx:

  • Mennesker med anden kultur eller mennesker med psykiske lidelser ofte mødes af forudindtagede meninger
  • Mennesker, hvor sygdom eller behandling kan have en negativ påvirkning af den seksuelle sundhed, måske ikke får den rette behandling
  • Hvordan vi italesætter og forstår vores egen profession

Undervisningen tilrettelægges med oplæg, gruppediskussioner og forskellige øvelser og vil foregå i en konstruktiv, udforskende og refleksiv dialog mellem underviser og studerende. Der planlægges med fysisk fremmøde på undervisningsdage.

 

Selvstændigt gruppearbejde:
I skal i mindre grupper arbejde med at undersøge forskellige typer af tekster/artikler/kampagner mv. med henblik på at få ”øje” på dén eller de diskurser, der præger teksterne. Dette selvstændige gruppearbejde skal I arbejde med løbende over de 3 uger (særligt i sidste uge) og vi afslutter med 1-2 fælles videndelingsdage. Arbejdet med det selvstændige gruppearbejde samt vejledning kan foregå som en online aktivitet.

 

Litteratur:
Dette er en meget foreløbig litteraturliste, som udelukkende skal ses som en appetitvækker i forhold til hvilken type af litteratur, vi arbejder med på valgfaget.

  • Skytte, M. Minoritetsgrupper i sundhedsvæsenet. I: G. Niklasson red. Sundhed, mennesker og samfund. 1. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur, s. 231–247.
  • Kinderman, P. & Cooke, A., 2020, Tænk på sproget! En guide til hvordan vi taler og skriver om psykiske problemer i medier, kunst og kultur. I: PSYKOSOCIALE REPLIKKER, s. 1-16.
  • Randwijk, C. van & Hansen, J.O., 2013. “Nu tager vi over”: en diskursanalyse af subjektpositioner i psykiatrisk sygepleje, Nordiske udkast, årg. 41, nr. 1, s. 83.
  • Berring, L. L., et al. (2015). “Discourses of aggression in forensic mental health: a critical discourse analysis of mental health nursing staff records.” Nursing Inquiry 22(4): 296-305.
  • Jørgensen, M. W.; Phillips, L. (2011) Diskursanalyse som teori og metode, 1. Udgave, Roskilde Universitetsforlag. Kap 3 Kritisk Diskursanalyse s. 72-104
  • Sommer, C., 2020. Husk patienternes seksualitet | Sygeplejersken, DSR [Online], DSR. Tilgængelig fra: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ff-nr-2020-1/husk-patienternes-seksualitet [Lokaliseret 24-03-2021].
  • Kristensen, T.B., 2009. Kampen om den sygeplejefaglige identitet, Sygeplejersken, nr. 8, s. 54–57.

 

Undervisere:
Mathilde Hermansen, Sygeplejerskeuddannelsen, Svendborg (tovholder på valgfaget)
Grete Ingemann Sørensen, Sygeplejerskeuddannelsen, Odense
Helle Nygaard Gerbild, Fysioterapeutuddannelsen, Odense
Mette Lucie Overvad, Sygeplejerskeuddannelsen, Odense
Kristian Alexander Jul Paaske, Ph.d.-studerende, Sygeplejeuddannelsen i Odense
Lise Alsted Henrichsen, bibliotekar, Svendborg

Andre eksterne undervisere kan forekomme

 


 

+

Valgfagets titel:
Familiefokuseret sygepleje til voksne ramt af alvorlig sygdom
Family Focused Nursing for adult patients suffering from severe illness

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-37, 2022

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Vestre Engvej 51 C, 7100 Vejle

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Valgfagets tema/profil:
På dette valgfag bliver den studerende præsenteret for familiefokuseret sygepleje eller Familiedialog inspireret af Calgary Family Assessment and Intervention Model (CFAM/CFIM) beskrevet af Wright & Leahey (2013) samt til Illness Beliefs-modellen beskrevet af Wright og Bell (2009)

De studerende vil på dette valgfag få mulighed for at træne konkrete ”værktøjer”, som ruster dem til at inddrage familie og netværk proaktivt i de sundhedsudfordringer, der optræder i løbet af borgerens/patientens sygdomsforløb.

Læringsforudsætninger:
De studerende forventes at:

  • have indgående kendskab til det danske sundhedsvæsen i både primær og sekundær sektor,
  • have viden om basale komponenter i familiens normale transitionsprocesser,
  • have gode kundskaber i kommunikation og relationsdannelse,
  • have lyst til at blive udfordret i arbejdet med familien som en enhed i sundhedsvæsenet,
  • kunne søge og kritisk forholde sig til internationale videnskabelige artikler,
  • kunne springe ud på usikker grund og optage familiesamtaler på mobil og give/få konstruktiv feedback.

Læringsudbytte:
Viden:
At den studerende har viden om:

  • indsigt i det teoretiske afsæt for CFAM/CFIM,
  • indsigt i Illness Beliefs-modellen (sygdomsantagelser) og indflydelse på, hvordan sygdom tackles og anskues både fra patientens, de pårørende og den professionelles perspektiv,
  • systemisk kommunikation,
  • kommunikation med familien under hensyntagen til deltagernes kompetencer og udviklingstrin,
  • hvordan det er at møde sundhedsvæsenet som pårørende og vigtigheden af, at de pårørende bliver inddraget under sygdomsforløbet.

Færdigheder:
At den studerende kan:

  • redegøre for relevante teoretiske aspekter forbundet med anvendelsen af CFAM/CFIM,
  • forklare grundlæggende tilgange til systemisk kommunikation med familierne,
  • planlægge og gennemføre familiefokuseret sygepleje i det korte og i det mere planlagte møde,
  • analysere og vurdere familiemedlemmernes behov i kontakten med sundhedsvæsenet.

Kompetencer:
At den studerende kan:

  • anvende CFAM/CFIM og indgå i planlagte og strukturerede samtaler med patient og dennes familie/pårørende under deres kontakt med sundhedsvæsenet,
  • indgå i en non-hierarkisk relation og inkludere hele familiens perspektiver og valg samt støtte op om familiens handlekompetencer,
  • håndtere kompleksiteten i familiers samlede situation i forbindelse med sygdom og funktionsnedsættelse,
  • indgå i og bidrage til udvikling af faglige og tværfaglige samarbejder om familier og familiefokuserede indsatser i klinisk praksis.

Læringsaktiviteter:
Indhold:

Hvorfor er det vigtigt, at alle betydningsfulde personer omkring patienten inddrages og støttes under kontakten til sundhedsvæsenet? Hvordan inddrages de i mødet på den travle afdeling? Vi arbejder både med oplæg, refleksionsark, diskussioner og studenterstyrede aktiviteter, hvor både litteratur, digitale medier, rollespil, innovative projektarbejder mv. tages i brug.

Familiefokuseret Sygepleje (Familiedialog) er en tilgang, som styrker både familiens måde at håndtere sygdom på, men også den professionelles arbejdsglæde. Det kræver specielle kommunikative kompetencer at kommunikere systemisk og en gedigen sygeplejefaglig ballast for at kunne inddrage familien som en helhed.

Valgfaget afsluttes med feedback på videooptagelse af en familiefokuseret samtale den sidste dag i forløbet.

Referenceliste:

  • Benzein, E.G., Hagberga, M. & Saveman, B-I., 2008. ”Being appropiately unusual”: a challenge for nurses in health-promoting conversations with families. Nursing Inquiry, 15 (2) s. 106-115.
  • Kjeldsen, S. B., Mohrdieck, M. & Voltelen, B., 2018. Trialog. Familiefokuseret sygepleje er roden til bedre behandling. Fag og Forskning, nr. 1, s. 23-30, 32-35.
  • Kongsgaard, L.T., & Vedtofte, D.I., 2019. Multiteoretisk praksis for sundhedsprofessionelle. Samfundslitteratur, s. 71-90 (kapitel 4 om Systemisk teori).
  • Moules, N.J., 2009. Therapeutic Letters in Nursing: Examining the Character and Influence of the Written Word in Clinical Work with Families Experiencing Illness. Journal of Family Nursing, 15 (1), s. 31-49.
  • Sundhedsstyrelsen, 2016. Mødet med pårørende til personer med alvorlig sygdom [Online]. Tilgængelig fra: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2016/~/media/AE70549836C24B72B95E025C6603FCDD.ashx
  • Voltelen, B., Konradsen, H. & Østergaard, B., 2016. Family Nursing Therapeutic Conversations in Heart Failure Outpatient Clinics in Denmark: Nurses’ Experiences. Journal of Family Nursing, 01, 22 (2), s. 172-98.
  • Voltelen, B. & Bjerre, J., 2018. Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom. Kbh.: Samfundslitteratur. (Generel grundbog på forløbet – kan købes af Barbara for 200,- kr.)
  • Wright, L.M. & Leahey, M., 1999, Maximizing Time, Minimizing Suffering: The 15-Minute (or less) Family Interview. Journal of Family Nursing, 5, s. 259-274.
  • Wright, L.M. & Bell, J.M., 2009. Beliefs and Illness A Model for Healing. 1th ed. 4th Floor Press, Canada.  Kap. 1-3.
  • Wright, L.M., 2015. Brain Science and Illness Beliefs: An Unexpected Explanation of the Healing Power of Therapeutic Conversations and the Family Interventions That Matter. Journal of Family Nursing, 21 (2), s. 186-205
  • Østergaard, B. & Konradsen, H., 2016. Teoretisk grundlag. I: B. Østergaard & H. Konradsen, red. Familiesygepleje, 1 udg. Kbh.: Munksgaard
  • Østergaard, B., Pedersen KS., Voltelen, B., 2018. Familiesygepleje I: D.B. Danbjørg & N. Tvistholm, red. Patient. Grundbog i sygepleje. Kbh.: Munksgaard, kap. 20.

Undervisere:

Barbara Voltelen bavo@ucl.dk
Karen Steenvinkel Pedersen ksep@ucl.dk
Susanne Mariussen suma@ucl.dk

+

Valgfagets titel:

Sygepleje som sanselig praksis
Nursing as a sensory Practice

 

ECTS-point: 5

 

Periode for afvikling af valgfaget:

Uge 35-37, 2022

 

Valgfaget afholdes:

UCL, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, Vestre Engvej 51C, 7100 Vejle

Valgfagets afholdes med 4 fremmødedage i Vejle, 3 studiedage samt 7 undervisningsdage over Zoom.

 

Valgfagsansvarlig uddannelse:

Sygeplejerskeuddannelsen, UCL

 

Valgfagets tema/profil:

Når man som sygeplejestuderende står ved afslutningen af sit studie og inden for ganske kort tid skal træde ind i et virke som sygeplejerske, kan man få tanken, at det bliver vanskeligt – måske endda umuligt – at lykkes i at udleve den nærværende sygepleje, som for én er helt essentiel. Er det overhovedet realistisk at prioritere omsorgen og nærværet i sine handlinger, i nutidens sundhedsvæsen? Det mener vi.

Formålet med dette valgfag er at du, som sygeplejestuderende, får udvidet din forståelse for og erfaring med begrebet sanselig praksis. For at kunne give sansningen plads og dyrke den i nutidens sygepleje, kræver det, at vi retter opmærksomheden indad og lærer at identificere egne følelser, styrker, svagheder og forforståelser. Sansning er unik for hver enkelt menneske. Den er farvet af vores sygeplejefaglige professionsidentitet, men i lige så høj grad af alle de personlige oplevelser, vi har med os i rygsækken.

Sygepleje som sanselig praksis udfoldes i den nedenstående fortælling, som er skrevet af en sygeplejerske, der arbejder på en lungemedicinsk afdeling:


Patienten kigger mig i øjnene og siger stille: ”Jeg har ikke været udenfor i 3 måneder”.

Det rører mig. Han ser så tung og sørgmodig ud. Det mærkes som om han med denne ene sætning overgiver al sin afmagt til mig. Hans tyngde lægges ligesom i mine hænder og rundt om mit hjerte. Jeg mærker det helt fysisk som en tyngde i brystet og jeg tænker, at jeg selv ville blive syg, hvis ikke jeg duftede, mærkede og lyttede til naturen og årstidernes skifte.

De oprindelige planer for dagen fortoner sig. Det, der fra morgenen var så vigtigt, er blevet nogle små ting, som skal klares – men ikke fylde. Det, som før var dagens mål (mad, medicin, rensning af dræn osv.), er nu blevet til biting. Små opgaver, som må gøres for at nå til det væsentlige. Fokus flytter sig.

Dette lille tekststykke vækker måske noget i dig. Hvis du har lysten – og modet til – at arbejde med dig selv og udvide dine kompetencer til at se, mærke og reagere på det sanselige, så er valgfaget det rette for dig.

Den teoretiske ramme på valgfaget er Chinn og Kramers fire kundskabsområder; det empiriske, det æstetiske, det etiske og personlige. På valgfaget anvender vi Chinn og Kramers teori til at forstå, hvordan den gode sygepleje opstår, når de forskellige kundskaber integreres.

På valgfaget vil du desuden blive præsenteret for redskaber, som du vil kunne bruge, når du skal lave dit Bachelorprojekt. Vi arbejder bl.a. med en etnografisk metode herunder deltagerobservation, som er et brugbart design til at indfange det sanselige, som så vanskeligt lader sig beskrive, men som dog er.

 

Læringsforudsætninger:
Sygeplejestuderende med basiskompetence i sygdomslære, psykologi, kommunikation, videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi.

Personlig udvikling er en stor del af undervisningsaktiviteterne og det er en forudsætning for at opnå det ønskede læringsudbytte, at den enkelte studerende aktivt deltager i øvelser og diskussioner samt inddrager personlige sansninger og er åben for at reflektere over disse.

LæringsudbytteViden; den studerende har forståelse for:

Chinn og Kramers grundlæggende kundskabsformer i sygeplejen:

  • Empirisk
  • Æstetisk
  • Personlig
  • Etisk

– herunder hvordan de forskellige vidensformer kommer til udtryk og påvirker den sygepleje, der udøves som sanselig praksis.

 

Færdigheder:

Den studerende kan:

  • analysere og fortolke sygepleje ud fra de grundlæggende vidensformer,
  • analysere og fortolke egne sanseindtryk i forskellige situationer,
  • forstå og reflektere over betydningen af sygeplejerskens eget væsen i udøvelsen af sygeplejen,
  • identificere og reflektere over egne styrker og svagheder – både fysiologiske, følelsesmæssige, sociale, spirituelle og etiske,
  • kan udarbejde og gennemføre en mindre undersøgelse om sanselighed ud fra metoden deltagerobservation.

 

Kompetencer:

Den studerende:

  • opnår kompetencer inden for udøvelsen af en sanselig sygepleje, hvilket indebærer en styrkelse af den studerendes egne kompetencer til at reflektere over sine egne følelser og værdier.,
  • opnår kompetencer til at reflektere over forskellige kundskabsformer betydning i sygeplejen og i mødet mellem sygeplejersken og patienten,
  • opnår viden om hvordan man kan anvende sansning som del af en videnskabelig og systematisk dataindsamling.

 

Læringsaktiviteter:

Undervisningen er fordelt over 3 uger med en obligatorisk opgave undervejs i form af en mundtlig fremlæggelse på valgfagets sidste dag. Der præsenteres og arbejdes med teorier og forskning om kundskaber og sansning i sygeplejen. De forskellige læringsaktiviteter er tilrettelagt sådan, at de studerende selv skal opleve en sansning og undersøge hvordan denne sansning kan anvendes i en sygeplejefaglig kontekst. Der vil således være en høj grad af deltageraktivitet

  • Undervisning og oplæg fra interne og eksterne undervisere
  • Dialog, diskussion og refleksion
  • Sansende aktiviteter med udgangspunkt i kunst, bevægelse, naturen, litteratur m.m.
  • Studieopgaver individuelt og i grupper
  • Arbejde med etnografiske metoder
  • Etnografisk analyse og diskussion
  • Rådgivning og vejledning
  • Studenteroplæg i gruppe
  • Peer-feedback til andre studerende
  • Feedback fra undervisere

  

Indhold:

På valgfagets første dag vil der være fokus på en indføring i Chinn og Kramers teori, da denne danner den teoretiske ramme for det 3 ugers forløb. Desuden præsenteres et forskningsprojekt af sygeplejerske og Ph.d. Sine-Maria Herholdt-Lomholt, der netop begrebsliggør, hvad sanselig praksis er.

De næste par uger bliver en vekslen mellem oplæg, gruppearbejde, besøg af eksterne oplægsholdere samt studiebesøg på relevante sygehusafdelinger (eller andre lokalisationer, hvor det er muligt at udforske sanselig praksis relateret til sygepleje).

 

Litteratur: 

Fremgår på Itslearning på de enkelte undervisningsdage. Meget litteratur er scannet ind og lagt på Itslearning.

 

Udpluk af litteraturen:

  • Chinn, PL og Kramer, MK (2013). Udvikling af kundskaber i sygeplejen. København: Akademisk
  • Herholdt-Lomholdt, SM 2019, Skønne øjeblikke i sygepleje – en kilde til innovation? En fænomenologisk og dialogisk aktionsforskningsundersøgelse af skønne øjeblikkes natur og mulige forbindelser til en sygeplejefaglig udviklings- og innovationspraksis. Aalborg Universitet. Det Humanistiske Fakultet. Ph.D.-Serien, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg
  • Mogensen, HO og Dalsgård, AL (2018) At være tilstede: Deltagelse og observation. I: Rubow, C., Bundgaard, H. og Mogensen, HO. (Red.) Antropologiske metoder – en grundbog. København: Samfundslitteratur. S. 163-180
  • Rosa, H. (2013) Fremmedgørelse og acceleration. København: Hans Ritzels Forlag. S. 7-14
  • Martinsen, K. (2018) Bevegelig berørt. Bergen: Fagbokforlaget. S. 11-67
  • Martinsen, K. (2021) Min rejse med Løgstrup – i filosofi og sygepleje. I: Martinsen, B., Dreyer, P. og Norlyk, A. (Red.) Sygeplejens superhelte. Sygeplejeteoretikere der styrker klinisk praksis. København: Munksgaard. S. 44-52
  • Herholdt-Lomholdt, SM og Delmar, C. (2021). Med Martinsen på medicinsk afdeling. I: Martinsen, B., Dreyer, P. og Norlyk, A. (Red.) Sygeplejens superhelte. Sygeplejeteoretikere der styrker klinisk praksis. København: Munksgaard. S. 129-143
  • Kirkevold, M. (2017) Sygeplejeteorier: analyse og evaluering
  • udgave, 4. oplag. København: Munksgaard. s. 158-172
  • Benner, P. (2004) Fra novice til ekspert: Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis 1. udgave, 4. oplag. København: Munksgaard. s. 20 – 28
  • Morse, J. M., Bottorff, J., Anderson, G., O’Brien, B., & Solberg, S. (1992). Beyond empathy: Expanding expressions of caring. Journal of advanced nursing, 17(7), 809-821

 

Deltagerantal:

maks. 30.

 

Undervisere:

Interne undervisere: Jeannett Klitgaard og Inge Haahr Langdahl

Eksterne undervisere: Planlægges løbende

 

Kriterier for optagelse:

Skal have bestået monofaglig 6. semester klinisk eksamen

Sygeplejerskestuderende i UCL

Være indstillet på at arbejde med sig selv, sin krop og sine sanser

 

+

Valgfagets titel:
Patientens stemme – udvikling af sygepleje i et brugerperspektiv
Give the patient a voice – A users perspective on how to develop nursing care

 

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

 

Periode for afvikling af valgfaget
Uge 35-37, 2022

 

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M
Der kan forventes ca. 5 dage med fremmøde i Odense, derudover vil valgfaget afholdes online

 

Valgfagsansvarlig uddannelse:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Sygeplejerskeuddannelsen

 

Valgfagets tema/profil:
Det overordnede tema er brugerperspektivets betydning for udvikling af sygeplejen. Den studerende skal reflektere over og arbejde med, hvordan man får viden om brugernes perspektiv og hvordan det kan inddrages i sygeplejen.

 

Læringsforudsætninger:
Sygeplejestuderende med basiskompetence i sygdomslære, psykologi, kommunikation, videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi.

 

Formål og overordnet indhold:
Valgfaget har til formål at give de studerende viden om, hvordan sundhedsprofessionelle kan skabe viden om og inddrage brugerperspektivet i udvikling af sygeplejen. Brugerne kan i denne sammenhæng både være patienter, pårørende eller sundhedsprofessionelle.

Undervisningen vil tage udgangspunkt i at identificere forskning og udvikling, der anvender brugernes perspektiv. Herigennem vil de studerende blive introduceret til flere aspekter af brugerinddragelse, som fx patientoplevelser, familieperspektivet, de sundhedsprofessionelles perspektiv, Participatory Design (co-design processer) og Patient Public Involvement (PPI), hvor de studerende arbejder med de forskellige aspekter gennem inddragelse af forskningsartikler, som de selv fremsøger.

Herefter skal de studerende identificere mulige udviklings- og forskningsområder inden for klinisk sygepleje, der kan udvikles ved at inddrage brugerperspektivet samt planlægge, hvordan de vil inddrage og arbejde med brugerperspektivet. De studerende får kompetencer til dette gennem undervisning, hvor de arbejder med forskellige kvalitative metoder som fx interviews, fokusgruppe og deltagerobservation. Undervisningen vil bestå af en blanding af oplæg, refleksion og øvelser, hvor de studerende kommer igennem forskellige faser af forskningsprocessen med fokus på udvikling af sygeplejepraksis gennem inddragelse af brugerperspektivet.

 

Læringsudbytte

Viden:

Den studerende opnår:

  • Grundlæggende forståelse og viden om brugerinddragelse
  • Grundlæggende forståelse og viden om brugerperspektivets betydning for udvikling af sygeplejepraksis
  • Viden om forskning, der anvender brugerperspektivet

 

Færdigheder:

Den studerende kan:

  • Læse og forstå relevant forskning omkring brugerinddragelse
  • Identificere udviklings- og forskningsområder, hvor brugerinddragelse kan anvendes
  • Planlægge undersøgelser, der genererer viden ud fra et brugerinddragende perspektiv

 

Kompetencer:

Den studerende:

  • Opnår kompetencer til at udvikle sygeplejepraksis ved inddragelse af brugerne
  • Kan reflektere og forholde sig kritisk til anvendelse af brugerinddragelse
  • Opnår kompetencer inden for litteratursøgning og vurdering af forskningslitteratur
  • Opnår kompetencer til at anvende forskellige kvalitative metoder

 

Læringsaktiviteter som fx:

  • Undervisning og oplæg fra interne og eksterne undervisere
  • Læsning, nærlæsning og analyse af tekster
  • Arbejde i studiegrupper
  • Dialog, diskussion og refleksion
  • Øvelser
  • Litteratursøgning.
  • Kritisk vurdering af artikler
  • Studieopgaver individuelt og i studiegrupper
  • Rådgivning og vejledning
  • Studenteroplæg i gruppe
  • Peer-feedback med andre studerende
  • Feedback fra undervisere

 

Litteratur:

Fremgår på itslearning på de enkelte undervisningsdage.

 

Udpluk af litteratur:

  • Halkier, B, 2018. Fokusgrupper. 3. udg. Samfundslitteratur
  • Koch, A.B., 2018. Deltagerobservation som metode. I: H. Jørgensen, H. Hede & K. Tuft red. Pædagogers sprog. Akademisk Forlag
  • Kvale, S. & Brinkmann S, 2015. Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk, 3. udgave. Hans Reitzels Forlag
  • Nake, B (2012). James P. Spradley – Deltagerobservation. I: M. Pedersen, J. Klitmøller & K. Nielsen. Deltagerobservation.  Hans Reitzels Forlag, s. 54-60
  • Spradley, JP. Participant observation. 1980. Waveland press, Inc
  • Tørslev, MK & Kristiansen M, 2021. Participatoriske forskningsmetoder. I red. Jensen AMB & Vallgårda S. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 6. udg. Munksgaard
  • Wadel, C, 2016. Feltarbeid i egen kultur. 1. udg. Cappelen Damm Akademisk
  • ViBIS. Videnscenter for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. https://danskepatienter.dk/vibis [Lokaliseret 16.09.2021]

 

Kriterier for optagelse:

Skal have bestået klinisk prøve på 6. semester

Sygeplejestuderende i UCL

 

Undervisere

Interne undervisere:

Randi Dam Schmidt
Birgitte Sønderborg

Evt. eksterne undervisere

+

Valgfagets titel:
Kvalitetsudvikling af klinisk sygepleje
Development of clinical nursing quality


ECTS-point
:
3 uger svarende til 5 ECTS-point


Periode for afvikling af valgfaget:

Uge 38-40, 2022


Valgfaget afholdes på:
Både online og fysisk undervisning, bortset fra 2 dage, som vil være med fremmøde på UCL, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, Vestre Engvej 51, 7100 Vejle.
Den interne prøve vil også foregå med fysisk fremmøde.


Valgfagsansvarlig uddannelse:

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle


Kriterier for optagelse:
Bestået de første 6 semestre i Sygeplejerskeuddannelsen. Kan kun søges af sygeplejerskestuderende i UCL.


Formål:
Uddannelsestilbuddene skal medvirke til udvikling af de studerendes kompetencer i forhold til at agere professionelt i et samfund og sundhedsvæsen, der er under konstant forandring. Det fordrer specialiserede monofaglige kompetencer. Overordnet tager valgfaget udgangspunkt i samfundsmæssige temaer eller problemstillinger, der netop kræver sådanne kompetencer. Valgfaget skal give mening for de studerende på kort og på lang sigt. Dvs. dels i forhold til læringsudbyttet i forbindelse med bachelorprojekt og dels i forhold til deres kommende professionsudøvelse.

Valgfaget skal med fokus på det professionsspecifikke give de studerende mulighed for monofaglig fordybelse eller toning i uddannelsen ved at supplere eller uddybe temaer, der i forvejen indgår i uddannelsen. Disse uddannelsestilbud retter sig mod kritisk undersøgelse og udvikling af professionsfaglig viden og praksis i forhold til patienter/borgere på nationalt eller internationalt plan. De enkelte tilbud skal inddrage tværprofessionelle og tværsektorielle perspektiver.


Valgfagets tema/profil:
Valgfagets tema er kvalitetsudvikling af klinisk sygepleje. De studerende præsenteres for grundlæggende metoder til kvalitetsudvikling med afsæt i viden om og færdigheder i udvikling af bl.a. kliniske retningslinjer, audit og survey. Der præsenteres nationale og lokale strategier for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet og disse applikeres til de studerendes eget kvalitetsudviklingsprojekt og/eller bachelorprojekt. Herefter arbejder de studerende i grupper med kvalitetsudviklingsmetoder og afprøver disse i lille skala. Ud fra de studerendes fokus arbejdes med litteratursøgning, evidensbasering, dataindsamling og vurderingsred-skaber. De studerende vælger eget fokus for kvalitetsudvikling og der indhentes data fra klinisk praksis. Data analyseres og slutteligt udarbejder og præsenterer de studerende implementeringsstrategier for deres kvalitetsudviklingsfokus.

Der er indlagt vejledning i undervisningsforløbet, så der kontinuerligt gives feedback på processen.

Kvalitetsudviklingsprocessen dokumenteres løbende. Desuden er fokus på vejledning, forberedelse og afvikling af intern prøve i den sidste uge af valgfaget.

Ovenstående elementer er visualiseret i nedenstående model og skal ses som et sammenhængende udviklingsprojekts elementer:

Læringsforudsætninger:
Viden og færdigheder i litteratursøgning. Grundlæggende viden om kvalitetsbegreber i sundhedsvæsenet.


Læringsudbytte:
Viden:

  • har viden om grundlæggende begreber om kvalitet og kvalitetsudvikling,
  • har viden om grundlæggende metoder til kvalitetsudvikling,
  • har viden om kvalitetsudviklings betydning for den kliniske sygepleje, herunder relevansen af udvikling af kliniske retningslinjer og standarder,
  • har viden om forskellige strategier til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet,
  • har viden om forskellige implementeringsstrategier.

Færdigheder:

  • kan beskrive og vurdere kvalitet ud fra et organisatorisk, et sundhedsfagligt og et patient-oplevet perspektiv,
  • kan identificere behov for kvalitetsudvikling og kan udvælge og begrunde relevante metoder til kvalitetsudvikling,
  • kan søge, finde og vurdere relevante forskningsresultater i relation til et område, hvor der er behov for kvalitetsudvikling,
  • kan vurdere og argumentere for mulige strategier til implementering.

Kompetencer:

  • har færdigheder i at indgå i udarbejdelse af en klinisk retningslinje,
  • forholder sig kritisk analyserende i forhold til forsknings- og udviklingsviden, der inddrages som evidens i en klinisk retningslinje og kan argumentere for perspektiver og synspunkter,
  • har færdigheder i at anvende metoder til kvalitetsmonitorering og udvikling,
  • kan anvende og reflektere over muligheder og barrierer for udvikling og implementering af kliniske kvalitetsudviklingsinitiativer.

 

Læringsaktiviteter og indhold:
Undervisningen er fordelt over 3 uger og der præsenteres og arbejdes med teorier og forskning om kvalitetsudvikling med fokus på evidensbaseret sygepleje, kliniske retningslinjer og grundlæggende metoder til kvalitetsudvikling af sygeplejen.

Undervisningen er tilrettelagt med korte oplæg, som inspiration til de studerendes selvstændige arbejdsproces. Den opgavebaserede læring stiller krav om, at studerende indgår aktivt i opgaveløsninger.

De studerende arbejder i grupper med identificering af en sygeplejefaglig problemstilling til kvalitetsudvikling. Dette kan udspringe af de studerendes erfaringer fra praksis eller de studerendes Bachelorprojekt. Herefter arbejder de med fastlæggelse af standard for kvaliteten af området. Dette gøres vha. litteratursøgning og efterfølgende evidensbasering og vurdering ud fra fastlagte kriterier. Herefter indsamles empiri vha. kvalitetsudviklingsmetoder f.eks. audit, survey, skyggemetode eller ”I patientens fodspor”. Der kan indsamles empiri i Sundhedshuset eller hos andre samarbejdspartnere f.eks. en sygehusafdeling på SLB eller i primærsektoren.

Efter identificering af behov for kvalitetsudvikling og analyse af data, planlægges implementeringsstrategi for området. Her arbejder de studerende gruppebaseret med implementeringsteori og udvælger kommunikationsstrategier samt vurderer disse i relation til succesfuld implementering i praksis. Valgfaget afsluttes med en intern prøve jvf. Semesterbeskrivelsen.

 

Pensum:

Litteratur vil bestå af uddrag fra diverse bøger bl.a.

Primær:

Sekundær:

  • Mainz, Jan (2017): Basal Kvalitetsudvikling. Munksgaard s. 15-58.

Primær:

  • Larsen, Palle, Håkonsen, Sasja Jul, Pedersen, Preben Ulrich & Bjerrum, Merete Bender (2017): Kliniske retningslinjer. I: Pedersen, Preben Ulrich et al: Fra forskning til praksis. Munksgaard, kapitel 9.

Sekundær:

  • Krøll, Vibeke (2011): Centrale begreber i arbejdet med kliniske retningslinjer. I: Krøll, Vibeke (red): Kliniske retningslinjer. Hvordan og hvorfor. København, Munksgaard, s. 11-23.
  • Pedersen, Preben Ulrich (2011): Hvorfor arbejde med kliniske retningslinjer i klinisk praksis. I: Krøll, Vibeke (red): Kliniske retningslinjer. Hvordan og hvorfor. København,
    Munksgaard, s. 25 – 37.
  • Laustsen, Sussie (2011): Evidensbaseret praksis. I: Krøll, Vibeke (red): Kliniske retningslinjer. Hvordan og hvorfor. København, Munksgaard, s. 39 – 49.
  • Horsbøl, Trine Allersslev (2011): Udvikling af kliniske retningslinjer. I: Krøll, Vibeke  (red): Kliniske retningslinjer. Hvordan og hvorfor. København, Munksgaard, s. 51 -61
  • De Thurah, Anette (2011): Det fokuserede spørgsmål. I: Krøll, Vibeke (red): Kliniske retningslinjer. Hvordan og hvorfor. København, Munksgaard, s. 63 – 70.
  • De Thurah, Anette (2011): Vurdering af kliniske retningslinjer. I: Krøll, Vibeke (red): Kliniske retningslinjer. Hvordan og hvorfor. København, Munksgaard, s.101 – 108

Primær:

  • Karlsson, Eva Karin (2018): Informationssøgning. I: Henricson, Maria: Videnskabelig teori og metode. Fra idé til eksamination. Munksgaard, s. 103-121

Sekundær:

  • Buus, Niels et all (2008):Litteratursøgning i praksis. I: Sygeplejersken, årg.108 nr.10
  • Horsbøl, Trine Allerslev (2011): Systematisk litteratursøgning og gennem-gang I: Krøll, Vibeke (red): Kliniske retningslinjer. Hvordan og hvorfor. København Munksgaard, s.71-90.

Primær:

Sekundær:

  • Rogers, Everette M (1983). Diffusions of innovation. The Free Press. S. 241-263.

 

Der må endvidere påregnes, at supplerende litteratur kan forekomme.

Undervisere:
Adjunkt Anne Jochimsen
Adjunkt Anne Kristine Sommer
Ekstern underviser

+

Valgfagets titel:
Sygeplejefaglig omsorg til mennesker med kronisk sygdom
Care and Chronically illness in a nursing context

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 38-40/2022

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen Odense

Kriterier for optagelse:
Sygeplejestuderende i UCL med bestået eksamen fra 6. semester i klinik

Valgfagets tema/profil:

Omsorg i gråzonerne mellem rehabilitering og tidlig palliation.

Rigsrevisionen har kritiseret, at den tidlige palliation til mennesker med kronisk sygdom svigter, men omsorg, rehabilitering og tidlig palliation hænger uløseligt sammen! Således vil der i rehabiliteringsforløb af kroniske patienter ofte være behov for tilpassede tidlige palliative indsatser i takt med at sygdomsaktiviteten progredierer/regredierer.

Med afsæt i jeres konkrete erfaringer vil vi fordybe os i, hvordan vi kan yde en omsorgsfuld sygepleje til mennesker, der lever med kronisk sygdom. Her vil vi blandt andet diskutere balancen mellem rehabilitering og palliation samt fordybe os i den åndelige og eksistentielle dimension af omsorgen. At få og leve med en alvorlig sygdom medfører ofte personlige overvejelser af eksistentiel/åndelig art, men det overses tilsyneladende i sygeplejen. Hvordan yder vi rehabiliterende og tidlig pallierende sygepleje medtænkende åndelig omsorg uanset religiøse forståelser? Kan Total Pain-begrebet mon være med til at øge vores viden og indsigt i omsorgsbegrebet?

Afsættet for disse 3 ugers fordybelse er jeres egne praksiserfaringer, som vi vil tage afsæt i – i tilrettelæggelsen af forløbet. I vil kunne lytte til spændende og inddragende undervisning, der på forskellig vis belyser disse problematikker, ligesom I selv, i grupper, vil komme til at arbejde med en selvvalgt vinkel, som I, ligesom i Bachelorprojektet, vil skulle udarbejde en problemstilling på og søge relevant litteratur. Hertil vil I få vejledning undervejs af underviserne.

Læringsforudsætninger:
Bestået teoretisk og klinisk undervisning fra 1. – 6. semester, Sygeplejerskeuddannelsen. Villighed til at være refleksiv ift. egen praksis og inddrage konkrete eksempler herfra i forløbet.

Læringsudbytte:
Viden:

  • Tilegne sig viden om National og international praksis-, udviklings- og forskningsviden relateret til rehabilitering, tidlig palliation og åndelig omsorg
  • Arbejde med viden om etiske problemstillinger og dilemmaer relateret til og i mødet med patient/borger, pårørende/familien og i det rehabiliterende og palliative arbejde
  • Arbejde med viden om åndelige/eksistentielle problemstillinger relateret til og i mødet med patient/borger, pårørende/familien og i det rehabiliterende og tidlig palliative arbejde
  • Viden om, hvordan man kan skabe sammenhængende pleje- og behandlingsforløb til patienter og borgere i rehabiliterende og tidlig pallierende forløb.

Færdigheder:

  • Kan arbejde evidensbaseret i forhold til rehabiliterende og tidlig pallierende sygepleje, herunder kunne beskrive redskaber og interventioner til kvalitetssikring, dokumentation, evaluering og implementering
  • Opøver færdigheder i identifikation af problemstillinger og afgrænsning samt former for litteratursøgning
  • Kan begrunde og komme med forslag til konkrete rehabiliterende og tidlig pallierende sygeplejeinterventioner til mennesker med længerevarende eller kronisk sygdom og lidelse.

Kompetencer:

  • Kan identificere og analysere patientologiske perspektiver på patienters/borgeres og pårørendes/familiens livssituation, reaktioner og oplevelser af fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige aspekter relateret til længerevarende eller kronisk sygdom og lidelse.
  • Kan argumentere for professionel omsorg og fagligt skøn
  • Kan anvende sygeplejeprocessen, klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab til udøvelse af sygepleje i rehabiliterende og tidlig pallierende pleje- og behandlingsforløb

Læringsaktiviteter:
Indhold:

Erfaringsudveksling:  I grupper udvælger I en konkret situation fra jeres kliniske praksis, hvor I tænker, at her kunne vi måske have støttet borgeren med kronisk sygdom anderledes, så vedkommende kunne have opnået bedre livskvalitet. Denne situation bliver gennemgående for en dybere bearbejdning ift. en rehabiliterende og tidlig pallierende sygeplejefaglig tilgang. Oplæg ved undervisere fra Sygeplejerskeuddannelserne i Svendborg, Odense og Vejle og eksterne samarbejdspartnere undervejs i forløbet, afvekslende med selvstændigt arbejde i grupperne samt klyngemøder, hvor grupperne fremlægger og med mulighed for vejledning og sparring med underviser.

Litteratur:
(foreløbig anbefalet litteratur)

  • Eriksson, K. 1995. Det lidende menneske. Munksgaard, Kbh
  • Hvidt et al. 2018. Eksistentiel og åndelig omsorg i Danmark, hvorfor, hvad, hvordan og hvem? Klinisk Sygepleje. Nr 4 – 2018; vol 32; pp265 – 280. Universitetsforlaget
  • Kjeldsen S.B. Forskning: Rehabilitering og palliation skal ske samtidig. Sygeplejersken 2017; 4: 38 – 41

Undervisere:
Marianne Thorup-Erichsen, Adjunkt, Cand.cur, Sygeplejerske
Margit Lund-Cramer, Lektor, Cand Scient San, RN, tovholder på valgfaget
Rikke Madsen, Adjunkt, ph.d., cand.cur., sygeplejerske
Janni Petersen Fallesen, Adjunkt, cand cur, Ph.d. studerende
Gitte Thybo Pihl, adjunkt, ph.d., Cand Soc, RN

Eksterne undervisere

Desuden:
Møde med patient med kronisk sygdom
Besøg i Living Lab, hvor ergoterapeut udfolder mere om rehabilitering

 

+

Valgfagets titel:
Kulturmøder i Sundhedsvæsenet
Cultural meetings in the Danish healthcare system

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 38-40, 2022

Valgfaget afholdes på:
UCL, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, Klostervænget 2-4, 5700 Svendborg
I foråret 2022 afholdes valgfaget som fremmøde med mulighed for gruppearbejde og vejledning online.

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg.

Valgfagets tema/profil:

Valgfaget tager udgangspunkt i, at ethvert møde mellem mennesker er et kulturmøde.

De studerende tilegner sig specifik og evidensbaseret viden om mødet mellem mennesker med forskellige kulturer og sundhedsvæsenet med fokus på anvendelse af sygeplejerskeprofessionens særlige fagligheder i relation til dette møde.

De studerende indgår i en kritisk diskussion af samt faglig dialog om de problemstillinger, herunder ulighed i sundhed, og udfordringer, som sygeplejersker og mennesker med forskellige kulturer kan opleve i mødet, idet der i diskussioner og analyser af problemstillinger vil blive lagt vægt på at inddrage både et fagprofessionelt og et brugerperspektiv. Problemstillingerne vil blive belyst ud fra både dansk og international forskning på feltet.

Læringsforudsætninger:
Sygeplejerskestuderende med basiskompetence i sygdomslære, psykologi, kommunikation, videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi.

Læringsudbytte:
Viden; den studerende har forståelse for:

  • Kulturbegrebet i bred forstand
  • Kulturer i sundhedsvæsenet
  • Sygdoms og sundhedsforståelse i et kulturelt perspektiv
  • Ulighed i sundhed
  • Sygeplejerskers etiske ansvar samt faglige ansvars- og interventionsområder relateret til kulturmødet
  • Sundhedsprofessionelles udfordringer herunder strukturelle barrierer i mødet med mennesker med forskellige kulturer
  • Sygepleje i indvandrermedicinsk klinik
  • Kultur og kommunikation
  • Patientologi i et kulturelt perspektiv
  • Forskning inden for kulturforståelse og sundhed

Færdigheder:
Den studerende kan:

  • identificere og kommunikere sundhedsfaglige problemstillinger og løsninger hos patienter/brugere/borgere/pårørende med forskellige kulturer med anvendelse af et tydeligt og situationsbestemt fagsprog,
  • udføre sygepleje med en samtidig forståelse og respekt for patienter/brugere/borgere/pårørende med forskellige kulturer,
  • kommunikere og vejlede patienter/brugere/borgere/pårørende med forskellige kulturer.

Kompetencer:
Den studerende:

  • opnår kulturelle kompetencer, hvilket indebærer viden om og respekt for andre kulturer samt en forståelse af, hvordan egne kulturelle værdier kan influere på sygeplejepraksis,
  • kan reflektere over egne normer, værdier og holdninger til og i mødet mellem mennesker med forskellige kulturer og det danske sundhedsvæsen,
  • kan søge evidensbaseret litteratur om problemstillinger relateret til mødet mellem mennesker med forskellige kulturer og sundhedsvæsenet. Kan analysere og anvende relevant national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over professionen.

Læringsaktiviteter:

  • Undervisning og oplæg fra interne og eksterne undervisere
  • Studie-gruppearbejde
  • Dialog, debat, diskussion og refleksion
  • Øvelser, individuelle og i grupper
  • Studieopgaver individuelt og i studiegrupper
  • Vejledning
  • Studenteroplæg i gruppe
  • Peer-feedback til andre studerende
  • Feedback fra undervisere
  • Litteratursøgning. Kritisk vurdering og læsning af litteratur og artikler

Indhold:

Valgfaget varer tre uger og der indgår undervisning i både teoretiske og praktiske vinkler på mødet mellem mennesker med forskellige kulturer og det danske sundhedsvæsen i relation til sygeplejefaglig indsats. Valgfaget indledes med en generel introduktion til valgfaget og til det gennemgående gruppearbejde, der skal munde ud i et produkt, der indgår i valgfagets afsluttende prøve.

Undervisningen baseres på følgende to temaer:

Tema 1: Kulturbegrebet i et politisk, etisk og sygeplejefagligt og patientologisk perspektiv. Undervisningen vil her primært varetages af Lene Moestrup og Mathilde Hermansen, der introducerer til kulturbegrebet og kulturmødet i sundhedsvæsenet gennem oplæg, bearbejdning og diskussion af relevante tekster. Desuden vil adjunkt og ph.d. Hjørdis Brandrup Kortbek fra Pædagoguddannelsen i samarbejde med Lene Moestrup bidrage med oplæg med fokus på kulturmøder mellem fagligheder.

Tema 2: Kommunikation og sprogbarrierer. Professor Dorthe Nielsen og Mathilde Hermansen vil med et særligt perspektiv fra Indvandrermedicinsk Klinik, OUH, varetage undervisning i kommunikation og tolkebistand. Undervisningen vil her tage udgangspunkt i oplæg, kommunikationsøvelser og diskussion. Endvidere vil der i et samarbejde med tolk Salah El-Matari gives indsigt i konkret anvendelse af nyere teknologi på tolkeområdet. Dorthe Nielsen vil desuden holde oplæg om kulturelle problemstillinger og forskning særlig relateret til mennesker med demens.

Prøveform:

Valgfaget afsluttes med en prøve jævnfør ”Kriterier for intern prøve på valgfrie elementer – mono-og tværfaglige – i 7. semester ved sundhedsuddannelserne på UCL” (2019). Eksamen er en gruppeeksamen, der foregår over to dage.

Formkrav til besvarelsen: Produktet vil på dette valgfag være funderet i en casebeskrivelse og hertil hørende afgrænset problemstilling og udledt problemformulering. Den studerende skal søge relevant national og international litteratur, der kan beskrive praksis-, udviklings-og forskningsbaseret viden i relation den udvalgte problematik/tematik. Der arbejdes fortløbende med problemstillingen gennem hele valgfaget.

Prøveforløbets 1. dag vil være i valgfagets tredje uge, hvor der i grupperne arbejdes med udarbejdelse af produktet. To eksaminatorer deltager i tre ud af seks lektioner og går rundt mellem grupperne og indgår i dialog og drøftelser med grupperne. Dialogen indgår i den samlede bedømmelse og tager udgangspunkt i mål for læringsudbytter samt proceskrav jævnfør ”Kriterier for intern prøve på valgfrie elementer – mono-og tværfaglige – i 7. semester ved sundhedsuddannelserne på UCL”.

På dette valgfag vægtes særlig refleksion over valgfagets litteratur, oplæg og forskningsartiklers bidrag til relevansen af den problemstilling, der belyses i rapporten.

Prøveforløbets 2. dag vil være fredag i valgfagets tredje uge, hvor grupperne mundtligt skal præsentere deres produkt. I præsentationen skal gruppen argumentere for, hvordan posterens indhold bidrager med praksisrelevant viden om den udvalgte problematik – mono- og tværprofessionelt. Herudover vægtes en akademisk argumentation med relevante metode- og teoriovervejelser samt at de studerende har udvist aktiv deltagelse i præsentation.

Præsentationen af produktet foregår som videndeling i plenum. Herefter følger 5 minutters votering og 5 minutters feedback til gruppen og en individuel karakter.

Forudsætning for deltagelse i prøven: Som forudsætning for deltagelse i prøven, skal den studerende have godkendt sin deltagelsespligt på det første valgfag på 7. semester.

Hvis forudsætningerne ikke opfyldes, er den studerende ikke indstillet til prøven og har samtidig brugt et prøveforsøg.

Omprøve: Hvis ét eller flere medlemmer af gruppen ikke består prøven, skal de(n) pågældende til en mundtlig omprøve.

Litteratur:
Fremgår af Itslearning på de enkelte undervisningsdage. Meget litteratur er scannet ind og lagt på Itslearning.

Undervisere:
Interne undervisere:
Lene Moestrup, Lektor, ph.d., sygeplejerske
Mathilde Meedom Hermansen, Adjunkt, sygeplejerske
Hjørdis Brandrup Kortbek, Adjunkt, ph.d., cand. mag i Kultur og formidling, Pædagoguddannelsen i Svendborg og Odense

Eksterne undervisere:
Dorthe Nielsen, Professor, sygeplejerske, Indvandrer-medicinsk klinik, OUH.
Salah El-Matari, Cand. Mag i Mellemøststudier. Tolk, Region Syddanmarks Tolkecenter på Kolding Sygehus