Klinisk lederskab af patienter og borgeres overgange i sundhedsvæsenet (uge 6-11)
Valgfagets titel:
Klinisk lederskab af patienter og borgeres overgange i sundhedsvæsenet
Clinical leadership supporting citizens and patients between sectors in the health care setting
Navn og e-mail på idéindehavere:
Birgitte Roldsgaard Hansen, bikh1@ucl.dk
Anne Bredmose Thomsen, anth@ucl.dk
ECTS-point:
6 uger svarende til 10 ECTS-point
Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 6-11, 2024
Valgfaget afholdes på:
UCL, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, Vestre Engvej 51C, 7100 Vejle
Kliniske uddannelsessteder er OUH, Assens kommune, Sygehus Lillebælt, Vejle kommune, Psykiatrisk afd.
Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle i kombination med de uddannelsesansvarlige på de kliniske uddannelsessteder.
Beskrivelse:
Valgfagets tema er klinisk lederskab af overgange. Valgfaget er på seks uger og planlagt med to dage ugentligt på uddannelsesinstitutionen (heraf enkelte dage som online-undervisning) og to dage i klinisk praksis. De studerende tildeles et klinisk uddannelsessted og er samme sted de seks uger. De kliniske uddannelsespladser er både Fyn: OUH og Assens kommune og i Jylland: Sygehus Lillebælt, på psykiatrisk afdeling, Vejle og i Vejle Kommune. Pladserne fordeles af UCL, men der vil være mulighed for at bytte internt den første uge efter offentliggørelse. Læring foregår hele tiden i et skift mellem den teoretiske og den kliniske del.
På uddannelsesstedet præsenteres de studerende for teorier og metoder til at arbejde med og forstå overgange set fra forskellige perspektiver. På praktikstederne får de studerende mulighed for at indhente yderligere erfaringer i hele sygeplejerskens virksomhedsområde samt at arbejde med teorier og metoder fra valgfagets teoretiske del. Valgfaget lægger vægt på at give de studerende nye teoretiske og kliniske perspektiver på sygeplejens virksomhedsområde.
Undervisningen i den teoretiske del er tilrettelagt ud fra temaerne: Grundlæggende teori om klinisk lederskab i overgange, sygeplejeske- og patientperspektiver på overgange, tværprofessionelt samarbejde i overgange, kvalitetssikring og patientsikkerhed.
Undervisningen vil bestå dels af oplæg, dels af de studerendes selvstændige arbejdsproces. De studerende arbejder selvstændigt og i grupper med identificering af praksisnære sygeplejefaglige problemstillinger, som der bliver mulighed for dels at reflektere over dels at opnå viden, færdigheder og kompetencer i, således at de studerende bliver dygtigere til at varetage patienter og borgeres overgange i sundhedsvæsnet. En del af undervisningen i den teoretiske del vil blive varetaget af repræsentanter fra klinikken.
Undervisningen i den kliniske del er tilrettelagt, så den studerende får mulighed for at arbejde videre med sine opnåede kompetencer i selvstændig professionsudøvelse på 6. semester til en afgrænset patientgruppe. Det betyder, at de studerende inviteres ind i den kliniske afdelings praksisfællesskab og oplever ansvar og selvstændighed, der er så tæt som muligt på dagligdagen som færdiguddannet sygeplejerske.
Ved at deltage i klinisk praksis får de studerende mulighed for at opleve og identificere autentiske sygeplejerske- og patientperspektiver, tværprofessionelt samarbejde og overgange i det kliniske lederskab.
Hver periode i klinikken afsluttes med en videodagbog, som der arbejdes videre med og reflekteres over både i den kliniske og teoretiske del af valgfaget.
Der er mødepligt til både den teoretiske og kliniske del i henhold til de vanlige regler vedrørende dette. Valgfaget afsluttes med en intern prøve, som er beskrevet nedenfor.
Litteratur:
Litteratur vil bestå af uddrag fra diverse bøger om klinisk lederskab, organisation og ledelse, offentlige tilgængelige rapporter i PDF-format samt videnskabelige artikler.
Læringsforudsætninger:
Viden og færdigheder i litteratursøgning.
Grundlæggende viden om klinisk lederskab.
Læringsudbytte:
Viden:
- Kan analysere metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling
- Har viden om og kan analysere klinisk lederskab på baggrund af forsknings- udviklings og praksisviden
- Har viden om og kan analysere egen professionsudøvelse samt egne professionsopgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen
- Har viden om og kan analysere prioriteringer af sygeplejefaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet
- Har viden om og kan analysere sygeplejefaglig udvikling og ledelse på baggrund af videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis.
Færdigheder:
- Kan anvende, vurdere og formidle klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau
- Kan anvende, vurdere og formidle medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin
- Kan anvende og vurdere klinisk lederskab af patient og borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle og tværprofessionelt under hensyntagen til kvalitetssikring
- Kan anvende og vurdere vejledning og undervisning af patient og borger, pårørende og kolleger
- Kan vurdere og formidle kulturel, international og etisk indsigt i pleje- og behandling ud fra gældende kodeks og lovgivning
- Kan anvende og vurdere situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis
- Kan anvende og vurdere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling
- Kan mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde
Kompetencer:
- Kan håndtere klinisk lederskab samt sikre og udvikle kvalitet, der understøtter patient og borgeroplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i patientens og borgerens hjem
- Kan integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for sygepleje
- Kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb
Prøve på valgfaget:
Valgfaget afsluttes med en intern individuel mundtlig prøve. Prøven dækker valgfagsperiodens mål for læringsudbytte svarende til 10 ECTS. Den studerende er automatisk indstillet til prøven. Den studerende kan ikke afmelde prøven.
Samlede forudsætninger for deltagelse i prøven:
Som forudsætning for deltagelse i prøven, skal den studerende have godkendt:
- deltagelsespligt i den teoretiske del af valgfaget
- mødepligten i kliniske del svarende til 12 arbejdsdage (inkl. prøveforløbet)
Hvis forudsætningen ikke opfyldes, er den studerende ikke indstillet til prøven og har samtidig brugt et prøveforsøg.
Bedømmelseskriterier:
- Kan håndtere klinisk lederskab samt sikre og udvikle kvalitet, der understøtter patient og borgeroplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i patientens og borgerens hjem
- Kan integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for sygepleje
- Kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb
Prøveform:
Prøven er en intern individuel mundtlig prøve. Prøven afholdes på baggrund af et indledende praktisk forløb. Der tages udgangspunkt i klinisk lederskab af overgange i et patient/borgerforløb. Der eksamineres i valgfagets mål for læringsudbytte med inddragelse af valgfagets litteratur.
Denne prøveform er valgt, idet prøven afspejler den kliniske praksis’ arbejdsmetoder og sygeplejefaglige problemstillinger samt det teoretiske fundament, den studerende har opnået på valgfaget. Prøveformen understøtter dermed sammenhængen mellem den teoretiske og kliniske del af valgfaget.
Eksamination varetages af eksaminator fra det kliniske uddannelsessted og eksaminator fra Sygeplejerskeuddannelsen.
Prøvested:
Prøven foregår på det kliniske uddannelsessted og som hovedregel de sidste to dage på valgfaget.
Prøvetid:
Det tilstræbes, at alle tre dage placeres i den sidste uge af valgfaget. De to sidste dage skal afvikles som et kontinuerligt forløb. Undtagelsesvis kan dagene fordeles anderledes. Prøveforløbet foregår på hverdage og svarer til 16 timers mødepligt.
Dag 1:
“Følgedag”. Den studerende udfører en sygeplejeintervention, der inkluderer klinisk lederskab af overgange om muligt (max en time).
Dag 2:
Studietid (se beskrivelse senere)
Den studerendes egen forberedelse til prøven
Dag 3:
Mundtlig prøve, der starter med, at den studerende afleverer sine diskussionsspørgsmål
- 10 minutter: Eksaminatorerne planlægger eksaminationen på baggrund af den studerendes udleverede materiale
- 15 minutter: Dialog mellem eksaminatorer og studerende
- 10 minutter: Votering og feedback
Produktkrav:
Dag 1 – den praktiske del:
Klinisk vejleder vælger et patient/borgerforløb. Den studerende følges af klinisk vejleder, som ved behov kan indgå i udførelsen af dele af sygeplejen. Det tilstræbes, at sygeplejen foregår som på almindelige hverdage på det kliniske uddannelsessted. Det er ledelsen på det kliniske uddannelsessted, som har ansvar for, at der indhentes samtykke fra involverede patienter/borgere og pårørende og at det sker efter de retningslinjer, der er beskrevet her: http://esdhweb.ucl.dk/D19-1174676.pdf . Sygeplejeinterventionen skal give den studerende mulighed for at vise klinisk lederskab. Hvis muligt i patient/borges overgange i sundhedsvæsnet.
Den studerende:
- Redegør inden udførelsen af sygeplejeinterventioner for sine overvejelser vedrørende klinisk lederskab relateret til det udvalgte patient/borgerforløb.
- Udfører sygeplejeinterventioner i samspil med patient/borger og evt. pårørende, dokumenterer sygeplejen og udviser klinisk lederskab relateret til det udvalgte patient/borgerforløb.
- Drøfter sine prioriteringer i forhold til den mundtlige prøve med vejleder.
Dag 2 – den studerendes forberedelse til prøven:
Den studerende skal på forberedelsesdagen udarbejde fire diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i den udførte sygepleje på dag 1 og valgfagets anvendte litteratur.
Dag 3 – prøven:
Den studerende afleverer sin diskussionsspørgsmål. Herefter drøfter de to eksaminatorer planlægning og prioritering af prøven og den kliniske vejleder forklarer kort, hvilken plejesituation, der har været udført.
Selve eksaminationen er på 15 minutter og former sig som en dialog mellem den studerende og eksaminatorerne.
I eksaminationen skal den studerende:
- uddybe og begrunde sit kliniske lederskab på baggrund af relevant praksis-, udviklings- og forskningsviden
- uddybe og begrunde, hvordan det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde omkring patient/borger medvirker til kvalitet og sammenhæng i det valgte forløb
- reflektere over patientperspektivet
Prøvegrundlag
- Der eksamineres i valgfagets mål for læringsudbytte og fagområder på baggrund af udførte sygeplejeinterventioner og diskussionsspørgsmålene
- Bedømmelse
- Eksamination er grundlag for den individuelle karakter, som gives ud fra det omfang mål for læringsudbytte for valgfaget er nået
Prøven bliver bedømt efter 7-trinsskalen jf. BEK nr. 1125 af 04/07/2022.
Eksempler på litteratur:
- Orvik, A., 2002. Organisatorisk kompetanse motvirker realitetssjokket. Sykepleien nr. 90 (8), s. 42-46
- Kristina Fie Jensen, 2018. Tilrettelæggelse i klinisk lederskab. I: Dau, Susanne; Nielsby, Ulla, 2018. Klinisk Lederskab, en grundbog i sygeplejen. FADLS FORLAG, 2018, s. 189-207
- Krag Nielsen, Daniel, 2018. Tværprofessionelles funktioner, kompetencer og ansvar. I: Dau, Susanne; Nielsby, Ulla, 2018. Klinisk Lederskab, en grundbog i sygeplejen. FADLS FORLAG, 2018, s. 213-226.
- Abildgaard Møller, Louise; Delmar, Charlotte (2019). Hjemmesygeplejerskers rolle, opgaver og ansvar i sammenhængende patientovergange fra hospital til primærsektor. Nordisk sygeplejeforskning, Årgang 9, nr. 2-2019, s. 156–165ISSN Online: 1892-2686