Sygeplejesimulation og refleksion
Valgfagets titel:
Sygeplejesimulation og refleksion / Nursingsimulation and reflecsion
ECTS-point:
2 uger svarende til 3 1/3 ECTS-point
Valgfaget afholdes på:
Sygeplejerskeuddannelsen Odense – Sygeplejesimulationscentret
University College Lillebælt
Niels Bohrs Allé 1
5230 Odense M
Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen Odense
Kriterier for optagelse:
- At den studerende starter på modul 13.
- At den studerende har en erfaring/oplevelse fra klinisk praksis som vedkommende sammen med medstuderende gerne vil fordybe sig i via simulation og refleksion.
Valgfagets tema/profil:
Patientsikkerhed har naturligvis højeste prioritet i sundhedsvæsenet, hvor stigende krav til effektivitet, omstillingsparathed og kvalitet er i fokus. Sundhedsprofessionelle uddannes til at være fagligt meget kompetente, og alligevel sker der mange fejl, og der er mangler i den sygepleje, der udføres.
Sygeplejesimulation og refleksion er en nødvendig del af det at blive og det at være sygeplejerske. Simulation betyder på dette valgfag, at patient-sygeplejesituationer gennemarbejdes vha. anvendelsen af avancerede computerstyrede dukker og/eller figuranter og via efterfølgende refleksion fokuseres på såvel instrumentelle færdigheder, på teoretisk viden og personlig håndtering af patient-sygeplejesituationen, som ofte også omfatter pårørende og samarbejdspartnere. Herigennem bliver den enkelte mere bevidst om sin sygepleje, hvilket kan medføre færre fejl og mangler og altså styrke patientsikkerheden.
Fokus er den første uge på sygepleje i forhold til patienter med anafylaktisk shock, hvor der arbejdes ud fra forskningsbaseret viden herunder gældende retningslinjer, såvel i forhold til sygeplejeinterventioner som i forhold til refleksioner i forhold til mere emotionelle aspekter.
I anden uge fokuseres på studerendes egne erfaringer/oplevelser som simuleres ved hjælp af simulationsdukker og/eller figuranter og bearbejdes gennem refleksion herunder teoretisk bearbejdning.
Dette valgfag har fokus på, at den studerende snart er færdig som sygeplejerske og skal kunne udføre, planlægge, evaluere sin sygepleje med inddragelse af viden fra hele uddannelsen.
Læringsforudsætninger:
Sygeplejestuderende på modul 13, der vil bruge sig selv og arbejde sammen med andre studerende i et trygt miljø, hvor læring er i fokus. Hver studerende skal medbringe ’èn praksiserfaring’ oplevet i en af klinikperioderne (modul 4, 6, 8, 11 eller 12), som hele gruppen kan arbejde videre med gennem simulation og refleksion.
Læringsudbytte:
- Instrumentelle færdigheder i forhold til at udføre kompleks sygepleje styrkes.
- Anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden som begrundelse for sygeplejeinterventioner styrkes.
- Fagligt og personligt styrkes kommunikative evner.
- Kompetencen til at planlægge, udføre og evaluere egen sygeplejepraksis styrkes.
- Evnen til refleksion videreudvikles.
Læringsaktiviteter:
- Korte oplæg fra undervisere
- introduktion til simulation
- simulationsøvelser
- refleksion med inddragelse af teori fra hele uddannelsen
- bearbejdning selvstændigt og i grupper af sygeplejefaglige problemstillinger med selvstændig søgen i og inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden, hvilket drøftes af alle deltagere.
Litteratur:
Modulliteratur fra uddannelsens første 12 moduler
Dansk Selskab for patientsikkerhed. Håndbog i sikker kommunikation.2007.
Jastrup, S. (2012) Den akutte og kritisk syge patient. Munksgaard Danmark.
Norlyk, Annelise m.fl. (2013): Sygeplejefaglig refleksion er både fortid og fremtid. Sygeplejersken nr.10, 6. september 2013, 113 årgang.
OUH Retningslinje(r) ved anafylaktisk shock.
Rudolf, Jenny W. m.fl. ( 2007): Debriefing with good judgement: Combining Rigorous Feedback with Genuine Inquiry, Anesthesiology Clinics, Volume 25, Issue 2, June, Boston University, USA. (materiale udleveres ved start)
Sestoft, B. og Rohde, C.V. et al. (2010): Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit. Center for Kliniske Retningslinjer. http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/file/KR%20kritisk%20sygdom%20291110%20-%20final.pdf (okt. 2013)
Deltagerantal:
Min. 8 og max. 14 studerende
Undervisere:
Merete Golles Laursen
Dorte Truelsen Gram
Periode for afvikling af valgfaget:
Valgfaget afvikles i uge 37 – 38/2016
Tilmeld dig her
Aktivitetsnummer | 3110713513 |
Dato og tid | Uge 37 - 38 (12. september - 23. september) |
Sted | Sygeplejerskeuddannelsen Odense - Sygeplejesimulationscentret University College Lillebælt Niels Bohrs Allé 1 5230 Odense M |
Varighed | 2 uger svarende til 3 1/3 ECTS-point |
Tilmeldingsfrist | Tilmelding foregår i uge 12 + 13 Tilmeldings-"knappen" aktiveres mandag i uge 12 |
Tilmelding | HUSK; at du skal tilmelde dig fag på et UC eller selvtilrettelagte fag (fx. klinik) svarende til 10 ECTS-point og svarende til alle 6 uger |
Warning: Attempt to read property "display_name" on bool in /var/www/vhosts/server274.server.activewebs.dk/kurservalgfag.ucl.dk/wp-content/plugins/ucl-widgets/ucl-widgets.php on line 305
Warning: Attempt to read property "user_email" on bool in /var/www/vhosts/server274.server.activewebs.dk/kurservalgfag.ucl.dk/wp-content/plugins/ucl-widgets/ucl-widgets.php on line 306