Rehabilitering ved kronisk sygdom, tidlig palliation og åndelig/eksistentiel omsorg i sygeplejefaglig kontekst (uge 9-11)
Valgfagets titel:
Kronisk sygdom, rehabilitering, tidlig palliation og åndelig/eksistentiel omsorg i sygeplejefaglig kontekst
Chronically illness, rehabilitation, early palliation and spiritually/existential care in a nursing context
ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point
Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 9-11/2020
Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M
Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen Odense
Kriterier for optagelse:
Sygeplejestuderende i UCL med bestået eksamen fra 6. semester i klinik
Valgfagets tema/profil:
Rehabilitering og palliation hænger uløseligt sammen!
Således vil der i rehabiliteringsforløb af kroniske patienter ofte være behov for tilpassede tidlige palliative indsatser i takt med at sygdomsaktiviteten progredierer/regredierer.
Med afsæt i jeres erfaring og i rammer af konkrete patient/borgersituationer (sygdomme) vil vi belyse begreberne til opnåelse af en dybere indsigt i, hvori disse væsentlige omdrejningspunkter for omsorgsfuld sygepleje manifesterer sig. Herudfra kommer I til at undersøge konkrete muligheder for indsatser.
I disse processer er den åndelige omsorg et underbelyst element. At blive syg medfører ofte personlige overvejelser af eksistentiel/åndelig art. Hvordan yder vi rehabiliterende og tidlig pallierende sygepleje medtænkende åndelig omsorg uanset religiøse forståelser?
Afsættet for disse 3 ugers fordybelse er jeres egne praksiserfaringer. Derfor er det vigtigt, at du har nedskrevet og medbragt en praksisbeskrivelse i forhold til rehabilitering ved kronisk sygdom/tidlig palliation til vores første dag.
Vær opmærksom på, at hovedfokus er rehabiliterende og tidlig palliativ sygepleje.
Læringsforudsætninger:
Bestået teoretisk og klinisk undervisning fra 1. – 6. semester, Sygeplejerskeuddannelsen. Villighed til at være refleksiv ift. egen praksis og inddrage konkrete eksempler herfra i forløbet.
Læringsudbytte:
Viden:
- Tilegne sig viden om National og international praksis-, udviklings- og forskningsviden relateret til rehabilitering, tidlig palliation og åndelig omsorg
- Arbejde med viden om etiske problemstillinger og dilemmaer relateret til og i mødet med patient/borger, pårørende/familien og i det rehabiliterende og palliative arbejde
- Arbejde med viden om åndelige/eksistentielle problemstillinger relateret til og i mødet med patient/borger, pårørende/familien og i det rehabiliterende og tidlig palliative arbejde
- Viden om, hvordan man kan skabe sammenhængende pleje- og behandlingsforløb til patienter og borgere i rehabiliterende og tidlig pallierende forløb.
Færdigheder:
- Kan arbejde evidensbaseret i forhold til rehabiliterende og tidlig pallierende sygepleje, herunder kunne beskrive redskaber og interventioner til kvalitetssikring, dokumentation, evaluering og implementering
- Kan begrunde og komme med forslag til konkrete rehabiliterende og tidlig pallierende sygeplejeinterventioner til mennesker med længerevarende eller kronisk sygdom og lidelse.
Kompetencer:
- Kan identificere og analysere patientologiske perspektiver på patienters/borgeres og pårørendes/familiens livssituation, reaktioner og oplevelser af fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige aspekter relateret til længerevarende eller kronisk sygdom og lidelse.
- Kan argumentere for professionel omsorg og fagligt skøn
- Kan anvende sygeplejeprocessen, klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab til udøvelse af sygepleje i rehabiliterende og tidlig pallierende pleje- og behandlingsforløb
Læringsaktiviteter:
Indhold:
Erfaringsudveksling: medbring en situation fra dit kliniske forløb. I grupper udvælges en konkret situation, som bliver gennemgående for en dybere bearbejdning ift. en rehabiliterende og tidlig pallierende sygeplejefaglig tilgang. Oplæg ved undervisere og evt. eksterne samarbejdspartnere undervejs i forløbet afvekslende med selvstændigt arbejde i grupperne med mulighed for at søge vejledning hos underviserne. I forløbet indlægges en workshop, hvor grupperne fremlægger og kvalificerer deres arbejder.
Litteratur:
(foreløbig anbefalet litteratur)
- Eriksson, K. 1995. Det lidende menneske. Munksgaard, Kbh
- Hvidt et al. 2018. Eksistentiel og åndelig omsorg i Danmark, hvorfor, hvad, hvordan og hvem? Klinisk Sygepleje. Nr 4 – 2018; vol 32; pp265 – 280. Universitetsforlaget
- Kjeldsen S.B. Forskning: Rehabilitering og palliation skal ske samtidig. Sygeplejersken 2017; 4: 38 – 41
Undervisere:
Ingrid Petersen, Underviser, Master i Gerontologi, RN
Margit Lund-Cramer, Lektor, Cand Scient San, RN
Tilmeld dig her
Aktivitetsnummer | 3110413217 |
Dato og tid | 24. februar – 13. marts 2020 (uge 9-11) |
Sted | UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M |
Varighed | 3 uger svarende til 5 ECTS-point |
Tilmelding | Husk at tilmelde dig valgfag svarende til 10 ECTS-point |