Sygeplejerskeuddannelsen på UCL

Valgfagets titel:
Palliation og palliativ indsats i et forsknings- og udviklingsbaseret tværprofessionelt klinisk perspektiv
Palliation and Palliative Care in a Research and development based interdisciplinary clinical perspective

ECTS point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point.
Teoretisk undervisning, herunder klinik i form af studiebesøg og undervisning med repræsentanter fra klinisk praksis.

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-37, 2023

Valgfaget afholdelse på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, Klostervænget 2-4, 5700 Svendborg

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Tovholdere: Pia Runge Mahler, Cand.cur, Sygeplejerskeuddannelsen, Svendborg og
Camilla Søholm, radiograf, lektor og MMB.

Valgfagets tema/profil:
Indsigt og fordybelse i teoretiske og kliniske aspekter inden for den palliative pleje, behandling og omsorg med fokus på patienter i den sidste del af den palliative fase. Temaet perspektiveres bl.a. ud fra ny udviklings- og forskningsbaseret viden.

I disse år er der meget fokus på palliation og den udviklings- og forskningsmæssige side af den palliative indsats og omsorg kulminerende med de nye anbefalinger for den palliative indsats (Sundhedsstyrelsen 2017). Den palliative tanke skal tænkes i andre perspektiver i sundhedsvæsenet i forhold til, hvordan man bedst muligt kan implementere den palliative indsats til gavn for det enkelte menneske og dennes pårørende for at fremme livskvalitet. I dette tværprofessionelle valgfag lægges der vægt på ovenstående som en overordnet ramme.

Læringsforudsætninger:

• Den studerende har særlig interesse for palliation og palliativ indsats
• Den studerende kan selvstændigt søge og sortere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur
• Den studerende er initiativrig og selvstændigt opsøgende

Læringsudbytte
Viden:
Den studerende kan:

• reflektere på en måde, der viser en forståelse for det uhelbredeligt syge og døende menneskes fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige behov,
• udvælge, vurdere og diskutere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden inden for palliativ indsats og omsorg for uhelbredeligt syge og døende mennesker.

Færdigheder:
Den studerende kan:

• identificere og diskutere komplekse problemstillinger i forhold til at lindre symptomer og lidelse og fremme livskvalitet hos uhelbredeligt syge og døende mennesker,
• identificere og diskutere kliniske sundhedsfaglige problemstillinger og handlemuligheder, som relaterer sig til tværfaglig palliativ indsats og omsorg.

Kompetencer:
Den studerende kan:

• kritisk reflektere over sundhedsfaglige kliniske tiltag, der har fokus på at lindre symptomer og lidelse og fremme livskvalitet hos uhelbredeligt syge og døende mennesker,
• indgå i tværfagligt samarbejde omkring problemstillinger, der har fokus på at lindre symptomer og lidelse og fremme livskvalitet hos uhelbredeligt syge og døende mennesker.

Læringsaktiviteter:
Der forventes en høj grad af studenteraktivitet gennem alle faserne i valgfaget, dvs. individuel studieaktivitet og gruppedrøftelser, hvor de studerende på baggrund af egen praksis udveksler erfaringer og reflekterer. Endvidere vil der være lærerstyret undervisning fx overbliksforelæsninger fra interne og eksterne undervisere. Disse forelæsninger/oplæg vil lægge op til en dialog mellem de studerende og oplægsholdere.

Der indgår studiebesøg i klinisk praksis.

Indhold:
Valgfaget varer 3 uger og der indgår undervisning i tværfaglig indsats i det palliative forløb, idet der vil være et særligt fokus på den sidste del af den palliative fase.

På baggrund af WHO´s definition af Palliativ Care[1] og Cicely Saunders teori om ”Total Pain” [2] har valgfaget fokus på fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige problematikker hos palliative patienter set i et tværfagligt perspektiv og heraf følgende sundhedsfaglige interventioner og omsorg.

Valgfaget indledes med en generel introduktion til begrebet palliation i såvel sundhedsprofessionelt som patientologisk perspektiv. Efterfølgende vil undervisningen baseres på følgende fire temaer:

Tema 1: Kliniske symptomer hos palliative patienter med et særligt fokus på den sidste del af den palliative fase
Der gives et oplæg af overlæge fra Palliativt Team Fyn med fokus på smertelindring og delir og en fysioterapeut fra Palliativt Team Fyn vil give oplæg om palliativ fysioterapi. Tillige vil der være oplæg om radiografi set ift. den palliative patient.

Temaet bearbejdes selvstændigt af de studerende i et gruppearbejde, hvor de ud fra egen klinisk praksis udarbejder en case relateret til patienter med delir, fatigue, dyspnø, smerter og gastrointestinale symptomer. Hertil skal der søges forskningslitteratur omhandlende den sundhedsfaglige problemstilling. Gruppearbejdet er inklusiv vejledning og afsluttes den sidste dag med oplæg fra de studerende og diskussion, hvor de gennemgående undervisere Pia Runge Mahler og Camilla Søholm vil deltage. Gruppearbejdet løber i gennem alle 3 uger.

Tema 2: Sociale forhold og hverdagslivet hos den palliative patient
Temaet indledes med oplæg af en socialrådgiver fra Palliativt Team Fyn, der fortæller om sociale problemstillinger i livet med kræft set både fra patientens og de pårørendes perspektiv.

Specifikt i forhold til seksualitet og hverdagsliv hos palliative patienter gives oplæg af lektor, ph.d, fysioterapeut, master i sexologi Helle Nygaard Gerbild . Vægtningen her vil være på diskussion omkring samtalen med patient og pårørende omkring seksualitet og intimitet.

Herudover vil der være oplæg fra en patient med prostatacancer, der fortæller om dét at være kræftramt og problemstillinger hos mandlige kræftpatienter samt oplæg fra en pårørende til kræftpatient, der fortæller om livet med en kræftramt ægtefælle. Den pårørende vil fortælle om sine oplevelser med sundhedsvæsenet og dét at leve med en alvorlig syg person.

Tema 3: Lidelse og død med fokus på eksistentielle/åndelige overvejelser hos palliative patienter
Der gives oplæg af ph.d., cand.scient.san Lene Moestrup, der bl.a. vil fortælle om sit Ph.d. projekt, der omhandler eksistentielle behov hos døende kræftpatienter og deres pårørende baseret på undersøgelser foretaget på danske hospicer.

Desuden vil Pia Runge Mahler give oplæg om ritualer og sorgpraksis med fokus på sygeplejerskens rolle i udførelsen af ritualer i forbindelse med døden og tiden efter.

Temaet nuanceres yderligere med besøg af bedemand, som fortæller om praktiske foranstaltninger og problematikker vedrørende dødsfald og begravelse/bisættelse.

Temaet perspektiveres af præst, ph.d. Anders Kjærsig, som vil give oplæg om sin funktion som præst i kontakten med palliative borgere og efterladte. Han vil desuden introducere et særligt perspektiv på kunst og sorg.

Tema 4: Samtale og nærvær med den uhelbredeligt syge og døende patient
Der gives et oplæg om samtalen som intervention og nærværet med den uhelbredeligt syge og døende patient af hospitalspræst, master i sjælesorg Elisabeth Rokkjær Hammer, Palliativt Team Fyn og Børne- og Unge Palliativt Team, OUH. Oplægget nuanceres sammen med en patient, som fortæller om sine oplevelser og hvor underviser Pia Runge Mahler også faciliterer undervisningen.

Dialogen med de studerende er højt prioriteret i forhold til at inddrage egne erfaringer fra klinisk praksis og med fokus på kritisk refleksion i forhold til dette.

Temaet nuanceres yderligere med besøg fra hospice, hvor bl.a. en sygeplejerske(r) på hospice fortæller om sit arbejde og personalets pleje og omsorg for det uhelbredeligt syge/døende menneske. Der vil også være indlæg fra andre tværfaglige samarbejdspartnere fx musikterapeut eller en økonoma fra hospice. Der bliver desuden en rundvisning af hospicets lokaliteter.

Skema:
Endeligt skema lægges på Itslearning senest tre uger før kursets start.

Litteratur:
Litteraturen er tænkt som den studerendes mulighed for at opbygge eller udvide sit videns- og refleksionsgrundlag i relation til undervisningens indhold.
Der lægges en endelig litteraturliste på Itslearning senest to uger før kursets start.

Undervisere:
Pia Runge Mahler, sygeplejerske, cand.cur, lektor, pirm@ucl.dk
Camilla Søholm, radiograf, lektor og MMB, capo@ucl.dk

Andre bemærkninger:
En tværprofessionel sammensætning af deltagere og studiegrupper vil blive prioriteret.
Valgfaget henvender sig til sygeplejerske-, fysioterapeut-, ergoterapeut- og radiografstuderende.

Der vil som udgangspunkt blive planlagt med fysisk fremmøde i K1 og K4-lektioner. Dog vil vejledninger til gruppearbejdet blive online. Der er planlagt med 9 dages fremmøde på uger, hvor de er jævnt fordelt på de 3 uger.

[1] Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer palliativ indsats som en indsats, der har til ”formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art”. (Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats 2017)

[2] Saunders C.: Care of patients suffering from terminal illness at St. Joseph’s Hospice, Hackney, London. Nursing Mirror, 14. February 1964 p. viii.

Valgfagets titel:
Narrative tilgange – fortællingens betydning for og anvendelse i undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering
Narrative approaches – the importance and application of stories in examination, treatment, care and rehabilitation

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-37, 2023

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Formål:
Valgfaget har til formål at give de studerende viden om, hvordan vi som professionelle aktivt kan bruge patientens/borgerens (sygdoms)fortællinger til at skabe medinddragelse i pleje-, behandling og rehabiliteringsforløbet. Hensigten er her både at træne den studerendes empati samt gennem litteraturen at skabe et refleksionsrum, hvori den studerende bliver bevidst om både egen samt patientens/borgerens forståelse af sygdommens betydning for individets identitet og livsfortælling.

Med de narrative metoder styrkes, kvalificeres og målrettes samarbejdet med borgere, patienter og pårørende. Det resulterer i en bedre og mere effektiv rehabilitering, behandling og pleje, hvor det enkelte menneske i højere grad respekteres som et individ med en ofte kompliceret livshistorie.

Derudover skal valgfaget give de studerende muligheden for at reflektere over egen professionsidentitet og -udvikling med udgangspunkt i de studerendes egne narrativer.

Valgfagets profil:
Undervisningen vil tage udgangspunkt i to perspektiver inden for narrative tilgange: Der vil der være fokus på at øge de studerendes kompetencer i at læse, analysere, forstå og fortolke narrativer i form af fortællinger som f.eks. interviews, romaner, noveller, blogindlæg, digte eller podcasts; fortællinger, der både er skrevet af patienter og pårørende. Ved at lære at have opmærksomhed på og analysere borgerens narrativ, findes kimen til en bedre forståelse af, hvad der er vigtigt for den enkelte. Dette gøres ved at træne opmærksomheden på også at notere sig sproglige variationer og ordvalg. Ydermereil der på valgfaget blive præsenteret nyere forskning for at give en indsigt i, hvordan læsning af litteratur og brug af andre narrative tilgange fra et patient-/borgerperspektiv kan bidrage til en lindrende og rehabiliterende proces.

Undervisningen vil være baseret på en blanding af oplæg, diskussioner, skriveøvelser samt læsning og analyse af narrativer. De studerende vil blive præsenteret for nyere dansk og international forskning på feltet og for udvalgte narrativer fortalt af borgere, patienter og pårørende samt relevant skønlitteratur. Underviserne på valgfaget har beskæftiget sig både praktisk og teoretisk med narratologi og narrativ medicin.

Læringsudbytte
Viden:

• Har viden om og kan forstå narrativers betydning for patient/borger/klient/bruger
• Har viden om sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering
• Har viden om hvilke ydre faktorer, der kan påvirke menneskets sygdom og fortælling

Færdigheder:

• Analysere og fortolke litteratur og stille relevante spørgsmål
• Demonstrere evne til at kommunikere hensigtsmæssigt med kolleger, patienter og pårørende
• Udvise empati for mennesker i forskellige livssituationer
• Demonstrere videnskabelig nysgerrighed og forholde sig kritisk reflekterende til viden og antagelser

Kompetencer:

• Kan analysere og identificere patient/borger/klient/brugers problemstillinger i forbindelse med undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering
• Demonstrere evnen til formulering af egne læringsmål og videreudvikling af kompetencer
• Kan forstå og reflektere over humanistisk viden om sprogs, litteraturs og kulturs effekt i patientinddragelsen
• Kan forstå og reflektere over cases med patientfortællinger og patienters kreative skrivning samt diskutere effekten heraf
• Kan analysere narrative perspektiver i behandlingssammenhænge med afsæt i faglitteratur om narrativ medicin
• Kan analysere menneskers adfærd og reaktionsmønstre ud fra narrative tilgange

Læringsaktiviteter og indhold:
Grundlæggende principper inden for narrativ medicin, herunder:

• Læsning og nærlæsning af patientfortællinger
• Sårbar læsning
• Narrativ analyse
• Skrivning og læsning af litteratur som helende i en rehabilitering, sygdoms- eller sorgproces
• Forskning inden for narrativ medicin

Periode for afvikling af valgfaget:
15 lektioner afvikles i 1. uge
15 lektioner afvikles i 2. uge
15 lektioner afvikles i 3. uge

Valgfaget henvender sig til:
Sygeplejerske-, ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende.

Primær litteratur:

• Frank, A.W., 2013. The wounded storyteller : body, illness, and ethics. 2. ed. Chicago, Ill., London: The University of Chicago Press.
• Rasmussen, A.J. & Davidsen, M. red., 2017. Læse, skrive og hele: perspektiver på narrativ medicin. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
• Rasmussen, A.J., Mai, A.-M. & Ploug Hansen, H. red., 2021. Narrativ medicin i uddannelse og praksis. Kbh.: Gad.
• Rasmussen, A.J. et al. red., 2022. Enhver sygdom er en fortælling: litterære tekster. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Undervisere:
Helena Skaalum, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Marianne Rasmussen, Ergoterapeutuddannelsen i Odense
Cindie Maagaard, associate professor, SDU
Berit Foldrup, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Mette Lucie Overvad, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Valgfagets titel:
Personlig medicin – hvad, hvorfor og hvordan?
Personalized medicine – What, Why, and How?

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-37, 2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlige:
Tone Elisabeth Bernchou, Bioanalytikeruddannelsen
Nadja Buch Petersson, Sygeplejerskeuddannelsen

Kriterier for optagelse:
Valgfaget udbydes til professionsbachelorstuderende ved sundhedsuddannelserne i UCL, der har gennemført de første 6 semestre af deres uddannelse.
Bemærk, at valgfaget er målrettet bioanalytiker- og sygeplejerskestuderende.

Formål:
Formålet med valgfaget er at give den studerende viden om personlig medicin og indsigt i den kliniske implementering herunder barrierer, muligheder og visioner, der gør den studerende i stand til at indgå i en samtale om personlig medicin med patienten, pårørende og/eller øvrige sundhedsprofessionelle.

Valgfagets indhold:

Personlig medicin er et begreb, der med tiltagende hyppighed omtales i sundhedsvæsenet som en måde at optimere og effektivisere behandlings- og forebyggelsesstrategier. Men hvad er egentlig personlig medicin?

I dette valgfag skal vi indledningsvis skabe et fælles sprog om emnet og have afklaret, hvad vi mener, når vi taler om personlig medicin. Personlig medicin afføder mange etiske, retslige og forskningsmæssige dilemmaer, som vil få vores opmærksomhed: For hvordan skal vi agere som sundhedsprofessionelle i mødet med personlig medicin? Hvori består det individuelle? Hvor meget skal/bør/vil patienten vide? Risikerer vi at sygeliggøre raske borgere og hvordan skaber vi overhovedet den relevante evidens for de kliniske beslutninger?

I valgfaget anskuer vi begrebet bredt og arbejder med diagnostik og behandlingsforløb, der aktuelt har karakter af personlig medicin. I vil høre om, hvordan de teknologiske fremskridt fremmer udviklingen. I arbejdet sættes fokus på den øgede anvendelse af genomdata samt den tilhørende dialog med patienten. Vi skal se på de sundhedsprofessionelles samarbejde. Hvilket sprog om personlig medicin manifesterer sig i samarbejdet mellem molekylærbiologen, bioanalytikeren, lægen og sygeplejersken? Hvordan bidrager de sundhedsprofessionelle på de laboratoriemedicinske afdelinger og på ambulatorierne til implementeringen af personlig medicin og hvordan får vi i fællesskab med patienten og pårørende skabt en individuel behandlings- eller forebyggelsesplan? En plan som balancerer virkning og bivirkning og som er integrérbar i patientens liv? Endelig skal vi være innovative på fremtiden og professionernes potentielle arbejdsopgaver.

Læringsforudsætninger:
De studerende forventes at kunne/have:

• Arbejde selvstændigt med egen faglig tilegnelse og indgå i den nødvendige faglige sparring
• Deltage aktivt i mono- og tværprofessionelle gruppedrøftelser herunder bidrage med egen faglighed
• Tage ansvar for egen og medstuderende læring herunder peer-undervise
• Kendskab til det danske sundhedsvæsen og samarbejdet på tværs af sundhedsprofessionerne
• Kendskab til egen kernefaglighed inden for både natur- og sundhedsvidenskabelige fag og inden for kommunikation og samarbejde
• Søge og kritisk forholde sig til internationale videnskabelige artikler

Læringsudbytte
Viden:
At den studerende kan/har:

• Redegøre for eksisterende definitioner af personlig medicin herunder relevante begreber og teorier
• Indsigt i udvalgte natur- og sundhedsvidenskabelige emner inden for personlig medicin herunder genetik og farmakologi
• Forklare, hvordan patienters biologi og livsstil kan føre til en individualiseret behandling
• Kendskab til den nationale strategi og infrastruktur for personlig medicin i det danske sundhedsvæsen
• Beskrive faggrupperne, der indgår i arbejdet med personlig medicin i det danske sundhedsvæsen, herunder deres samspil og ekspertiser
• Beskrive dansk lovgivning med særlig relevans for personlig medicin
• Beskrive samspillet mellem de teknologiske fremskridt og udviklingen af personlig medicin
• Beskrive, hvordan den traditionelle evidenstilgang ændres ved personlig medicin

Færdigheder:
Den studerende kan/har:

• Eksemplificere den aktuelle brug af personlig medicin i det danske sundhedsvæsen inden for udvalgte patologiske tilstande herunder situationer sammen med patienten, pårørende og/eller øvrige sundhedsprofessionelle
• Reflektere over udvalgte etiske, retslige og forskningsmæssige problemstillinger, der følger med implementeringen af personlig medicin i det danske sundhedsvæsen
• Innovativt og evidensbaseret reflektere over sundhedsvæsenets fremtidige brug af personlig medicin inden for udvalgte patologiske tilstande herunder situationer sammen med patienten, pårørende og/eller øvrige sundhedsprofessionelle
• Interaktiv ekspertise til at indgå i en samtale om personlig medicin med patienten, pårørende og/eller øvrige sundhedsprofessionelle i det danske sundhedsvæsen

Kompetencer:
Den studerende kan:

• Reflektere over, hvordan egen profession kan understøtte implementeringen af personlig medicin i det danske sundhedsvæsen herunder barrierer for implementeringen
• Yde faglig støtte til patienten og pårørende, der møder personlig medicin i behandlings- og forebyggelsesforløbet i det danske sundhedsvæsen
• Formidle viden om personlig medicin til kolleger og øvrige sundhedsprofessionelle herunder bidrage til relevant refleksion inden for genstandsfeltet
• Indgå i det tværprofessionelle samarbejde omkring personlig medicin i det danske sundhedsvæsen

Læringsaktiviteter:

Uge 1:
I undervisningen skal vi indtage en nysgerrig og undersøgende tilgang til temaet. Vi skal analysere relevante dokumenter, rapporter, artikler m.m. for at identificere og diskutere de eksisterende definitioner og synonymer inden for personlig medicin.  I efteråret 2022 gennemførte underviserteamet interviews med bioanalytikere, sygeplejersker, læger og molekylærbiologer. Ud fra de gennemførte interviews og den øvrige litteratur, skal I definere de vidensområder, der er relevante for arbejdet med personlig medicin og jeres profession. I forlængelse heraf skal I arbejde selvstændigt med jeres forståelse af de definerede vidensfelter. Videnstilegnelse vil foregå både individuelt og i grupper med mulighed for faglig sparring med underviser. Grupperne dokumenterer deres arbejde via en portfolio-opgave. Dertil bliver grupperne ansvarlig for peer-undervisning i et mindre afgrænset vidensfelt.

Uge 2:
I undervisningen skal vi arbejde med eksempler på den aktuelle brug af personlig medicin i det danske sundhedsvæsen inden for udvalgte patologiske tilstande. I vil blive introduceret til den nationale strategi for personlig medicin, samspillet mellem personlig medicin og den teknologiske udvikling samt metoder til den nødvendige evidensskabelse. Undervisningen vekselvirker mellem oplæg, dokument- og artikelanalyse og gruppedrøftelser. Dertil vil vi arbejde delvist workshop-baseret med samtalen om genetisk variation herunder patients samtykke i forbindelse med genomundersøgelser og stillingtagen til tilfældighedsfund. Uge 1 og 2 afrundes med en paneldebat a la “Sara og Monopolet” (tidligere Mads). Forud for debatten har undervisere og studerende identificeret dilemmaer, der ønskes behandlet.

Uge 3:
I undervisningen skal vi arbejde case-baseret i grupper med udvalgte patologiske tilstande. Grupperne fordyber sig i den aktuelle brug af personlig medicin og er innovative på den potentielle fremtid herunder inddragelse af relevant evidens. I arbejdet sættes også fokus på den involverede patientinddragelse/kontakt og samarbejdet mellem de sundhedsprofessionelle herunder barrierer for implementering af personlig medicin og behovet for nye professionskompetencer. Under casearbejdet er der mulighed for faglig sparring med underviser. Underviserne følger dertil de studerendes arbejde gennem daglige statusmøder. Casearbejdet afsluttes med gruppevis videndeling via et valgfrit produkt, hvor de studerende skal vise, at de kan indgå i en faglig samtale om personlig medicin.

Litteratur:
Lægges på Itslearning senest 2 uger før valgfagets start.

Udpluk af litteratur (bøger skal ikke købes):

• Christiansen K, Harnow Klausen S, Personlig medicin: filosofiske og tværvidenskabelige perspektiver. 1. udgave. Kbh.: Munksgaard; 2020.
• Sundby A et al.: Personlig medicin i dag og i fremtiden – Muligheder og udfordringer. Videnscenter for Life Science. Marts 2022.
• Jönsson ABR, Brodersen J. Snart er vi alle patienter: overdiagnostik i medicinske og samfundsfaglige perspektiver. 1. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2022.
• Nielsen I, Sigurd B, Ørskov B: Personlig medicin nødvendiggør paradigmeskifte i evidensbegrebet. Ugeskrift for læger. 2019.
• Det etiske råd: Personlig medicin: Etiske opmærksomhedspunkter.
• Fu MR et al.: Precision health: A nursing perspective. International Journal of Nursing Sciences. 10. januar 2020;7(1):5–12.
• Žitnik IPet al.: Personalized laboratory medicine: a patient-centered future approach. Clinical Chemistry and Laboratory Medicine (CCLM). 1. december 2018;56(12):1981–91.

Bemærk, at den studerende under valgfaget flere gange har mulighed for at tone valget af litteratur i henhold til egen profession.

Undervisere:
Tone Elisabeth Bernchou, Bioanalytikeruddannelsen
Nadja Buch Petersson, Sygeplejerskeuddannelsen
Clara Basse Eriksen, Bioanalytikeruddannelsen
Michael Friberg Bruun Nielsen, Bioanalytikeruddannelsen

Øvrige undervisere offentliggøres forud for valgfagets start.

Valgfagets titel:
Professionel kommunikation i praksis
Professional kommunication in practice

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-37, 2023

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Vestre Engvej 51 C/Boulevarden, 7100 Vejle

Kriterier for optagelse:
Særlig interesse og engagement i forhold til kommunikation

Formål:
Uddannelsestilbuddet skal medvirke til udvikling af de studerendes kompetencer i forhold til at kommunikere med patienter/klienter/pårørende/brugere inden for egen profession. Professionel kommunikation i sundhedsvæsenet fordrer specialiserede kommunikative kompetencer. Overordnet tager valgfaget udgangspunkt i praksisrelaterede problemstillinger, der netop kræver sådanne kompetencer.

Valgfaget skal give mening for de studerende på kort sigt og på lang sigt. Dvs. dels i forhold til læringsudbyttet i forbindelse med bachelorprojekt, dels i forhold til deres kommende professionsudøvelse.

Formålet med valgmodulet er at:

• udvikle de studerendes generelle kompetencer i at kommunikere med patienter/klienter/pårørende/brugere,
• bevidstgøre de studerende om egne kommunikative kompetencer,
• øge de studerendes forståelse for psykologiske faktorers betydning for kommunikation,
• udvikle færdigheder i relation til generelle og udvalgte vanskelige samtalesituationer.

Valgfagets tema/profil:
Valgfagets tema er praktisk kommunikation og samtalens struktur. De studerende præsenteres for grundlæggende metoder til den gode samtale med afsæt i anerkendt grundlæggende teori samt praktiske kommunikative erfaringsbaserede situationer. Der tages desuden afsæt i visionen for SLB’s kommunikation og “Den gode samtale” med patienter og pårørende.

Undervisningstemaer:

• Samtalens opbygning og tilrettelæggelse samt generelle kommunikationsfærdigheder
• Patientens perspektiv og psykologiske reaktioner
• Samtale med pårørende og samtale med flere deltagere
• Den alvorlige samtale
• Den korte samtale
• Andre vanskelige samtaler
• Supervision af egne patientsamtaler

Valgfaget har stor fokus på transfer mellem teori og praksis.

Læringsforudsætninger:
Kommunikationstræning i form af små rollespil og simulation er en aktiv del af undervisningen. Det er en forudsætning for undervisningen og optimalt læringsudbytte, at de studerende deltager aktivt i såvel gruppedrøftelser, kommunikationstræning og videooptagelser samt bidrager med egne erfaringer og selvoplevede samtaler. Derudover forventes det, at de studerende læser den angivne litteratur.

Læringsudbytte
Viden:

• Har viden om og kender betydningen af samtalens rammer og indhold
• Har viden om og kender den patient/klient-centrerede samtale
• Har viden om og kender betydningen af almindelige samtalefærdigheder

Færdigheder:

• Kan tilrettelægge samtalen og etablere en fælles dagsorden for samtalen
• Kan indhente og formidle relevant information på en patientcentreret og afstemt måde; herunder stille åbne spørgsmål, spørgsmål med psykosocialt fokus og screenende spørgsmål
• Kan vise/udtrykke empati og kan forholde sig åbent og konstruktivt til samtalepartnerens perspektiv og dennes emotionelle reaktioner
• Kan styre og afrunde en samtale
• Kan reflektere over egen og andres professionelle kommunikation og give deskriptiv og konstruktiv feedback

Kompetencer:

• Kan håndtere og påtage sig ansvar for den kliniske samtale a.m. Calgary-Cambridge-Guiden og evidensbaseret viden om patientcentrerede samtaler i sundhedsvæsenet
• Kan udvise ansvarlighed og agere professionelt og reflekteret i det emotionelle felt af en klinisk samtale
• Kan håndtere og påtage sig ansvar i tværprofessionelle samtaler samt samtaler med flere parter

Læringsaktiviteter og indhold:
Undervisningen er fordelt over 3 uger med en obligatorisk opgave undervejs i form af en videooptagelse af egen oplevet patient-/klientsamtale. Der præsenteres og arbejdes med teori og forskning om kommunikation med hovedvægt på redskabsorienteret kommunikationstræning (rollespil og simulation) med individuel vejledning og feedback. De fleste rollespil tager afsæt i samtalesituationer, som de studerende selv har oplevet. Derudover indgår teoretiske oplæg, videodemonstrationer, øvelser og gruppedrøftelser. Der vil således være en høj grad af deltageraktivitet.

Periode for afvikling af valgfaget:
15 lektioner afvikles i 1. uge med fokus på viden og færdigheder i kommunikationstræning som afsæt for kommunikation og feltarbejde.
15 lektioner afvikles i 2. uge, hvor de studerende arbejder videre med kommunikationstræning i forskellige typer af samtaler samt feltarbejde.
15 lektioner afvikles i 3. uge, hvor de studerende laver en videooptagelse, der demonstrerer, at de kan strukturere en samtale og anvende særlige træningsfoci; derudover er der fokus på feedback og supervision.

Litteratur:
Udpluk af den anvendte litteratur:

• Ammentorp J, Basset B, Dinesen J, Lau M. Den gode patient samtale. 1. Udgave, 2. Oplag 2017. Munksgaard, Kbh 2016 pp. 15-75, 85-101, 113-139, 209-212
• Silverman J, Kurtz S, Draper J. Skills for Communication with Patients. Second Edition. Radcliffe, 2005 pp. 14-21, 22-26, 35-55, 199-205
• Jørgensen Kim (red.) Kommunikation for sundhedsprofessionelle.
• Kap 1 ’Kommunikation i sundhedsvæsenet’
• Kap 2 ’Dialog og forståelse’
• Kap 3 ’Kommunikation i sundhedssektoren’
• Kap 6 ’Aktiv lytning, spørgsmål og gensvar’
• Kap 9 ’Den fænomenologiske og eksistentielle samtale’
• Kap 11 ’Patientinddragelse i en sundhedsprofessionel kontekst’
• Kap 12 ’Fælles beslutningstagen’

Valgfaget henvender sig til:
Valgfaget henvender sig til professioner på tværs i sundhedsvæsenet, der har med patienter/klienter/borgere/pårørende at gøre; eksempelvis sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker, radiograf etc.

Undervisere:
Praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD Lotte Kanstrup
Praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD, Master i Læreprocesser Jeanett Marschall

Valgfagets titel:
Mødet med barnet og den unge i det danske sundhedsvæsen – i et familiecentreret perspekt
How Health professionals meet the needs of children, young adults and the families

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-37, 2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen UCL, Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Valgfagets tema/profil:
På dette valgfag bliver den studerende præsenteret for barnet som patient og borger. Endvidere er der fokus på samarbejdet med forældrene i tværprofessionelt regi, for at der i sundhedsvæsenet kan skabes de bedste rammer for barnet og dets familie.

De studerende vil møde undervisere internt på UCL fra flere af sundhedsuddannelserne og klinikere fra forskellige kliniske områder. Fælles for alle underviserne er, at de med afsæt i deres monofaglige kompetencer taler ind i, hvordan de bidrager til et styrket tværprofessionelt samarbejde i deres patient- og borgerforløb.

Læringsforudsætninger:
De studerende forventes at:

• have kendskab til det danske sundhedsvæsen både primær og sekundær sektor,
• have viden om basale komponenter for vellykket tværprofessionelt samarbejde,
• have gode kundskaber i kommunikation,
• have kendskab til egen kernefaglighed på børneområdet,
• kunne søge og kritisk forholde sig til internationale videnskabelige artikler,
• kunne arbejde selvstændigt med et selvvalgt tværprofessionelt gruppeprojekt.

Læringsudbytte:
Viden:
At den studerende har viden om:

• hvordan det er at møde sundhedsvæsenet som barn/forældre og Family Centeret Care (FCC),
• vigtigheden for tværprofessionelt samarbejde med familien gennem børns sygdomsforløb,
• børns normale udvikling med fokus på sprog og kognitive formåen,
• kommunikation med familien under hensyntagen til deltagernes kompetencer og udviklingstrin,
• Iilness Beliefs (sygdomsantagelser) indflydelse på, hvordan sygdom takles.

Færdigheder:
At den studerende kan:

• redegøre for relevante teoretiske aspekter forbundet med anvendelsen af FCC,
• forklare grundlæggende tilgange til konstruktiv kommunikation og konfliktløsningsmodeller med familierne,
• planlægge og gennemføre tværprofessionelle projekter/tiltag til gavn for det syge barn og familien,
• analysere og vurdere familiemedlemmernes behov i kontakten med sundhedsvæsenet.

Kompetencer:
At den studerende kan:

• indgå i tværprofessionelt samarbejde med børn og familier, der kommer i kontakt med sundhedsvæsenet,
• indgå i en ligeværdig relation og inkludere hele familiens perspektiver og valg og støtte op om familiens handlekompetencer,
• håndtere kompleksiteten i familiers samlede situation i forbindelse med sygdom og funktionsnedsættelse,
• indgå i og bidrage til udvikling af faglige og tværfaglige samarbejder om børn og familiecentrerede indsatser i klinisk praksis.

Læringsaktiviteter:
Indhold:
Hvordan opleves det at være barn og komme i kontakt med sundhedsvæsenet og hvilke oplevelser har forældrene? Hvordan kan vi støtte barnet og familien tværprofessionelt? Vi arbejder både med oplæg, diskussioner og studenterstyrede aktiviteter, hvor både litteratur, digitale medier, rollespil, innovative projektarbejder mv. tages i brug med henblik på at udarbejde et tværprofessionelt projekt. Projektfremlæggelse på sidste dag med peer-feedback fra medstuderende.

De studerende vil på valgfagets 1. dag komme i en tværfaglig sammensat gruppe og sammen reflektere over en problemstilling, der kan arbejdes med tværprofessionelt. I løbet af de efterfølgende 3 uger bliver der mulighed for gruppearbejde efter hvert teoretisk oplæg med henblik på inspiration og/eller input til projektet. Der arbejdes gennem hele perioden med relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri i udarbejdelse af tværprofessionelt projekt.

Familiecentreret praksis er en tilgang, hvor både barn/den unge og forældre inddrages i sygdoms- og behandlingsforløbet. Det kræver specielle kommunikative kompetencer at kommunikere med flere generationer på én gang og en gedigen indsigt i egen kernefaglighed for at kunne arbejde tværprofessionelt.

Afslutning på valgfaget:
Valgfaget afsluttes med en intern teoretisk gruppeprøve. Se kriterier på MitUCL.

Udpluk af litteratur:

• Centeredness in Healthcare: A Concept Synthesis of Family-centered
• Care, Person-centered Care and Child-centered Care (2018) file:///C:/Users/biso3827/Downloads/Centeredness%20in%20Healthcare%20A%20Concept%20Synthesis%20of%20Family-centeredCare,%20Person-centered%20Care%20and%20Child-centered%20Care.pdf
• International Journal of Qualitative studies on health and well-being (2019)
• Anneli Silvén Hagströma and Teolinda Toft “TOGETHER WE ARE UNBEATABLE”: young sisters’ narration of a sibling’scancer in personal blogs on the internet.
• Houborg, U.(2019) Den sundhedspædagogiske samtale med forældre og børn. I: Jørgensen, K (red) Kommunikation for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. Kap 7.
• Institute for patient- and family-centered care (2017). Partnering with Patients and Families
• To Design a Patient- and Family-Centered Health Care System – A Roadmap for the Future http://www.ipfcc.org/resources/Roadmap.pdf [Lok. d. 20.september 2020]
• Jensen, C.S., Eg, M. & Herholdt-Lomholdt S.M. red.(2014) Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag.
• Nancy Havill, Louise K. Fleming and Kathleen Knafl: Well siblings of children with chronic illness: A synthesisresearch study. Res Nurs Health. 2019;42:334–348.
• Sundhedsstyrelsen (2014). National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese – 9 udvalgte indsatser

Valgfaget henvender sig til:
7. semester studerende fra SUND-uddannelserne, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, radiograf og sygeplejerske.

Undervisere:
Eksterne oplægsholdere fra klinikken med forskellige professioner som baggrund og interne undervisere fra Sygeplejerskeuddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Bioanalytikeruddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen samt tovholder på valgfaget.

Andre bemærkninger:
Det tilstræbes, at de studerende præsenteres for perspektiver fra både klinikere, undervisere og patienter, evt. forældre.

Valgfagets titel:
XR-Teknologi i Sundhedsvæsenet
XR Technology in Healthcare

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-37, 2023

Rammer:
15 K1/K4 lektioner pr. uge
15 K2/K3 lektioner pr. uge

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Valgfagets afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole; Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole; Seebladsgade 1 5000 Odense C

Valgfagsansvarlig uddannelse/medarbejdere:
Valgfaget udbydes af Uddannelsesområdet for Sundhedsuddannelser, hvor der inddrages kompetencer fra Multimediedesignereuddannelsen i Området for Erhverv på Seebladsgade.

Valgfagsansvarlige undervisere er:
Mads Langelund, Chefkonsulent, Området for Sundhed
Lars Bojen Nielsen, Projektleder, XR LAB, Området for Erhverv
Marc Kurt Altfuldisch, Multimediedesigneruddannelsen
Jesper Fromm, Multimediedesigneruddannelsen
Jane Søborg, Ergoterapeutuddannelsen

Valgfagets tema/profil:
Det tværfaglige valgfag i XR er dels en introduktion til XR-teknologiernes anvendelsesmuligheder og dels et kort udviklingsforløb. I udviklingsforløbet vil de studerende med baggrund i egen professionsviden og ved brug af XR-teknologi bidrage til udvikling af et XR-koncept, der kan anvendes af sundhedsprofessionelle og borgere i forhold til konkrete problemstillinger i sundhedsvæsenet. Studerende fra multimediedesign vil i forløbet understøtte og sparre med de sundhedsstuderende i denne udviklingsproces og komme med ét/flere bud på en XR-prototype. Undervisere og studerende fra Multimedieuddannelsen deltager to fulde dage i forløbet

Formålet med valgfaget er, at de studerende får erfaring med og indsigt i tværfagligt udviklingsarbejde omkring en XR-løsning og bliver i stand til at konceptudvikle XR-indhold. De studerende vil blive bevidst om kompleksiteten i udviklingen af XR-løsninger og om, hvilke kompetencer og færdigheder forskellige faggrupper kan bidrage med for at kunne levere en XR-løsning, som skal adressere en konkret og praksisnær problemstilling fra sundhedsvæsenet.

Målet er at udvikle et koncept og i samarbejde med multimediestuderende udvikle en prototype, som løser en konkret problemstilling i sundhedsvæsenet. Løsningen skal indeholde en XR-teknologi og forudsætte en fælles opgaveløsning fra forskellige fagligheder i Området for Sundhed, således alle faggrupper bidrager ligeligt for at komme i mål med en løsning.

Læringsforudsætninger
Den studerende:

• har interesse i at fordybe sig i XR-teknologi i relation til både egen og andres profession/erhverv,
• formår at bidrage med viden, iderigdom, kreativitet og kritisk stillingtagen til brugen af VR/XR-teknologi og kan inddrage viden og erfaringer fra egen profession/erhverv med dét sigte at udvikle en prototype/en idé/et koncept til et produkt, som kan løse en konkret problemstilling i sundhedsvæsenet,
• er initiativrig, selvstændigt opsøgende og indforstået med, at udviklingen af en VR/XR-løsning til sundhedsvæsenet er en opgave, som skal løses i et tværfagligt team,
• er nysgerrig og tør udforske nye metoder for at få nye perspektiver på egen og andres professioner og erhverv.

Læringsudbytte

Viden:

• har viden om udvalgte muligheder, der aktuelt er på markedet og er i stand til at perspektivere til egne professioner/erhverv,
• har viden om og indsigt i andre professioners/erhvervs kompetencer i forhold til udviklingen af en konkret XR-løsning,
• har viden om betydningen af brugerinddragelse i forbindelse med udvikling af XR-løsninger.

Færdigheder:

• kan idéudvikle og se, hvordan XR-teknologier kan perspektiveres til en case/problemstilling,
• kan deltage i og bidrage til projektbaseret, tværfagligt innovations- og udviklingsarbejde relateret til konkrete cases inden for XR-området med en professionel tilgang,
• kan indgå i et forpligtende samarbejde med medstuderende eller andre samarbejdspartnere,
• kan realisere XR-løsninger med udvalgt teknologi.

Kompetencer:

• kan kritisk vurdere praksisnære problemstillinger inden for et professions-/erhvervs felt samt opstille, vælge og udvikle værdiskabende XR-løsningsmuligheder,
• kan tilegne og forstå ny viden, færdigheder og kompetencer inden for XR, herunder domæneviden og teknologisk viden samt anvendelse af nye metoder, teknikker og værktøjer,
• kan anvende og kritisk vurdere ny national/international evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen inden for relevante praksis-, forsknings- og udviklingsfelter,
• kan indgå i udvikling af professionernes mono og/eller tværprofessionelle praksis på basis af videnskabelige, teknologiske og/eller samfundsmæssige udviklingstendenser samt evidens- og erfaringsbaseret viden,
• kan deltage i innovations-, udviklings- og/eller forskningsarbejde relateret til emner på valgfaget.
• kan håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over XR-teknologier i sundhedsprofessionerne.

Læringsaktiviteter:
K1-aktiviteter:
Teoretiske oplæg, besøg fra praksis (offentlige/private aktører. Holdundervisning (virtuelt/analogt) eller forelæsninger. Normalt skemalagt og underviseren er til stede.

K2-aktiviteter:
Digitale læringsobjekter, videndeling. Forberedelse og efterbehandling af undervisning. Vejledning og praksissamarbejde. Ikke skemalagt.

K3-aktiviteter:
Egen forberedelse, studiegruppearbejde, projektarbejde. Gennemgang af litteratur. Ikke skemalagt

K4-aktiviteter:
Fremlæggelse, vejledning, feedback, case-arbejde, gruppearbejde, peer-to-peer, workshops og diskussioner. Normalt skemalagt og underviseren er til stede

Indhold:
Valgfaget i XR vil via en meget praksis- og virkelighedsnær undervisning give den studerende kendskab og færdigheder til at benytte flere forskellige former for XR-teknologi. Valgfaget vil i større eller mindre grad fokusere på at indføre den studerende i nedenstående punkter:

• Brugerinddragelse, simulation og afprøvning af XR-teknologi
• Visualisering af løsninger
• Idégenerering og konceptudvikling af egen idé
• Hardware- og softwareudvikling
• Innovation, design, brugerinvolvering og brugerrejser
• Test og evaluering af teknologi i sundhedsvæsenet

Eksempler på litteratur:

• Applications of Virtual Reality in Medicine​
  https://www.news-medical.net/health/Applications-of-Virtual-Reality-in-Medicine.aspx
• Virtual reality in psychiatric disorders – A systematic review of reviews
  https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0965229920306270
• Metodekatalog – Innovation
  https://innovation.sites.ku.dk/metoder/
• OUH Links – Ebog om strategisk Innovation
  https://ipaper.ipapercms.dk/RegionSyddanmark/OUH/Direktion_og_Stabe/Kvalitet__Forskning__Innovation_og_Uddannelse/156790/?page=1

Valgfaget henvender sig til:
Valgfaget er tværprofessionelt og henvender sig til alle sundhedsuddannelser i Området for Sundhed på UCL. 2 dage deltager multimediestuderende.

Valgfagets titel:
Demens set i et tværprofessionelt perspektiv
Dementia in an interdisciplinary perspective

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 38-40, 2023

Navn og email på tovholder:
Trine Holt Clemmensen, thch@ucl.dk

Valgfagets tema/profil:
Valgfaget afvikles som hybridundervisning med både online- og fysisk fremmøde. Formålet med valgfaget er, at den studerende styrkes til at samarbejde med personer med demens og deres pårørende. Der anvendes en rehabiliterende og personcentreret tilgang til at imødekomme de problemstillinger, der kan opstå i et demensforløb hos både personen selv, de pårørende, fagpersoner og samfund. Undervisningen kan i praksis anvendes i både et tværfagligt og monofagligt perspektiv.

Pædagogisk praksis og tilrettelæggelse:
Valgfaget afvikles med afveksling mellem fysisk fremmøde ca. to dage om ugen og online-undervisning én dag om ugen i alle 3 uger. Valgfaget afsluttes med eksamen. For beskrivelse af eksamen se kriterier for 7. semester prøve del 1.

Undervisningen er tilrettelagt som opgavebaseret læring, som er en struktureret og metodisk fremgangsmåde, der er inddelt i tre trin: Introduktion, arbejde med en opgave og prøve. De studerende arbejder i tværprofessionelle grupper med opgaven.

Den opgavebaserede læring stiller krav om, at studerende indgår aktivt i opgaveløsninger. Der stilles krav til at samarbejde på tværs af uddannelser ved bl.a. at omsætte teori til praksis og derved belyse opgaveløsningen med forskellige tværprofessionelle perspektiver.

Undervisningen vil være baseret på studerendes egen erfaring, praksis, udviklings- og forskningsviden, cases udvalgt af underviserne og konkrete tværfaglige problemstillinger fra praksis.

Indhold:
Med udgangspunkt i en case, skal der udarbejdes en rehabiliteringsplan. Der undervises primært ud fra en personcentreret tilgang og der vil blive lagt vægt på teori om rehabilitering. Der vil indgå beskrivelser af psykosociale interventioner til personer med demens og deres pårørende med henblik på at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb af høj kvalitet.

Derudover vil der indgå teori om ætiologi og patologi vedrørende demenssygdomme samt beskrivelser af den tværsektorielle organisering af arbejdet med demens, herunder udredning, rehabilitering og en personcentreret tilgang i et demensforløb. Gennemgående i forløbet vil der være fokus på kommunikation, relation og samarbejde med personer med demens, deres pårørende og øvrige tværprofessionelle samarbejdspartnere.

• Uge 1 har særlig fokus på konsekvenser af at leve med demenssygdom for både personer med demens og deres pårørende samt teori om rehabilitering og tværprofessionelt samarbejde.
• Uge 2 har særlig fokus på udarbejdelse af en rehabiliteringsplan, der kan understøtte det tværprofessionelle samarbejde til gavn for personer med demens og deres pårørende samt introduktion til evidensbaserede interventioner og litteratursøgning mhp. at kvalificere rehabiliteringsplanen.
• Uge 3 har særlig fokus på, hvordan sundhedsprofessionelle kan anvende en personcentreret tilgang i samarbejdet med og omkring personen med demens  samt understøtte god kommunikation. Desuden er der fokus på vejledning og formidling.

Afslutning af valgfaget:
Valgfaget afsluttes med en intern teoretisk gruppeprøve. Se kriterier på mitUCL

Litteratur:
Litteratur vil bestå af uddrag fra diverse bøger om demens, offentlige tilgængelige rapporter i PDF-format samt videnskabelige artikler i PDF-format.

Eksempler på litteratur:

• Andersen, M., S., 2018. Rehabilitering af aktiviteter hos personer med demens. I: Kallehauge, Andersen & Jensen red. Rehabilitering ved demenssygdom. Munksgaard. 1. udgave, s. 181-189.
• Busted L, Nielsen D & Birkelund R (2020) “Sometimes it feels like thinking in syrup” – the experience of losing sense of self in those with young onset dementia, International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-being, 15:1
• Clemmensen, Busted, Søborg & Bruun. 2019. The family’s experience and perception of phases and roles in the progression of dementia: An explorative, interview-based study. Dementia, 18, 2, 490-513.
• Sundhedsstyrelsen. 2020. Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med demens. S.22-34
• Sørensen (2016). Samarbejde i rehabiliteringsprocessen s.127-136 i: Maribo og Nielsen. Rehabilitering: en grundbog. Gad. 2. udgave, kap 9.
• Thuesen J, Ravn MB, Petersen KS. Towards person-centred rehabilitation in dementia – a narrative synthesis. Disabil Rehabil. 2021 Sep;43(18):2673-2679

Læringsforudsætninger:
Undervisningen udbydes tværprofessionelt og er således relevant for studerende fra alle sundhedsuddannelser.

Det forudsættes, at den studerende har interesse i problemstillinger vedrørende demenssygdom og de udfordringer disse sygdomme medfører for personer med demens og deres pårørende.

Det forudsættes, at den studerende har ønske om at indgå i et samarbejde med andre studerende på tværs af uddannelser med henblik på at løse udfordringer i praksis relateret til demenssygdom i et tværprofessionelt perspektiv.

Mål for læringsudbytte:
Viden:

• opnå viden om og forståelse for demenssygdomme samt forståelse for, hvordan det opleves at leve med en demenssygdom – både for personer med demens og pårørende til en person med demens,
• viden om rehabiliteringsbegrebet og indsatser i forhold til problemstillinger inden for demens,
• viden om pågående forsknings-og udviklingsaktiviteter inden for demens i UCL.

Færdigheder:

• kunne formulere mål og udarbejde en rehabiliteringsplan ud fra en personcentreret tilgang,
• kunne samarbejde med personer med demens og deres pårørende,
• kunne se muligheder og løsninger i en tværfaglig indsats i det personrettede samarbejde.

Kompetencer:

• kunne løse problemstillinger tværfagligt med studerende fra andre sundhedsuddannelser,
• kunne identificere egen rolle og monofaglige bidrag i et tværprofessionelt rehabiliteringsforløb.

Valgfagets fysiske placering:
UCL Campus Vejle, Vestre Engvej 51 C, 7100 Vejle

Hvilke professioner henvender valgfaget sig primært til:
Fysioterapeut-, ergoterapeut- og sygeplejerskestuderende.

Undervisere på valgfaget:
Laila Mohrsen Busted, sygeplejerske (LMBU)
Annemarie Ginnerup Toubøl, sygeplejerske (AGTO)
Trine Holt Clemmensen, fysioterapeut (THCL)
Mette Hartvig, ergoterapeut (MEHA)

Valgfagets titel:
SUNDIAL – Telemedicin
SUNDIAL – Telemedicine

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 38-40, 2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Radiografuddannelsen

Tovholder på valgfaget:
Tovholder Camilla Søholm, Radiografuddannelsen
Medtovholder Jane Søborg, Ergoterapeutuddannelsen

Valgfagets tema/profil:
Telemedicin valgfaget har fokus på forskellige telemedicinske teknologier, behandlingskvalitet, datasikkerhed, persondataforordningen, datakvalitet og AI’s anvendelse i sundhedssektoren. Derudover er der også stor vægt på pædagogik, didaktik og kommunikation i en digital kontekst samt på etik med fokus på digitalt udsatte.

For at kunne anvende digitale løsninger i mødet med patient, pårørende og borgere, kræver det en grundlæggende teknologiforståelse samt kendskab til de konkrete værktøjer mhp. sikker anvendelse, kritisk refleksion og vejledning af brugere.

Formålet med Telemedicin er derfor overordnet at styrke sund digital resiliens i sundhedssektoren med fokus på den synkrone og asynkrone kontakt.

Sund digital resiliens hos sundhedsprofessionelle forstås som agile, adaptive, teknologikompetente sundhedsprofessionelle, der er i stand til at være kritisk reflekterende, støttende og perspektiverende i brugen af teknologier.

Læringsudbytte:
Efter valgfaget har den studerende opnået nedenstående læringsudbytter:

Viden om og forståelse for:

• Tekniske elementer i telemedicin som XR, AI, Internet-of-Things (IoT) og automation
• De organisatoriske rammers betydning for etablering og drift af telemedicin
• De retslige krav og juridiske aspekter, der skal understøtte cybersikkerhed
• Persondataforordningen
• Økonomiske aspekter og prioriteringer i sundhedsvæsenet
• Digital etik

Færdigheder i at:

• Få styrket deres digitale kompetencer, kritisk refleksion og innovative løsninger i brugen af teknologier
• Træne de studerendes relationelle og kommunikative evner samt skærpe opmærksomheden på roller og ansvar

Kompetence til at:

• Vurdere innovative og involverende processer og efterfølgende gennemarbejde ideerne med henblik på implementering
• Kritisk reflektere over samarbejde og proces
• Reflektere over etiske dilemmaer i forbindelse med anvendelse af telemedicin

Læringsaktiviteter:

• Fremmøde
• Selvstudie
• Gruppearbejde
• Øvelser
• Studiebesøg

Litteratur:
Opdateres løbende med den nyeste litteratur.

Afslutning på valgfaget:
Valgfaget afsluttes med en intern teoretisk gruppeprøve. Se kriterier på mitUCL.

Eksempler på litteratur:

• Boelsbjerg H. B., Hermansen M.H. (red) Kultur for sundhedsprofessionelle. 2021. Gads Forlag (udvalgte kapitler)
• Just E. & Nordentoft H.M.: Tværfaglig praksis. Hans Reitzels Forlag. 2012
• Kleinmann A. et el: Culture, Illness, and Care: Clinical Lessons From Anthropologic and Cross-Cultural Research. The Journal of Lifelong Learning in Psychiatry. 2006.
• Nielsen et al: ‘I had to stifle my feelings’ – Bilingual health professionals translating for family members in a healthcare setting. A qualitative study. Scandinavian Journal of Caring Science. 2019.
• Papadopoulos I.:Promoting cultural competence in healthcare through a research based intervention in the UK. Diversity in Health and Social Care. 2004
• Skytte M.: Minoritetsgrupper i sundhedsvæsenet. I: Niklasson G. (red): Sundhed, Menneske og Samfund. 2013. Samfundslitteratur
  

Hvilke professioner henvender valgfaget sig primært til:
SUNDIAL – Telemedicin henvender sig til alle studerende ved sundhedsuddannelserne dvs. Bioanalytiker-, Ergoterapeut-, Fysioterapeut-, Radiograf- og Sygeplejerskeuddannelsen.

Undervisere:
Camilla Søholm Radiografuddannelsen
Jane Søborg Ergoterapeutuddannelsen
Oliver Brage Radiografuddannelsen
Allan Misasa Nielsen Teknologi og Proces
Michael F. B. Nielsen Bioanalytikeruddannelsen
Mads T. Langelund Chefkonsulent
Jesper V. Bertelsen Digitalisering og IT – Digital Læring
Uffe Jakobsen Radiografuddannelsen
Kristian Høyer Toft Anvendt Velfærdsforskning

Valgfagets titel:
Kritiske perspektiver på moderne psykiatri
Critical perspectives on contemporary psychiatry

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 38-40, 2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Kriterier for optagelse:
Se læringsforudsætninger

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Mette Lucie Overvad Nielsen, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Valgfagets formål:
Formålet med valgfaget er at udfolde og perspektivere moderne psykiatrisk praksis på en sådan måde, at de studerende får mulighed for at analysere, vurdere og kritisk reflektere over konkrete forhold i moderne psykiatri. I overensstemmelse med en psykiatrisk praksis, er valgfaget orienteret mod både monofaglige såvel som tværfaglige perspektiver.

Læringsforudsætninger:
Undervisningen udbydes tværprofessionelt og er således relevant for studerende fra alle sundhedsuddannelser.

Det forudsættes, at den studerende har interesse i psykiatriske problemstillinger samt i at analysere, vurdere og kritisk diskutere praksisrelaterede psykiatriske problemstillinger og hvorledes disse kan forstås i et tværfagligt samarbejde. Der forudsættes ligeledes, at den studerende har viden om og interesse i samarbejdet med mennesker med psykiske lidelser.

Læringsudbytte:
Viden:

• om aktuelle mono- og tværprofessionelle interventioner, der anvendes i relation til psykiatriske problemstillinger,
• om tværsektorielt og -professionelt arbejde, bl.a. med ergo- og fysioterapeutiske perspektiver, børne-ungdomspsykiatri, digital psykiatri samt behandling med virtual reality,
• om nogle af psykiatriens aktuelle udfordringer, bl.a. pårørendeinvolvering, nedbringelse af tvang, forebyggelse af kriminalitet samt ulighed i sundhed,
• om moderne perspektiver på psykiatri, bl.a. gennem begreberne patientinddragelse, empowerment, recovery og narrativer.

Færdigheder:

• kunne samarbejde og kommunikere med mennesker med psykiatriske lidelser,
• kunne se muligheder og løsninger i en tværfaglig indsats i borger-/patientrettet samarbejde,
• kunne analysere, vurdere og kritisk reflektere over konkrete forhold og vilkår i moderne psykiatri.

Kompetencer:

• kunne identificere og generere forslag til at løse problemstillinger tværfagligt med studerende fra andre sundhedsuddannelser,
• kunne identificere egen rolle og monofaglige bidrag i en tværprofessionel psykiatrisk praksis.

Læringsaktiviteter:
Undervisningen vil veksle mellem teoretiske oplæg, øvelser i grupper, praktiske øvelser samt diskussioner i plenum.

I undervisningen inddrages de studerendes egne erfaringer fra psykiatrisk praksis samt forskningsresultater og materiale udvalgt af undervisere.

Indhold:
Gennem de senere år er psykiatrien blevet kritiseret, bl.a. for at være diagnose- og medicinfikseret, ydelsesorienteret, paternalistisk, dehumaniserende, umyndiggørende og generelt ude af trit med et moderne samfund, menneskesyn og sundhedsvæsen, bl.a. af prominente figurer som Svend Brinkmann (professor i almenpsykologi og kvalitative metoder fra Aalborg Universitet), Peter Gøtzsche (læge, dr.med., forsker og leder af Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet) samt Merete Nordentoft (overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri ved Københavns Universitet).
Samtidig ses en stigning i antallet af både børn, unge og voksne, der får en psykiatrisk diagnose og således også en stigning i antallet af danskere, der har behov for psykiatrisk behandling.

Sundhedsstyrelsens 10-års plan fra 2022 indeholder flere anbefalinger til et ”fagligt løft” af psykiatrien, samtidig med, at der skal ydes en større indsats med fokus på forebyggelse af psykisk sygdom samt et øget fokus på at fremme danskernes mentale helbred, særligt blandt børn og unge.
10-års planen konkluderer, ”at der er et stort potentiale for at gøre det bedre” og af rapporten fremgår også, at Sundhedsstyrelsen udpeger ét af psykiatriens ”fem hovedudfordringer” som: ”utilstrækkelig kvalitet og tværfaglighed i de eksisterende tilbud”.

I dette valgfag tager vi afsæt i nogle af de nyeste tendenser og den nyeste viden inden for det psykiatriske speciale, hvor fokus er på at læse om, diskutere og kritisk reflektere over aktuelle psykiatriske problemstillinger samt mono- og tværprofessionelle interventioner rettet mod netop disse. Bl.a. berører undervisningen temaer som ulighed i sundhed, recovery, retspsykiatri, børne-ungdomspsykiatri, digital psykiatri og sanseintegration. Derudover skal de studerende møde tre personer, der alle har personlige erfaringer med psykiatrien.

Eksempler på litteratur:

• Knudsen SV, Valentin JB, Videbech P, Mainz J, Johnsen SP. Inequities in Mental Health Care Quality and Clinical Outcomes Among Inpatients with Depression Within a Tax-Financed Universal Health Care System. Clin Epidemiol. 2022 Jun 28;14:803-813
• Mikkelsen, E. N., Petersen, A., & Pedersen, A. R. (2016). Problems of collaboration between hospital and community mental health services. Tidsskrift for Arbejdsliv, 18(3), 9–28.
• Pomare C, Long JC, Ellis LA, Churruca K, Braithwaite J. Interprofessional collaboration in mental health settings: a social network analysis. J Interprof Care. 2019 Sep-Oct;33(5):497-503.

Valgfaget henvender sig til:
Sygplejerskestuderende
Ergoterapeutstuderende
Fysioterapeutstuderende
Radiografstuderende
Bioanalytikerstuderende

Afslutning på valgfaget:
Valgfaget afsluttes med en intern teoretisk gruppeprøve – se kriterier på MitUCL.

Undervisere:
Mette Lucie Overvad Nielsen, Sygeplejerskeuddannelsen
Kristian Jul Paaske, Sygeplejerskeuddannelsen
Jane Søborg, Ergoterapeutuddannelsen
Mads Thorup Langelund, udviklingskonsulent, SUND og fysioterapeut

Eksterne undervisere fra praksis og forskningsenheder vil indgå i undervisningen.

Valgfagets titel:
Kulturmøder i Sundhedsvæsenet
Cultural meetings in the Danish healthcare system

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 38-40, 2023

Valgfaget afholdes på:
UCL, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, Klostervænget 2-4, 5700 Svendborg

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg.

Valgfagets tema/profil:
Valgfaget tager udgangspunkt i, at ethvert møde mellem mennesker er et kulturmøde.

De studerende tilegner sig specifik og evidensbaseret viden om mødet mellem mennesker med forskellige kulturer og sundhedsvæsenet med fokus på anvendelse af sygeplejerskeprofessionens særlige fagligheder i relation til dette møde.

De studerende indgår i en faglig dialog og kritisk diskussion af de problemstillinger og udfordringer, som sundhedsprofessionelle og mennesker med forskellige kulturer kan opleve i mødet, herunder ulighed i sundhed. Der vil i diskussioner og analyser af problemstillinger blive lagt vægt på at inddrage både et sundhedsprofessionelt og et brugerperspektiv. Problemstillingerne vil blive belyst ud fra både dansk og international forskning på feltet.

Læringsforudsætninger:
Det forventes, at den studerende har lyst til og interesse i at forholde sig kritisk, reflekterende og undersøgende til temaet såvel som til egen forforståelse.

Læringsudbytte:
Viden; den studerende har forståelse for:

• Kulturbegrebet i bred forstand – herunder kulturmøder mellem fagligheder
• Kulturer i sundhedsvæsenet
• Sygdoms og sundhedsforståelse i et kulturelt perspektiv
• Ulighed i sundhed
• Sundhedsprofessionelles etiske ansvar samt faglige ansvars- og interventionsområder relateret til kulturmødet
• Sundhedsprofessionelles udfordringer herunder strukturelle barrierer i mødet med mennesker med forskellige kulturer
• Tilgangen  indvandrermedicinsk klinik
• Kultur og kommunikation – herunder tolkning og betydningen af nonverbal kommunikation
• Patientologi i et kulturelt perspektiv

Færdigheder, den studerende kan:

• identificere og kommunikere sundhedsfaglige problemstillinger og løsninger hos patienter/brugere/borgere/pårørende med forskellige kulturer med anvendelse af et tydeligt og situationsbestemt fagsprog,
• udvise forståelse og respekt for patienter/brugere/borgere/pårørende med forskellige kulturer,
• kommunikere og vejlede patienter/brugere/borgere/pårørende med forskellige kulturer.

Kompetencer, den studerende:

• opnår kulturelle kompetencer, hvilket indebærer viden om og respekt for andre kulturer samt en forståelse af, hvordan egne kulturelle værdier kan influere på praksis,
• kan reflektere over egne normer, værdier og holdninger til og i mødet mellem mennesker med forskellige kulturer og det danske sundhedsvæsen,
• kan søge evidensbaseret litteratur om problemstillinger relateret til mødet mellem mennesker med forskellige kulturer og sundhedsvæsenet.,
• kan analysere og anvende relevant national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over over problematikker relateret til kulturmøder i sundhedsvæsenet.

Læringsaktiviteter:

• Undervisning og oplæg fra interne og eksterne undervisere
• Studie-gruppearbejde
• Dialog, debat, diskussion og refleksion
• Øvelser, individuelle og i grupper
• Studieopgaver individuelt og i studiegrupper
• Vejledning
• Studenteroplæg i gruppe
• Peer-feedback til andre studerende
• Feedback fra undervisere

Læringsaktiviteterne vil være baseret på en høj grad af studenterinvolvering med fokus på at skabe refleksion over de forskellige kulturmøder i sundhedsvæsenet. Der vil være dialog, debat, diskussion refleksion, film og kommunikationsøvelser – både individuelt og i grupper samt feedback fra undervisere.

Der vil være et gennemgående studiegruppearbejde med vejledning, som skal føre frem til den endelige eksamen. Dette gruppearbejde indeholder bl.a. systematisk litteratursøgning samt kritisk vurdering og læsning af litteratur og artikler.

Derudover vil der på baggrund af relevante tekster være oplæg fra både interne og eksterne undervisere.

Afslutning på valgfaget:
Valgfaget afsluttes med en intern teoretisk gruppeprøve. Se kriterier på MitUCL.

Prøven afvikles som en gruppeprøve, men med individuel bedømmelse. Ved starten af valgfaget inddeles holdet på valgfaget i grupper af 3-4 studerende.

Prøven placeres torsdag eller fredag i den tredje uge af valgfaget, hvor grupperne mundtligt skal præsentere deres produkt. På dette valgfag vil produktet være funderet i en case-beskrivelse og hertil hørende afgrænset relevant og tværprofessionel problemstilling og udledt problemformulering. Der arbejdes fortløbende med problemstillingen gennem hele valgfaget, og der vil være et særligt fokus på refleksion over valgfagets litteratur, oplæg og forskningsartiklers bidrag til relevansen af den valgte problemstilling.

Litteratur:
Fremgår af Itslearning på de enkelte undervisningsdage. Meget litteratur er scannet ind og lagt på Itslearning.

Eksempler på litteratur:

• Boelsbjerg H. B., Hermansen M.H. (red) Kultur for sundhedsprofessionelle. 2021. Gads Forlag (udvalgte kapitler)
• Just E. & Nordentoft H.M.: Tværfaglig praksis. Hans Reitzels Forlag. 2012
• Kleinmann A. et el: Culture, Illness, and Care: Clinical Lessons From Anthropologic and Cross-Cultural Research. The Journal of Lifelong Learning in Psychiatry. 2006.
• Nielsen et al: ‘I had to stifle my feelings’ – Bilingual health professionals translating for family members in a healthcare setting. A qualitative study. Scandinavian Journal of Caring Science. 2019.
• Papadopoulos I.:Promoting cultural competence in healthcare through a research based intervention in the UK. Diversity in Health and Social Care. 2004
• Skytte M.: Minoritetsgrupper i sundhedsvæsenet. I: Niklasson G. (red): Sundhed, Menneske og Samfund. 2013. Samfundslitteratur
  

Hvilke professioner henvender valgfaget sig primært til:
Alle studerende på de sundhedsprofessionelle uddannelser: sygeplejerske-, fysioterapeut-, ergoterapeut-, radiograf- og bioanalytikeruddannelsen.

Undervisere:
Interne undervisere:
Lene Moestrup, Lektor, ph.d., sygeplejerske
Mathilde Meedom Hermansen, lektor, sygeplejerske
Hjørdis Brandrup Kortbek, Adjunkt, ph.d., cand. mag i Kultur og formidling, Pædagoguddannelsen i Svendborg og Odense
Karina Lindbøg Madsen, Adjunkt, Ph.d. stud., Bioanalytikeruddannelsen i Odense

Eksterne undervisere:
Dorthe Susanne Nielsen. Professor, KI, OUH, Forskningsenhed for Geriatri
Salah El-Matari, Cand. Mag i Mellemøststudier, tolk
Eva Goldfinger, Psykologfaglig konsulent hos LGBT+ Danmark

Herudover yderligere eksterne undervisere med relevans for kulturmøder i sundhedsvæsenet.

Valgfagets titel:
Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet i et tværprofessionelt perspektiv
Quality development in the healthcare system in an interprofessional perspective

ECTS-point og varighed:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Navn og email på tovholder:
Anne Jochimsen: aujo@ucl.dk

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 38-40, 2023

Valgfagets fysiske placering:
UCL, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, Vestre Engvej 51, 7100 Vejle.

Formål:
Formålet med valgfaget er, at styrke de studerendes kompetencer inden for kvalitetsudvikling i klinikken/sundhedsvæsnet i samarbejde med tværprofessionelle samarbejdspartner. Valgfaget tager udgangspunkt i samfundsmæssige temaer eller problemstillinger, der kræver sådanne kompetencer.

Valgfaget skal give mening på kort og på lang sigt. Dvs. dels i forhold til læringsudbyttet i forbindelse med bachelorprojekt og dels i forhold til den studerendes kommende professionsudøvelse. Undervisningen kan i praksis anvendes i både et tværprofessionelt og monofagligt perspektiv.

Læringsaktiviteter og indhold:
Valgfaget afvikles med afveksling mellem fysisk fremmøde og online-vejledning i alle 3 uger.
Der er ca. 5-6 dage med fysisk fremmøde i løbet af de 3 uger, hvor prøvedagen er inkluderet.

Uge 1:

• Teori og projekt
• Fysisk fremmøde

Uge 2:

• Projekt og vejledning
• Online

Uge 3:

• Teori og prøvedage
• Fysisk fremmøde

Der præsenteres og arbejdes med teorier og forskning om kvalitetsudvikling med fokus på evidensbasering, kliniske retningslinjer og grundlæggende metoder til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet.

Undervisningen er tilrettelagt med korte oplæg, som inspiration til de studerendes selvstændige arbejdsproces med gruppens eget kvalitetsudviklingsprojekt. Den opgavebaserede læring stiller krav om, at studerende indgår aktivt i opgaveløsninger. De studerende arbejder i grupper med identificering af en tværprofessionel problemstilling til kvalitetsudvikling. Dette kan udspringe af de studerendes erfaringer fra praksis eller de studerendes kommende bachelorprojekt.

Herefter arbejdes der med fastlæggelse af standard for kvaliteten af området. Dette gøres vha. litteratursøgning og efterfølgende evidensbasering og vurdering ud fra fastlagte kriterier.

Herefter indsamles empiri vha. kvalitetsudviklingsmetoder f.eks. systematisk litteratur søgning, laboratoriearbejde UCL, audit, spørgeskema, skyggemetode eller ”I patientens fodspor”.

Der kan indsamles empiri i klinikken f.eks. en sygehusafdeling, andre samarbejdspartner eller i primær sektoren.

Efter identificering af behov for kvalitetsudvikling og analyse af data, planlægges implementeringsstrategi for området. Her arbejder de studerende gruppebaseret med implementeringsteori og udvælger kommunikationsstrategier samt vurderer disse i relation til succesfuld implementering i praksis.

Der er indlagt vejledning i undervisningsforløbet, så der kontinuerligt gives feedback på processen.

Ovenstående elementer er visualiseret i nedenstående model og skal ses som et sammenhængende udviklingsprojekts elementer

Læringsforudsætninger:
Viden og færdigheder i litteratursøgning. Grundlæggende viden om kvalitetsbegreber i sundhedsvæsenet.
Undervisningen udbydes tværprofessionelt og er relevant for studerende fra alle sundhedsuddannelser.

Det forudsættes, at den studerende:

• har interesse i udvikling af kvaliteten i sundhedsvæsnet med fokus på de udfordringer de forskellige professioner møder i klinikken
• har ønske om at indgå i et samarbejde med andre studerende på tværs af uddannelser med henblik på at løse udfordringer i klinikken relateret til kvalitetsudvikling i et tværprofessionelt perspektiv
• har viden om kvalitetsudviklings betydning for klinikken, herunder relevansen af udvikling af kliniske retningslinjer og standarder
• har viden om forskellige strategier til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet
• har viden om forskellige implementeringsstrategier

Færdigheder:

• kan beskrive og vurdere kvalitet ud fra et organisatorisk, et sundhedsfagligt og et patientoplevet perspektiv
• kan identificere behov for kvalitetsudvikling og kan udvælge og begrunde relevante metoder til kvalitetsudvikling
• kan søge, finde og vurdere relevante forskningsresultater i relation til et område hvor der er behov for kvalitetsudvikling
• kan vurdere og argumentere for mulige strategier til implementering

Kompetencer:

• kan forholde sig kritisk analyserende i forhold til forsknings- og udviklingsviden, der inddrages som evidens i en klinisk retningslinje og kan argumentere for perspektiver og synspunkter
• kan anvende og reflektere over muligheder og barrierer for udvikling og implementering af kliniske kvalitetsudviklingsinitiativer

Læringsudbytte:
Viden:

• har viden om grundlæggende begreber om kvalitet og kvalitetsudvikling
• har viden om grundlæggende metoder til kvalitetsudvikling

Afslutning på valgfaget:
Valgfaget afsluttes med en intern prøve. Jf. Kriterier for Intern prøve i valgfrie elementer mono- og tværfaglige – 7. semester, som kan findes på MitUCL.

Litteratur:
Litteratur vil bestå af uddrag fra diverse bøger om kvalitetsudvikling, offentlige tilgængelige rapporter i PDF-format samt videnskabelige artikler i PDF-format.

Udpluk af litteratur:

• Mainz, Jan: Basal Kvalitetsudvikling. Munksgaard
• Kvalitetsguiden er et opslagsværk med korte og konkrete beskrivelser af de mest anerkendte og anvendte begreber, metoder og værktøjer til kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen.
• https://dsks.dk/wp-content/uploads/2022/09/DSKS_PUBLIKATION_Enkeltopslag_WEB.pdf
• Larsen, Palle, Håkonsen, Sasja Jul, Pedersen, Preben Ulrich & Bjerrum, Merete Bender (2017): Kliniske retningslinjer. I: Pedersen, Preben Ulrich et al: Fra forskning til praksis. Munksgaard.
• Hjort, Pernille (2015). Lewins 3 trin til forandringsledelse. Væksthus for Ledelse, Lederweb.
• http://www.lederweb.dk/strategi/forandringsledelse/artikel/113935/lewins-forandringsmodel
• Kotter, John (1999). I spidsen for forandringer. Peter Asschenfeldts Forlag.

Hvilke professioner henvender valgfaget sig til:
Fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, radiograf og bioanalytiker.

Undervisere på valgfaget:
Anne Jochimsen (Sygeplejerskeuddannelsen)
Anne Kristine Sommer (Sygeplejerskeuddannelsen)
Peter Dirch Jørgensen (Fysioterapeutuddannelsen)
Rima El-Jashi (Bioanalytikeruddannelsen)
Karen Brage (Radiografuddannelsen)
Ekstern underviser Philip Pedersen (Udviklingssygeplejerske i Grindsted Kommune)

Valgfagets titel:
Anvend mangfoldighedens potentialer
Utilize the potential of diversity

ECTS-points:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfag:
Uge 38-40, 2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Valgfagets tema/profil:
I dette valgfag kommer du til at arbejde med de forskelligheder, du kan møde i dit virke som sundhedsprofessionel. I teams kommer du desuden til at arbejde med at opsøge ny viden og udvikle ideer til, hvordan du kan imødekomme disse forskelligheder.

Valgfagets første del har fokus på forskellige former for mangfoldighed. Det kan eksempelvis være forskellighed i forhold til køn, religion, etnisk oprindelse, kultur, sociale klasser, generationer, seksualitet, holdninger og interesser. Gennem aktiviteter skal vi udforske nogle af disse forskellige former for mangfoldighed, så vi kan undersøge, hvordan vi ligner hinanden og hvordan vi er forskellige.

På valgfaget kommer du derfor til at møde repræsentanter for nogle af disse forskelligheder. At have en forståelse for mangfoldighed er afgørende for dit virke som sundhedsprofessionel, da det sikrer, at du både ser og hører patienter og borgerne, så de oplever et sundhedsvæsen, der møder dem med forståelse og respekt på trods af forskelle. Desuden kan såvel monofaglige som tværprofessionelle samarbejdspartneres forskelligheder skabe nysgerrighed og grobund for at skabe nyt og tænke på nye måder. Det er lige netop det sundhedsvæsenet forventer, idet forandringsprocesser er vedvarende og dermed er uforudsigelighed et grundvilkår i jeres klinisk praksis.

I anden del af valgfaget skal I i teams vælge et emne inden for mangfoldighed. Vi vil her sætte processer i gang, som sætter jer i stand til at omsætte viden om styrken i mangfoldigheden til ideer og løsninger, der kan forbedre vilkår for enten patienter, pårørende, borgere, samarbejdspartnere og dig selv og din egen profession. Det valgte emne udforskes ved eksempelvis et studiebesøg, hvor I dataindsamler.

Læringsudbytte:
Efter valgfaget har den studerende opnået følgende læringsudbytte:
Viden om og forståelse for: 

• Mangfoldighed på tværs af fx køn, etnicitet og kultur
• Teorier inden for innovation, entreprenørskab og kreative arbejdsprocesser i forhold til idéudvikling, implementering, sparring, formidling og evaluering
• Teorier og metoder til at udvikle konstruktive samarbejdsrelationer på tværs af kulturer, professioner, nationaliteter og generationer

Færdigheder i at:

• Generere og videreudvikle idéer på baggrund af viden om mangfoldighed med inddragelse af aktører
• Vurdere innovative og involverende processer og efterfølgende gennemarbejde ideerne med henblik på implementering

Kompetence til at:

• Planlægge og gennemføre bachelorprojekt på baggrund af viden og erfaringer med innovative processer
• Planlægge og gennemføre bachelorprojekt på baggrund af viden og erfaringer med mangfoldighed
• Igangsætte og evaluere arbejdet med konkrete projekter, herunder formidling af resultater
• Indgå konstruktivt i samarbejde om løsninger i kraft af mangfoldigheden
• Reflektere med – og udvikle egen kompetencebevidsthed

Læringsaktiviteter:

• Møde med repræsentanter for mangfoldighed
• Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
• Øvelser
• Projektarbejde/studietimer
• Studiebesøg
• Undervisningen understøttes af blended learning

Afslutning af valgfaget:
Valgfaget afsluttes med en intern teoretisk gruppeprøve. Se kriterier på Mitucl

Valgfaget henvender sig til:
Alle sundhedsuddannelserne på UCL.

Udpluk af Litteratur:

• Prieur, A., Skjøtt-Larsen, J., s. 281-296, I: Kulturteori og Kultursociologi. Red. Schiermer, B., (2016), Hans Reitzels Forlag
• Dalsgaard, A., Meldgaard, L., Vardinghus-Nielsen, H., Bak, C.K., s. 68-92: I Sociologi for sundhedsprofessionelle, Red. Dalsgaard, A., Gaard, L., (2018), Gads Forlag, Kbh

Undervisere:
Christina Hjøllund Klausen, Lektor, Sygeplejerskeuddannelsen, Odense
Merete Drachmann, Lektor, Sygeplejerskeuddannelsen, Vejle
Helle Annette Koldegaard. Lektor, Pædagoguddannelsen, Svendborg
Michael Angelo, EAL, Fablab
Gæsteforelæsere og eksterne oplægsholdere

Valgfagets titel:
Sexologi – i et tværprofessionelt evidenbaseret perspektiv
Sexology – in a Multidisciplinary Evidensebased Perspective

Tovholder:
Helle Gerbild, heng@ucl.dk

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-40,2023

ECTS-point:
6 uger svarende til 10 ECTS-point

Valgfagets tema/profil:
De studerende tilegner sig basal viden om evidensbaseret klinisk sexologi i et tværprofessionelt rehabiliteringsperspektiv og gør brug af professionernes særlige faglige færdigheder i forhold til faglige kliniske sexologiske problemstillinger. De studerende indgår i en kritisk diskussion af problemstillinger inden for rehabilitering af seksuel sundhed samt i faglig dialog om professionsudøvelse og –udvikling i et nationalt og internationalt perspektiv. De studerende inspireres til udvikling og innovation i en konkret klinisk praksis.

Læringsforudsætninger:
Sundhedsprofessionsstuderende med basiskompetence i menneskets anatomi, fysiologi, sygdomslære, psykologi, kommunikation, videnskabsteori, kvalitetssikring, kvalitetsudvikling, etik og tværprofessionelt samarbejde.

Læringsudbytte:
Viden; den studerende har forståelse for:

• Seksualitet som et basalt menneskeligt behov
• Seksuel sundhed som en integreret del af et konkret rehabiliteringsforløb
• Seksuel anatomi og fysiologi, seksuel funktion, responscyklus, seksuelle dysfunktioner
• Seksuelle problematikker v. kardiovaskulære-, reumatologiske-, onkologiske og demenssygdomme samt ved tilstande som inkontinens og adipositas
• Seksualitet i forskellige livsfaser og livssituationer
• Seksuel orientering, kønsidentitet og inkluderende sprog
• Kroppen i sundhedsvæsenet og nøgenhed
• Sundhedsprofessionelle interventioner, så som KRAM, hjælpemidler og seksualpolitik
• Kommunikation og samtalen om seksualitet
• Kulturelle og sociale barrierer for samtalen om seksualitet
• Faglige ansvars- og interventionsområder for sundhedsprofessionell

Færdigheder; den studerende kan:

• Identificere seksuelle problemstillinger hos patienter/brugere/borgere
• Samtale med patienter/brugere/borgere og give “tilladelse”, generel information og enkelte specifikke råd ift. seksuelle problemstillinger
• Identificere behov for innovation af en klinisk praksis

Kompetencer; den studerende kan:

• Reflektere over egne normer, værdier og holdninger til seksualitet
• Søge evidensbaseret fokuseret litteratur om konkret problemstillinger ift. seksuel sundhed og rehabilitering
• Analysere og anvende relevante nationale og/eller videnskabelige internationale artikler til at reflektere over fremme af seksuel sundhed
• Udarbejde en poster (IMRAD struktur) på baggrund af en CAT
• Inspirere til udvikling og innovation af en klinisk praksi

Afslutning på valgfaget:
Valgfaget afsluttes med en intern teoretisk gruppeprøve. Se kriterier på MitUCL

Litteratur:
Graugaard et al: Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet, Munksgaard, 2019 er den gennemgående lærebog, som anbefales anskaffet.

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Sundhedsuddannelserne, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfaget henvender sig til:
Alle sundhedsprofessioner. Valgfagets undervisere er tværsundhedsprofessionelle og alle sundhedsprofessionelle studerende kan deltage. Studerende samarbejder i studiegrupper, hvor tværprofessionalitet tilstræbes.
Undervisningen er tilrettelagt som fysisk deltagelse.

Undervisere:
Rosa Heralvsdottir Jensen, Sygeplejerskeuddannelsen Odense, underviser
Grete Ingemann Sørensen, Sygeplejerskeuddannelsen Odense, underviser
Line Skaarup, Ergoterapeutuddannelsen, underviser
Kristina Areskoug Josefsson, Professor, Oslo Met, underviser (online)
Trine Holt Clemmesen, Fysioterapeutuddannelsen, underviser
Margrethe Hjerrild, Pædagoguddannelsen, underviser
Uffe Lindberg W. Jakobsen, Radiografuddannelsen., medtovholder, underviser, eksaminator
Helle Gerbild, Fysioterapeutuddannelsen, tovholder, underviser, vejleder, eksaminator

Valgfagets titel:
Sundhed i Globalt Perspektiv
Health in a Global Perspective

Et tværfagligt uddannelsestilbud skabt i et samarbejde mellem Mellemfolkeligt Samvirke/Global Contact, UCL og Sundhedsuddannelserne.
OBS: du kan kun tilmelde dig valgfaget efter aftale med din internationale koordinator!

ECTS-point:
6 uger svarende til 10 ECTS

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-40, 2023

Valgfaget afvikles som flg:
1. uge:
1 dags fremmøde i Odense med intro og læringsaktiviteter faciliteret af underviser ved UCL
1-2  kursusdage i forbindelse med afrejse ved Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12. 2200 København N.
(Rejseudgifter i forbindelse med transport til København er for egen regning).

2. – 5. uge:
Sundhedsfaglig studietur til Palæstina, Ungarn, Uganda
(Du skal ved tilmelding være åben for alle tre destinationer, så hvis du har ønske om en bestemt destination, bør du i stedet vælge at tilmelde dig et ”selvtilrettelagt valgfag”.

6. uge:
Online læringsaktiviteter incl. eksamen faciliteret af underviser ved UCL.

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Tværfagligt Internationalt Team i Sundhedsuddannelserne ved UCL
Valgfagsansvarlig: lektor og international koordinator Mathilde Hermansen

Valgfagets tema/profil:
Formålet med valgfaget er, at den studerende opnår et globalt perspektiv på den sundhedsfaglige uddannelse.

Dette opnås gennem:

• indsigt i politiske, økonomiske og kulturelle rammer for sundhed med specielt fokus på de valgte lande og områder,
• deltagelse i tværprofessionelle gruppearbejder og workshops, møder og samarbejder med ressourcepersoner og befolkningen i de aktuelle lande,
• praktik, observationspraktik og deltagelse i workshops på udvalgte professionsrettede institutioner (hospitaler, klinikker mv.).

Læringsforudsætninger:
Undervisningen udbydes tværprofessionelt og er således relevant for studerende fra alle sundhedsuddannelser.

Foruden din sundhedsfaglige baggrund kræves der interesse og åbenhed overfor fremmede kulturer, engagement i de udfordringer, som befolkninger i ulande stilles overfor. Sprogkundskaber (engelsk), så kommunikation med de mennesker, du møder, er mulig. Der gøres opmærksom på, at deltagelse i valgfaget forudsætter en egenbetaling, som dækker Global Contact og udgifter til rejseomkostninger (se evt.) https://www.globalcontact.dk/praktik/studietur/ucl

Læringsudbytte:
Viden: 

• opnår viden om og forståelse for politiske, økonomiske og kulturelle rammer for sundhed,
• viden om og forståelse for policy og betydning af de konfliktsituationer, som er aktuelle i ulande,
• viden om og forståelse for særlige sundheds- sygdomsaspekter i de aktuelle lande,
• viden om og forståelse for såvel mono- som tværprofessionelle fagspecifikke temaer i de aktuelle lande.

Færdigheder:

• kunne kommunikere med mennesker i andre lande og kulturer,
• kunne anvende sin sundhedsprofession i en global sammenhæng.

Kompetencer:

• kunne løse aktuelle og relevante sundhedsfaglige problemstillinger tværfagligt med studerende fra andre sundhedsuddannelser,
• kunne identificere egen rolle og monofaglige bidrag i et tværprofessionelt rehabiliteringsforløb.

Læringsaktiviteter:
Undervisningen er tilrettelagt med fremmøde og onlineaktiviteter, gruppearbejder og workshops, undervisningsseancer, rejser og ekskursioner.
Se i øvrigt beskrivelserne på: https://www.globalcontact.dk/praktik/studietur/ucl

Indhold:
Det endelige studieprogram bliver offentliggjort inden valgfagets begyndelse.

• Tværprofessionelt samarbejde
• Introduktion til de valgte lande Ungarn, Uganda og Palæstina, kulturforståelse og introduktion til de politiske systemer
• Introduktion til sundhedssystemet og centrale sundhedsproblemer
• Sundhed i landområderne med ekskursioner til hospitaler og klinikker i landet
• Workshop med unge ugandere, ungarer eller palæstinensere om social forandring mv.
• Tema om kvinders sundhed
• Tema om traditionel medicin
• Tema om HIV/AIDS
• Fokus på sundhed i flygtningelejrene
• Sundhedsfaglig uddannelse i Palæstina
• Tema om diabetes og livsstilssygdomme
• Tema om psykosocial sundhed
• Tema om rehabilitering

Prøvens udformning:
Valgfaget afsluttes med en prøve jævnfør ”Kriterier for intern prøve på valgfrie elementer – mono-og tværfaglige – i 7. semester ved sundhedsuddannelserne på UCL” (2022). Prøven afvikles som en gruppeprøve, men med individuel bedømmelse. Ved starten af valgfaget inddeles holdet på valgfaget i grupper af 3-4 studerende.

Litteratur: Litteratur vil fremgå af endeligt program og vil blive præsenteret inden valgfagets begyndelse.

Deltagerantal: 10-15  (med mulighed for at øge antallet) til hhv. Uganda og Palæstina.

Undervisere:
Danske og internationale eksperter udvalgt af Mellemfolkeligt Samvirke
Sundhedsfaglig undervisere udpeget ved UCL

Valgfagets titel:
Sundhedsfaglig udlandspraktik
Clinical placement for healthcare students

Et 6 ugers sundhedsfagligt udlandsophold for studerende ved sundhedsuddannelserne i UCL.
OBS, den studerende kan kun tilmeldes valgfaget efter aftale med den lokale internationale koordinator.

ECTS-points:
6 uger svarende til 10 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfag:
Uge 35-40, 2023

Valgfaget afvikles som flg:
6 ugers udlandspraktik, der planlægges med den lokale internationale koordinator.

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Tovholder:
Lektor og international koordinator Camilla Søholm, Bioanalytiker-, Radiograf- og Fysioterapeutuddannelsen

Medtovholdere:
Lektor og international koordinator Louise Bjerring, Sygeplejerske- og Ergoterapeutuddannelsen
Lektor og international koordinator Mathilde Hermansen, Sygeplejerskeuddannelsen, Svendborg
Lektor og international koordinator Hanne Mirzaei Pedersen, Sygeplejerskeuddannelsen, Vejle

For at kunne deltage i valgfaget kræves der en individuel godkendelse fra den lokale internationale koordinator. Det er derfor kun muligt at tilmeldes valgfaget, hvis det på forhånd er aftalt med den internationale koordinator.

Der gøres opmærksom på, at du selv afholder udgifterne til Sundhedsfaglig udlandspraktik fraset dét legat, du får udbetalt fra UCL.

Valgfagets tema/profil:
Formålet med valgfaget er at opnå et internationalt og tværprofessionelt perspektiv på egen uddannelse igennem praktikforløbet med fokus på internationale og interkulturelle kompetencer.

Udlandsopholdet er tilrettelagt som monofaglig praktik med fokus på tværprofessionelt samarbejde. Dette opnås gennem:

• Praktik inden for egen profession med fokus på tværprofessionelt samarbejde
• Deltagelse i andre aktiviteter så som observationspraktik, deltagelse i workshops, refleksionsøvelser og andre tilbud, der kan være på praktikstedet
• Ved deltagelse i ovenstående aktiver i praktikken opnås viden om politiske, økonomiske og kulturelle rammer for sundhed i det pågældende land

Læringsforudsætninger:
Valgfaget Sundhedsfaglig udlandspraktik kan tilbydes til alle, der er godkendt af den lokale internationale koordinator og som er åbne og interesserede over for andre kulturer.
Engelske sprogkundskaber er en forudsætning, således at du kan kommunikere med de mennesker, du møder.

Læringsudbytte:
Viden: 

• Opnår viden om og forståelse for politiske, økonomiske og kulturelle rammer for sundhed
• Viden om og forståelse for særlige sundheds- sygdomsaspekter i de aktuelle lande
• Viden om og forståelse for såvel mono- som tværprofessionelle fagspecifikke temaer i de aktuelle lande.

Færdigheder:

• Kunne kommunikere med mennesker i andre lande og kulturer
• Kunne anvende sin sundhedsprofession i en international kontekst

Kompetencer:

• Kunne løse aktuelle og relevante sundhedsfaglige problemstillinger tværprofessionelt på praktikstedet
• Kunne identificere egen rolle og monofaglige bidrag i et tværprofessionelt samarbejde

Læringsaktiviteter:
Undervisningen er tilrettelagt som monofaglig praktik med fokus på tværprofessionelt samarbejde evt. med gruppearbejder, workshops, undervisningsseancer og refleksion øvelser.

Valgfaget henvender sig til:
Alle studerende på 7. semester ved sundhedsuddannelserne, der er godkendt af den lokale internationale koordinator.

Afslutning på valgfaget:
Valgfaget afsluttes med en intern teoretisk gruppeprøve. Se kriterier på mitUCL.

Eksaminationen varetages af den internationale koordinator samt en underviser fra egen uddannelse.

Valgfagets titel:
Diskurser i sygeplejen – hvordan gældende diskurser påvirker vores sprog og hermed skaber muligheder og barrierer i mødet med borgere og patienter
Discourses in nursing – how prevailing discourses influence our language and hereby creates opportunities and barriers in the meeting with citizens and patients

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget
Uge 35-37, 2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

Kriterier for optagelse:
Sygeplejerskestuderende

Valgfagets tema/profil:
Med en kritisk tilgang undersøger og reflekterer vi over, hvordan sygeplejersker tænker og handler og hvorfor? Hvilke kulturer, antagelser og forståelser ligger bag? Hvilke magtperspektiver har betydning for sygeplejeprofessionen og den måde, sygeplejersker møder mennesker på? Hvordan kan diskurser (magtstrukturer) være medskabere af, hvad der defineres som ”normalt”, “rigtigt”, ”tabuiseret” eller ”sundt” og hvordan har sproget eller mangel på italesættelse betydning for sygeplejerskers behandlings- og plejemuligheder? Der vil være et særligt fokus på diskurser, deres magt i sundhedsvæsnet og betydningen for patienterne. Vi vil desuden italesætte ændringer af diskurser i sundhedsvæsenet gennem tiden.

Læringsforudsætninger:
Valgfaget har fokus på sygeplejeprofessionen og det forventes, at den studerende har lyst til og interesse i at forholde sig kritisk, reflekterende og undersøgende til faget såvel som til egen forståelse.

Læringsudbytte:
Viden:

• Kan reflektere over dilemmaer og etiske problemstillinger inden for sygepleje
• Har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egne professionsopgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen
• Har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet
• Har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis

Færdigheder:

• Vurdere og formidle kulturel, international og etisk indsigt i pleje- og behandling ud fra gældende kodeks og lovgivning
• Anvende og vurdere situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis
• Mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde

Kompetencer:

• Indgå empatisk, etisk og refleksivt i sygeplejesituationer og patient/borgersituationer præget af forskellige kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver samt intervenere inden for rammerne af gældende kodeks og lovgivning nationalt og internationalt
• Håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over sygepleje
• Selvstændigt indgå i situationsbestemt kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i ligeværdige, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter og tværprofessionelle samarbejdspartnere
• Håndtere selvstændigt at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb

Indhold:
På valgfaget dykker vi ned i nogle udvalgte eksempler på, hvorfor sygeplejeprofession kan være med til at skabe/fastholde bestemte grupper af borgere/patienter og hvordan denne stigmatisering kan have konsekvenser for de tilbud og muligheder borgerne/patienterne tilbydes. Hvilke mekanismer har betydning for, hvordan vi som sygeplejersker taler og agerer i vores fag og i forhold til patienterne samt hvordan disse kan medvirke til at fx:

• Mennesker med anden kultur, køn, psykisk lidelse eller andet mødes ofte af forudindtagede meninger
• Mennesker, hvor sygdom eller behandling kan have en negativ påvirkning af den seksuelle sundhed, måske ikke får den rette behandling
• Hvordan vi italesætter og forstår vores egen profession

Undervisningen tilrettelægges med oplæg, gruppediskussioner og forskellige øvelser og vil foregå i en konstruktiv, udforskende og refleksiv dialog mellem underviser og studerende. Der planlægges med fysisk fremmøde på undervisningsdage.

Selvstændigt gruppearbejde:
I skal i mindre grupper arbejde med at undersøge forskellige typer af tekster/artikler/kampagner mv. med henblik på at få ”øje” på dén eller de diskurser, der præger teksterne. Dette selvstændige gruppearbejde skal I arbejde med løbende over de 3 uger (særligt i sidste uge) og vi afslutter med 1-2 fælles videndelingsdage. Arbejdet med det selvstændige gruppearbejde samt vejledning kan foregå som en online aktivitet.

Eksterne undervisere:
Anders Valentin Johansen, Ph.d.-studerende, cand.scient.san.publ.,
Forskningsassistent Infektionsmedicinsk Forskningsenhed – anders.valentin.johansen@rsyd.dk

Henriette Bondo Andersen, cand.scient.san.publ og Ph.d, Sygeplejerske
Projektleder i Odense kommune – Henriette.Bondo.Andersen@rsyd.dk

Smithra Srikandarajah, Sygeplejerske på psykiatrisk bosted ”Tornbjerggård” – smisr@odense.dk

Valgfagets titel:
Familiefokuseret sygepleje til voksne ramt af alvorlig sygdom
Family Focused Nursing for adult patients suffering from severe illness

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-37, 2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Vestre Engvej 51 C, 7100 Vejle

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Valgfagets tema/profil:
På dette valgfag bliver den studerende præsenteret for familiefokuseret sygepleje eller Familiedialog inspireret af Calgary Family Assessment and Intervention Model (CFAM/CFIM) beskrevet af Wright & Leahey (2013) samt til Illness Beliefs-modellen beskrevet af Wright og Bell (2009)

De studerende vil på dette valgfag få mulighed for at træne konkrete ”værktøjer”, som ruster dem til at inddrage familie og netværk proaktivt i de sundhedsudfordringer, der optræder i løbet af borgerens/patientens sygdomsforløb.

Læringsforudsætninger:
De studerende forventes at:

• have indgående kendskab til det danske sundhedsvæsen i både primær og sekundær sektor,
• have viden om basale komponenter i familiens normale transitionsprocesser,
• have gode kundskaber i kommunikation og relationsdannelse,
• have lyst til at blive udfordret i arbejdet med familien som en enhed i sundhedsvæsenet,
• kunne søge og kritisk forholde sig til internationale videnskabelige artikler,
• kunne springe ud på usikker grund og optage familiesamtaler på mobil og give/få konstruktiv feedback.

Læringsudbytte:
Viden:
At den studerende har viden om:

• indsigt i det teoretiske afsæt for CFAM/CFIM,
• indsigt i Illness Beliefs-modellen (sygdomsantagelser) og indflydelse på, hvordan sygdom tackles og anskues både fra patientens, de pårørende og den professionelles perspektiv,
• systemisk kommunikation,
• kommunikation med familien under hensyntagen til deltagernes kompetencer og udviklingstrin,
• hvordan det er at møde sundhedsvæsenet som pårørende og vigtigheden af, at de pårørende bliver inddraget under sygdomsforløbet.

Færdigheder:
At den studerende kan:

• redegøre for relevante teoretiske aspekter forbundet med anvendelsen af CFAM/CFIM,
• forklare grundlæggende tilgange til systemisk kommunikation med familierne,
• planlægge og gennemføre familiefokuseret sygepleje i det korte og i det mere planlagte møde,
• analysere og vurdere familiemedlemmernes behov i kontakten med sundhedsvæsenet.

Kompetencer:
At den studerende kan:

• anvende CFAM/CFIM og indgå i planlagte og strukturerede samtaler med patient og dennes familie/pårørende under deres kontakt med sundhedsvæsenet,
• indgå i en non-hierarkisk relation og inkludere hele familiens perspektiver og valg samt støtte op om familiens handlekompetencer,
• håndtere kompleksiteten i familiers samlede situation i forbindelse med sygdom og funktionsnedsættelse,
• indgå i og bidrage til udvikling af faglige og tværfaglige samarbejder om familier og familiefokuserede indsatser i klinisk praksis.

Læringsaktiviteter:
Indhold:

Hvorfor er det vigtigt, at alle betydningsfulde personer omkring patienten inddrages og støttes under kontakten til sundhedsvæsenet? Hvordan inddrages de i mødet på den travle afdeling? Vi arbejder både med oplæg, refleksionsark, diskussioner og studenterstyrede aktiviteter, hvor både litteratur, digitale medier, rollespil, innovative projektarbejder mv. tages i brug.

Familiefokuseret Sygepleje (Familiedialog) er en tilgang, som styrker både familiens måde at håndtere sygdom på, men også den professionelles arbejdsglæde. Det kræver specielle kommunikative kompetencer at kommunikere systemisk og en gedigen sygeplejefaglig ballast for at kunne inddrage familien som en helhed.

Valgfaget afsluttes med feedback på videooptagelse af en familiefokuseret samtale den sidste dag i forløbet.

Litteratur:

• Benzein, E.G., Hagberga, M. & Saveman, B-I., 2008. ”Being appropiately unusual”: a challenge for nurses in health-promoting conversations with families. Nursing Inquiry, 15 (2) s. 106-115.
• Kjeldsen, S. B., Mohrdieck, M. & Voltelen, B., 2018. Trialog. Familiefokuseret sygepleje er roden til bedre behandling. Fag og Forskning, nr. 1, s. 23-30, 32-35.
• Kongsgaard, L.T., & Vedtofte, D.I., 2019. Multiteoretisk praksis for sundhedsprofessionelle. Samfundslitteratur, s. 71-90 (kapitel 4 om Systemisk teori).
• Moules, N.J., 2009. Therapeutic Letters in Nursing: Examining the Character and Influence of the Written Word in Clinical Work with Families Experiencing Illness. Journal of Family Nursing, 15 (1), s. 31-49.
• Sundhedsstyrelsen, 2016. Mødet med pårørende til personer med alvorlig sygdom [Online]. Tilgængelig fra: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2016/~/media/AE70549836C24B72B95E025C6603FCDD.ashx
• Voltelen, B., Konradsen, H. & Østergaard, B., 2016. Family Nursing Therapeutic Conversations in Heart Failure Outpatient Clinics in Denmark: Nurses’ Experiences. Journal of Family Nursing, 01, 22 (2), s. 172-98.
• Voltelen, B. & Bjerre, J., 2018. Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom. Kbh.: Samfundslitteratur. (Generel grundbog på forløbet – kan købes af Barbara for 200,- kr.)
• Voltelen, B. (2022) Familiedialog og pårørendeinddragelse i det korte møde, I: Hundborg,S. (red.) Medicinske sygdomme og evidensbaseret sygepleje. KBH, FADL Kap 19 s 488-507
• Wright, L.M. & Leahey, M., 1999, Maximizing Time, Minimizing Suffering: The 15-Minute (or less) Family Interview. Journal of Family Nursing, 5, s. 259-274.
• Wright, L.M. & Bell, J.M., 2009. Beliefs and Illness A Model for Healing. 1th ed. 4th Floor Press, Canada.  Kap. 1-3.
• Wright, L.M., 2015. Brain Science and Illness Beliefs: An Unexpected Explanation of the Healing Power of Therapeutic Conversations and the Family Interventions That Matter. Journal of Family Nursing, 21 (2), s. 186-205
• Østergaard, B., Pedersen KS., Voltelen, B., 2018. Familiesygepleje I: D.B. Danbjørg & N. Tvistholm, red. Patient. Grundbog i sygepleje. Kbh.: Munksgaard, kap. 20.

Undervisere:
Barbara Voltelen, bavo@ucl.dk
Laila B. Busted, lmbu1@ucl.dk
Susanne Mariussen, suma@ucl.dk

Valgfagets titel:
Sygepleje som sanselig praksis
Nursing as a sensory Practice

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-37, 2023

Valgfaget afholdes:
UCL, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygeplejerskeuddannelsen i Odense.
Der er tale om fire fremmødedage i Vejle og fire fremmødedage i Odense. Resterende undervisning foregår som K2-dage.

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen, UCL

Valgfagets tema/profil:
Når man som sygeplejestuderende står ved afslutningen af sit studie og inden for ganske kort tid skal træde ind i et virke som sygeplejerske, kan man få tanken, at det bliver vanskeligt – måske endda umuligt – at lykkes i at udleve den nærværende sygepleje, som for én er helt essentiel. Er det overhovedet realistisk at prioritere omsorgen og nærværet i sine handlinger, i nutidens sundhedsvæsen? Det mener vi.

Formålet med dette valgfag er, at du som sygeplejestuderende, får udvidet din forståelse for og erfaring med begrebet sanselig praksis. For at kunne give sansningen plads og dyrke den i nutidens sygepleje, kræver det, at vi retter opmærksomheden indad og lærer at identificere egne følelser, styrker, svagheder og forforståelser. Sansning er unik for hver enkelt menneske. Den er farvet af vores sygeplejefaglige professionsidentitet, men i lige så høj grad af alle de personlige oplevelser, vi har med os i rygsækken.

Sygepleje som sanselig praksis udfoldes i den nedenstående fortælling, som er skrevet af en sygeplejerske, der arbejder på en lungemedicinsk afdeling:

Patienten kigger mig i øjnene og siger stille: ”Jeg har ikke været udenfor i 3 måneder”.

Det rører mig. Han ser så tung og sørgmodig ud. Det mærkes som om han med denne ene sætning overgiver al sin afmagt til mig. Hans tyngde lægges ligesom i mine hænder og rundt om mit hjerte. Jeg mærker det helt fysisk som en tyngde i brystet og jeg tænker, at jeg selv ville blive syg, hvis ikke jeg duftede, mærkede og lyttede til naturen og årstidernes skifte.

De oprindelige planer for dagen fortoner sig. Det, der fra morgenen var så vigtigt, er blevet nogle små ting, som skal klares – men ikke fylde. Det, som før var dagens mål (mad, medicin, rensning af dræn osv.), er nu blevet til biting. Små opgaver, som må gøres for at nå til det væsentlige. Fokus flytter sig.

Dette lille tekststykke vækker måske noget i dig. Hvis du har lysten – og modet til – at arbejde med dig selv og udvide dine kompetencer til at se, mærke og reagere på det sanselige, så er valgfaget det rette for dig.

Tidligere studerende på valgfaget skriver:

”Det har været enormt fint at få mulighed for at koble noget teori på den intuition man har – altså at få noget belæg for det, man går og fornemmer i hverdagen”.

 ”Valgfaget har været meget afvekslende med forskellige gæsteoplæg, en dag på yogamåtten og gruppearbejde”.

 ”Valgfaget har betydet for mig, at jeg tror på, at jeg lige om lidt kan give en sygepleje med skønne øjeblikke, også selv om rammerne er virkelig travle”.

Læringsforudsætninger:
Sygeplejestuderende med basiskompetence i sygdomslære, psykologi, kommunikation, videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi.

Personlig udvikling er en stor del af undervisningsaktiviteterne og det er en forudsætning for at opnå det ønskede læringsudbytte, at den enkelte studerende aktivt deltager i øvelser og diskussioner samt inddrager personlige sansninger og er åben for at reflektere over disse.

Læringsudbytte:
Viden; den studerende har forståelse for:

• Hvad, der kendetegner sansning og et skønt øjeblik
• Muligheder for at inddrage sansning som en del af praksis, når rammebetingelserne i sundhedsvæsenet udfordrer sygeplejersken i hans eller hendes virke.

Færdigheder:
Den studerende kan:

• identificere og fortolke egne sanseindtryk i forskellige situationer,
• forstå og reflektere over betydningen af sygeplejerskens eget væsen i udøvelsen af sygeplejen,
• identificere og reflektere over egne styrker og svagheder – både fysiologiske, følelsesmæssige, sociale, spirituelle og etiske.

Kompetencer:
Den studerende opnår:

• kompetencer inden for udøvelsen af en sanselig sygepleje, hvilket indebærer en styrkelse af den studerendes egne kompetencer til at reflektere over sine egne følelser og værdier,
• professionspersonlig kompetence til at mærke, hvad der opstår i det mellemmenneskelige møde,
• viden om, hvordan man kan anvende sansning som del af en videnskabelig og systematisk dataindsamling.

Læringsaktiviteter:
Undervisningen er fordelt over 3 uger med en obligatorisk opgave undervejs.

Valgfaget afsluttes med en mundtlig fremlæggelse på valgfagets sidste dag.

Der præsenteres og arbejdes med teorier og forskning om sansning i sygeplejen. De forskellige læringsaktiviteter er tilrettelagt sådan, at de studerende selv skal opleve en sansning og undersøge, hvordan denne sansning kan anvendes i en sygeplejefaglig kontekst. Der vil således være en høj grad af deltageraktivitet

• Undervisning og oplæg fra interne og eksterne undervisere
• Dialog, diskussion og refleksion
• Sansende aktiviteter med udgangspunkt i kunst, bevægelse, naturen, litteratur m.m.
• Studieopgaver individuelt og i grupper
• Vejledning
• Studenteroplæg i gruppe
• Peer-feedback til andre studerende
• Feedback fra undervisere

Indhold:
På valgfagets første dag introduceres de studerende til en afhandling af sygeplejeforsker Sine-Maria Herholdt-Lomholt, der netop begrebsliggør, hvad sanselig praksis er. Denne afhandling danner rammen for valgfaget, som suppleres med nyere tekster fra Kari Martinsens forfatterskab.

Valget som helhed er en vekslen mellem underviseroplæg, dialog og besøg af eksterne oplægsholdere samt studiebesøg relateret til de studerendes eget projektarbejde.

Litteratur:
Fremgår på Itslearning på de enkelte undervisningsdage. Alt litteratur er scannet ind og lagt på Itslearning.

Udpluk af litteraturen:

• Herholdt-Lomholdt, SM (2019), Skønne øjeblikke i sygepleje – en kilde til innovation? En fænomenologisk og dialogisk aktionsforskningsundersøgelse af skønne øjeblikkes natur og mulige forbindelser til en sygeplejefaglig udviklings- og innovationspraksis. Aalborg Universitet. Det Humanistiske Fakultet. Ph.D.-Serien, Aalborg Universitetsforlag, Aalborg
• Martinsen, K. (2018) Bevegelig berørt. Bergen: Fagbokforlaget. S. 15-39
• Martinsen, K. (2021) Min rejse med Løgstrup – i filosofi og sygepleje. I: Martinsen, B., Dreyer, P. og Norlyk, A. (Red.) Sygeplejens superhelte. Sygeplejeteoretikere der styrker klinisk praksis. København: Munksgaard. S. 44-52
• Chinn, PL og Kramer, MK (2013). Udvikling af kundskaber i sygeplejen. København: Akademisk
• Det Etiske Råd (2021). Omsorg i sundhedsvæsenet. Redegørelse
• Albsoul, RA, FitzGerald, G og Alshyyab, MA. Missed nursing care: a snapshot case study in a medical ward in Australia. British Journal of Nursing 31.13 (2022): 710-716
• Winther, H. 2014. Det professionspersonlige – om kroppen som klangbund i professionel kommunikation. I: Winther, H. (Red) Kroppens sprog som professionel praksis – om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation. 1. udgave, 2. oplag. Billesø og Baltzer Side 74-88

Undervisere:
Interne undervisere: Jeannett Klitgaard, Mette Bonde Dahl og Inge Haahr Langdahl
Eksterne undervisere: Planlægges løbende

Kriterier for optagelse:
Skal have bestået monofaglig 6. semester klinisk eksamen
Sygeplejerskestuderende i UCL
Være indstillet på at arbejde med sig selv, sin krop og sine sanser

Valgfagets titel:
Patientens stemme – udvikling af sygepleje i et brugerperspektiv
Give the patient a voice – A users perspective on how to develop nursing care

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget
Uge 38-40, 2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M
Der kan forventes ca. 6 dage med fysisk fremmøde i Odense, derudover vil valgfaget afholdes online

Valgfagsansvarlig uddannelse:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Sygeplejerskeuddannelsen

Valgfagets tema/profil:
Det overordnede tema er brugerperspektivets betydning for udvikling af sygeplejen. Den studerende skal reflektere over og arbejde med, hvordan man får viden om brugernes perspektiv og hvordan det kan inddrages i udviklingen af sygeplejen.

Læringsforudsætninger:
Sygeplejestuderende med basiskompetence i sygdomslære, psykologi, kommunikation, videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi.

Formål og overordnet indhold:
Valgfaget har til formål at give de studerende viden om, hvordan sundhedsprofessionelle kan skabe viden om og inddrage brugerperspektivet i udvikling af sygeplejen. Brugerne kan i denne sammenhæng både være patienter, pårørende eller sundhedsprofessionelle.

Gruppevis identificerer de studerende et muligt udvklings- eller forskningsområde inden for klinisk sygepleje, der kan udvikles ved at inddrage brugeren De studerende planlægger derefter et projekt, hvor patientens stemme er medtænkt og hvor der argumenteres for metodevalg, der kan understøtte dette. Selve undersøgelsen udføres ikke i praksis, men der reflekteres over alle faser af forskningsprocessen og dets muligheder for udførelse i praksis. Etiske og samfundsøkonomiske perspektiver medtænkes.

De studerende får kompetencer til dette gennem undervisning, hvor de arbejder med forskellige kvalitative metoder som fx fokusgruppeinterviews og deltagerobservation. Undervisningen vil bestå af en blanding af oplæg, refleksion og øvelser, hvor de studerende kommer igennem forskellige faser af forskningsprocessen med fokus på udvikling af sygeplejepraksis gennem inddragelse af brugerperspektivet.

Læringsudbytte
Viden:
Den studerende opnår:

• Forståelse og viden om brugerinddragelse
• Forståelse og viden om brugerperspektivets betydning for udvikling af sygeplejepraksis
• Viden om forskning, der anvender brugerperspektivet

Færdigheder:
Den studerende kan:

• Læse og forstå samt kritisk forholde sig til relevant forskning omkring brugerinddragelse
• Identificere udviklings- og forskningsområder, hvor brugerinddragelse kan anvendes
• Planlægge undersøgelser, der genererer viden ud fra et brugerinddragende perspektiv

Kompetencer:
Den studerende:

• Opnår kompetencer til at udvikle sygeplejepraksis ved inddragelse af brugerne
• Kan reflektere og forholde sig kritisk til anvendelse af brugerinddragelse
• Opnår kompetencer inden for litteratursøgning og vurdering af forskningslitteratur
• Opnår kompetencer til at anvende forskellige kvalitative metoder

Læringsaktiviteter som fx:

• Undervisning og oplæg fra interne undervisere
• Læsning, nærlæsning og analyse af tekster
• Arbejde i studiegrupper
• Dialog, diskussion og refleksion
• Øvelser
• Litteratursøgning
• Kritisk vurdering af artikler
• Studieopgaver individuelt og i studiegrupper
• Rådgivning og vejledning
• Studenteroplæg i gruppe
• Peer-feedback/sparring med andre studerende og undervisere

Litteratur:
Fremgår på itslearning på de enkelte undervisningsdage.

Udpluk af litteratur:

• Halkier, B, 2018. Fokusgrupper. 3. udg. Samfundslitteratur
• Koch, A.B., 2018. Deltagerobservation som metode. I: H. Jørgensen, H. Hede & K. Tuft red. Pædagogers sprog. Akademisk Forlag
• Kvale, S. & Brinkmann S, 2015. Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk, 3. udgave. Hans Reitzels Forlag
• Nake, B (2012). James P. Spradley – Deltagerobservation. I: M. Pedersen, J. Klitmøller & K. Nielsen. Deltagerobservation.  Hans Reitzels Forlag, s. 54-60
• Spradley, JP. Participant observation. 1980. Waveland press, Inc
• Tørslev, MK & Kristiansen M, 2021. Participatoriske forskningsmetoder. I red. Jensen AMB & Vallgårda S. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 6. udg. Munksgaard
• Wadel, C, 2016. Feltarbeid i egen kultur. 1. udg. Cappelen Damm Akademisk
• ViBIS. Videnscenter for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. https://danskepatienter.dk/vibis [Lokaliseret 16.09.2021]

Kriterier for optagelse:
Skal have bestået klinisk prøve på 6. semester
Sygeplejestuderende i UCL

Undervisere, interne:
Randi Dam Schmidt
Birgitte Sønderborg

Valgfagets titel:
Sygeplejefaglig omsorg til mennesker med kronisk sygdom
Care and Chronically illness in a nursing context

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 38-40, 2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen Odense

Kriterier for optagelse:
Sygeplejestuderende i UCL med bestået eksamen fra 6. semester i klinik

Valgfagets tema/profil:
Omsorg i gråzonerne mellem rehabilitering og tidlig palliation.

Rigsrevisionen har kritiseret, at den tidlige palliation til mennesker med kronisk sygdom svigter, men omsorg, rehabilitering og tidlig palliation hænger uløseligt sammen! Således vil der i rehabiliteringsforløb af kroniske patienter ofte være behov for tilpassede tidlige palliative indsatser i takt med at sygdomsaktiviteten progredierer/regredierer.

Med afsæt i jeres konkrete erfaringer vil vi fordybe os i, hvordan vi kan yde en omsorgsfuld sygepleje til mennesker, der lever med kronisk sygdom. Her vil vi blandt andet diskutere balancen mellem rehabilitering og palliation samt fordybe os i den åndelige og eksistentielle dimension af omsorgen. At få og leve med en alvorlig sygdom medfører ofte personlige overvejelser af eksistentiel/åndelig art, men det overses tilsyneladende i sygeplejen. Hvordan yder vi rehabiliterende og tidlig pallierende sygepleje medtænkende åndelig omsorg uanset religiøse forståelser? Kan Total Pain-begrebet mon være med til at øge vores viden og indsigt i omsorgsbegrebet?

Med udviklingen mod rehabiliterende palliation og pallierende rehabilitering, der i sig selv er paradokser, kaldes på et mindset, hvor man tør tænke nyt og anderledes og arbejde med at nedbryde barrierer med en kreativ problemløsende tilgang.

Afsættet for disse 3 ugers fordybelse er jeres egne praksiserfaringer, som vi vil tage afsæt i – i tilrettelæggelsen af forløbet. I vil kunne lytte til spændende og inddragende undervisning, der på forskellig vis belyser disse problematikker, ligesom I selv, i grupper, vil komme til at arbejde med en selvvalgt vinkel, som I, ligesom i Bachelorprojektet, vil skulle udarbejde en problemstilling på og søge relevant litteratur. Hertil vil I få vejledning undervejs af underviserne.

Læringsforudsætninger:
Bestået teoretisk og klinisk undervisning fra 1. – 6. semester, Sygeplejerskeuddannelsen. Villighed til at være refleksiv ift. egen praksis og inddrage konkrete eksempler herfra i forløbet.

Læringsudbytte:
Viden:

• Tilegne sig viden om National og international praksis-, udviklings- og forskningsviden relateret til rehabilitering, tidlig palliation og åndelig omsorg
• Arbejde med viden om etiske problemstillinger og dilemmaer relateret til og i mødet med patient/borger, pårørende/familien og i det rehabiliterende og palliative arbejde
• Arbejde med viden om åndelige/eksistentielle problemstillinger relateret til og i mødet med patient/borger, pårørende/familien og i det rehabiliterende og tidlig palliative arbejde
• Viden om, hvordan man kan skabe sammenhængende pleje- og behandlingsforløb til patienter og borgere i rehabiliterende og tidlig pallierende forløb.

Færdigheder:

• Kan arbejde evidensbaseret i forhold til rehabiliterende og tidlig pallierende sygepleje, herunder kunne beskrive redskaber og interventioner til kvalitetssikring, dokumentation, evaluering og implementering
• Opøver færdigheder i identifikation af problemstillinger og afgrænsning samt former for litteratursøgning
• Kan begrunde og komme med forslag til konkrete rehabiliterende og tidlig pallierende sygeplejeinterventioner til mennesker med længerevarende eller kronisk sygdom og lidelse.

Kompetencer:

• Kan identificere og analysere patientologiske perspektiver på patienters/borgeres og pårørendes/familiens livssituation, reaktioner og oplevelser af fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige aspekter relateret til længerevarende eller kronisk sygdom og lidelse.
• Kan argumentere for professionel omsorg og fagligt skøn
• Kan anvende sygeplejeprocessen, klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab til udøvelse af sygepleje i rehabiliterende og tidlig pallierende pleje- og behandlingsforløb

Læringsaktiviteter:
Indhold:

Erfaringsudveksling:  I grupper udvælger I en konkret situation fra jeres kliniske praksis, hvor I tænker, at her kunne vi måske have støttet borgeren med kronisk sygdom anderledes, så vedkommende kunne have opnået bedre livskvalitet. Denne situation bliver gennemgående for en dybere bearbejdning ift. en rehabiliterende og tidlig pallierende sygeplejefaglig tilgang. Oplæg ved undervisere fra Sygeplejerskeuddannelserne i Svendborg, Odense og Vejle og eksterne samarbejdspartnere undervejs i forløbet, afvekslende med selvstændigt arbejde i grupperne samt klyngemøder, hvor grupperne fremlægger og med mulighed for vejledning og sparring med underviser.

Litteratur:
(foreløbig anbefalet litteratur)

• Eriksson, K. 1995. Det lidende menneske. Munksgaard, Kbh
• Hvidt et al. 2018. Eksistentiel og åndelig omsorg i Danmark, hvorfor, hvad, hvordan og hvem? Klinisk Sygepleje. Nr 4 – 2018; vol 32; pp265 – 280. Universitetsforlaget
• Kjeldsen S.B. Forskning: Rehabilitering og palliation skal ske samtidig. Sygeplejersken 2017; 4: 38 – 41

Undervisere:
Marianne Thorup-Erichsen, Adjunkt, Cand.cur, Sygeplejerske
Margit Lund-Cramer, Lektor, Cand Scient San, RN, tovholder på valgfaget
Rikke Madsen, Adjunkt, ph.d., cand.cur., sygeplejerske
Janni Petersen Fallesen, Adjunkt, cand cur, Ph.d. studerende
Gitte Thybo Pihl, adjunkt, ph.d., Cand Soc, RN

Eksterne undervisere
Møde med patient med kronisk sygdom
Forhåbentlig får vi kontakt til en hjemmesygeplejerske med erfaring i rehabiliterende palliation og borgernær sygepleje

Valgfagets titel:
Klinisk lederskab af patienter og borgeres overgange i sundhedsvæsnet
Clinical leadership supporting citizens and patients between sectors in the health care setting

Navn og e-mail på idéindehavere:
Birgitte Roldsgaard Hansen, bikh1@ucl.dk
Anne Bredmose Thomsen, anth@ucl.dk

ECTS-point:
6 uger svarende til 10 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-40, 2023

Valgfaget afholdes på:
UCL, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, Vestre Engvej 51C, 7100 Vejle
Kliniske uddannelsessteder er Sygehus Lillebælt, Vejle kommune, Psykiatrisk afd.

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle i kombination med de uddannelsesansvarlige på de kliniske uddannelsessteder.

Beskrivelse:
Valgfagets tema er klinisk lederskab af overgange. Valgfaget er på seks uger og planlagt med to dage ugentligt på uddannelsesinstitutionen (heraf en enkelt dag som online-undervisning) og to dage i klinisk praksis. De studerende tildeles et klinisk uddannelsessted og er samme sted de seks uger. De kliniske uddannelsespladser er på Sygehus Lillebælt, på psykiatrisk afdeling og i Vejle Kommune. Pladserne fordeles af UCL, men der vil være mulighed for at bytte internt den første uge efter offentliggørelse. Læring foregår hele tiden i et skift mellem den teoretiske og den kliniske del.

På uddannelsesstedet præsenteres de studerende for teorier og metoder til at arbejde med og forstå overgange set fra forskellige perspektiver. På praktikstederne får de studerende mulighed for at indhente yderligere erfaringer i hele sygeplejerskens virksomhedsområde samt at arbejde med teorier og metoder fra valgfagets teoretiske del. Valgfaget lægger vægt på at give de studerende nye teoretiske og kliniske perspektiver på sygeplejens virksomhedsområde.

Undervisningen i den teoretiske del er tilrettelagt ud fra temaerne: Grundlæggende teori om klinisk lederskab i overgange, sygeplejeske- og patientperspektiver på overgange, tværprofessionelt samarbejde i overgange, kvalitetssikring og patientsikkerhed.

Undervisningen vil bestå dels af oplæg, dels af de studerendes selvstændige arbejdsproces. De studerende arbejder selvstændigt og i grupper med identificering af praksisnære sygeplejefaglige problemstillinger, som der bliver mulighed for dels at reflektere over dels at opnå viden, færdigheder og kompetencer i, således at de studerende bliver dygtigere til at varetage patienter og borgeres overgange i sundhedsvæsnet. En del af undervisningen i den teoretiske del vil blive varetaget af repræsentanter fra klinikken.

Undervisningen i den kliniske del er tilrettelagt, så den studerende får mulighed for at arbejde videre med sine opnåede kompetencer i selvstændig professionsudøvelse på 6. semester til en afgrænset patientgruppe. Det betyder, at de studerende inviteres ind i den kliniske afdelings praksisfællesskab og oplever ansvar og selvstændighed, der er så tæt som muligt på dagligdagen som færdiguddannet sygeplejerske.

Ved at deltage i klinisk praksis får de studerende mulighed for at opleve og identificere autentiske sygeplejerske- og patientperspektiver, tværprofessionelt samarbejde og overgange i det kliniske lederskab.

Hver periode i klinikken afsluttes med en videodagbog, som der arbejdes videre med og reflekteres over både i den kliniske og teoretiske del af valgfaget.

Der er mødepligt til både den teoretiske og kliniske del i henhold til de vanlige regler vedrørende dette. Valgfaget afsluttes med en intern prøve, som er beskrevet nedenfor.

Litteratur:
Litteratur vil bestå af uddrag fra diverse bøger om klinisk lederskab, organisation og ledelse, offentlige tilgængelige rapporter i PDF-format samt videnskabelige artikler.

Læringsforudsætninger:
Viden og færdigheder i litteratursøgning.
Grundlæggende viden om klinisk lederskab.

Læringsudbytte:
Viden:

• Kan analysere metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling
• Har viden om og kan analysere klinisk lederskab på baggrund af forsknings- udviklings og praksisviden
• Har viden om og kan analysere egen professionsudøvelse samt egne professionsopgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen
• Har viden om og kan analysere prioriteringer af sygeplejefaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet
• Har viden om og kan analysere sygeplejefaglig udvikling og ledelse på baggrund af videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis.

Færdigheder:

• Kan anvende, vurdere og formidle klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau
• Kan anvende, vurdere og formidle medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin
• Kan anvende og vurdere klinisk lederskab af patient og borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle og tværprofessionelt under hensyntagen til kvalitetssikring
• Kan anvende og vurdere vejledning og undervisning af patient og borger, pårørende og kolleger
• Kan vurdere og formidle kulturel, international og etisk indsigt i pleje- og behandling ud fra gældende kodeks og lovgivning
• Kan anvende og vurdere situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis
• Kan anvende og vurdere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling
• Kan mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde

Kompetencer:

• Kan håndtere klinisk lederskab samt sikre og udvikle kvalitet, der understøtter patient og borgeroplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i patientens og borgerens hjem
• Kan integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for sygepleje
• Kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb

Prøve på valgfaget:
Valgfaget afsluttes med en intern individuel mundtlig prøve.  Prøven dækker valgfagsperiodens mål for læringsudbytte svarende til 10 ECTS. Den studerende er automatisk indstillet til prøven. Den studerende kan ikke afmelde prøven.

Samlede forudsætninger for deltagelse i prøven:
Som forudsætning for deltagelse i prøven, skal den studerende have godkendt:

• deltagelsespligt i den teoretiske del af valgfaget
• mødepligten i kliniske del svarende til 12 arbejdsdage (inkl. prøveforløbet)

Hvis forudsætningen ikke opfyldes, er den studerende ikke indstillet til prøven og har samtidig brugt et prøveforsøg.

Bedømmelseskriterier:

• Kan håndtere klinisk lederskab samt sikre og udvikle kvalitet, der understøtter patient og borgeroplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i patientens og borgerens hjem
• Kan integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for sygepleje
• Kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb

Prøveform:
Prøven er en intern individuel mundtlig prøve. Prøven afholdes på baggrund af et indledende praktisk forløb. Der tages udgangspunkt i klinisk lederskab af overgange i et patient/borgerforløb. Der eksamineres i valgfagets mål for læringsudbytte med inddragelse af valgfagets litteratur.

Denne prøveform er valgt, idet prøven afspejler den kliniske praksis’ arbejdsmetoder og sygeplejefaglige problemstillinger samt det teoretiske fundament, den studerende har opnået på valgfaget. Prøveformen understøtter dermed sammenhængen mellem den teoretiske og kliniske del af valgfaget.

Eksamination varetages af eksaminator fra det kliniske uddannelsessted og eksaminator fra Sygeplejerskeuddannelsen.

Prøvested:
Prøven foregår på det kliniske uddannelsessted og som hovedregel de sidste to dage på valgfaget.

Prøvetid:
Det tilstræbes, at alle tre dage placeres i den sidste uge af valgfaget. De to sidste dage skal afvikles som et kontinuerligt forløb. Undtagelsesvis kan dagene fordeles anderledes. Prøveforløbet foregår på hverdage og svarer til 16 timers mødepligt.

Dag 1:
“Følgedag”. Den studerende udfører en sygeplejeintervention, der inkluderer klinisk lederskab af overgange om muligt (max en time).

Dag 2:
Studietid (se beskrivelse senere)
Den studerendes egen forberedelse til prøven

Dag 3:
Mundtlig prøve, der starter med, at den studerende afleverer sine diskussionsspørgsmål

• 10 minutter: Eksaminatorerne planlægger eksaminationen på baggrund af den studerendes udleverede materiale
• 15 minutter: Dialog mellem eksaminatorer og studerende
• 10 minutter: Votering og feedback

Produktkrav:
Dag 1 – den praktiske del:

Klinisk vejleder vælger et patient/borgerforløb. Den studerende følges af klinisk vejleder, som ved behov kan indgå i udførelsen af dele af sygeplejen. Det tilstræbes, at sygeplejen foregår som på almindelige hverdage på det kliniske uddannelsessted. Det er ledelsen på det kliniske uddannelsessted, som har ansvar for, at der indhentes samtykke fra involverede patienter/borgere og pårørende og at det sker efter de retningslinjer, der er beskrevet her: http://esdhweb.ucl.dk/D19-1174676.pdf . Sygeplejeinterventionen skal give den studerende mulighed for at vise klinisk lederskab. Hvis muligt i patient/borges overgange i sundhedsvæsnet.

Den studerende:

• Redegør inden udførelsen af sygeplejeinterventioner for sine overvejelser vedrørende klinisk lederskab relateret til det udvalgte patient/borgerforløb.
• Udfører sygeplejeinterventioner i samspil med patient/borger og evt. pårørende, dokumenterer sygeplejen og udviser klinisk lederskab relateret til det udvalgte patient/borgerforløb.
• Drøfter sine prioriteringer i forhold til den mundtlige prøve med vejleder.

Dag 2 – den studerendes forberedelse til prøven:
Den studerende skal på forberedelsesdagen udarbejde fire diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i den udførte sygepleje på dag 1 og valgfagets anvendte litteratur.

Dag 3 – prøven:
Den studerende afleverer sin diskussionsspørgsmål. Herefter drøfter de to eksaminatorer planlægning og prioritering af prøven og den kliniske vejleder forklarer kort, hvilken plejesituation, der har været udført.

Selve eksaminationen er på 15 minutter og former sig som en dialog mellem den studerende og eksaminatorerne.

I eksaminationen skal den studerende:

• uddybe og begrunde sit kliniske lederskab på baggrund af relevant praksis-, udviklings- og forskningsviden
• uddybe og begrunde, hvordan det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde omkring patient/borger medvirker til kvalitet og sammenhæng i det valgte forløb
• reflektere over patientperspektivet

Prøvegrundlag

• Der eksamineres i valgfagets mål for læringsudbytte og fagområder på baggrund af udførte sygeplejeinterventioner og diskussionsspørgsmålene
• Bedømmelse
• Eksamination er grundlag for den individuelle karakter, som gives ud fra det omfang mål for læringsudbytte for valgfaget er nået

Prøven bliver bedømt efter 7-trinsskalen jf BEK nr 1125 af 04/07/2022.

Eksempler på litteratur:

• Orvik, A., 2002. Organisatorisk kompetanse motvirker realitetssjokket. Sykepleien nr. 90 (8), s. 42-46
• Kristina Fie Jensen, 2018. Tilrettelæggelse i klinisk lederskab. I: Dau, Susanne; Nielsby, Ulla, 2018. Klinisk Lederskab, en grundbog i sygeplejen. FADLS FORLAG, 2018, s. 189-207
• Krag Nielsen, Daniel, 2018. Tværprofessionelles funktioner, kompetencer og ansvar. I: Dau, Susanne; Nielsby, Ulla, 2018. Klinisk Lederskab, en grundbog i sygeplejen. FADLS FORLAG, 2018, s. 213-226.
• Abildgaard Møller, Louise; Delmar, Charlotte (2019). Hjemmesygeplejerskers rolle, opgaver og ansvar i sammenhængende patientovergange fra hospital til primærsektor. Nordisk sygeplejeforskning, Årgang 9, nr. 2-2019, s. 156–165ISSN Online: 1892-2686