Fremtidens Sundhedsvæsen - Telemedicin uge 9-11
Valgfagets titel:
Fremtidens Sundhedsvæsen – Telemedicin
The Future Healthcare System – Telemedicine
ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point
Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 9-11, 2026
Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M
Valgfagsansvarlig uddannelse:
Afdeling for uddannelser til Bioanalytiker, Fysioterapeut og Radiograf
Tovholder på valgfaget:
Tovholder Camilla Søholm, Afdeling for uddannelser til Bioanalytiker, Fysioterapeut og Radiograf
Medtovholder Jane Søborg, Ergoterapeutuddannelsen
Valgfagets tema/profil:
Sundhedsvæsnet er i hastig udvikling, og der er fuld tryk på den digitale omstilling. For at kunne anvende digitale løsninger, som i denne tid bliver implementeret over en bred kam, kræver det en grundlæggende forståelse af sundhedsvæsenets organisering under hvilken teknologi og digitale løsninger bliver udrullet – det vil du lære mere om på dette valgfag.
Grundlæggende teknologiforståelse forstås i dette valgfag som sund digital resiliens forkortet SUNDIAL. Sund digital resiliens hos sundhedsprofessionelle forstår vi som agile, adaptive, teknologikompetente sundhedsprofessionelle, der kan være med til at styrke sund digital resiliens i sundhedssektoren sådan at du er godt klædt på, når du er færdig med din uddannelse.
“Fremtidens Sundhedsvæsen – Telemedicin” har fokus på forskellige telemedicinske teknologier og behandlingskvalitet, men også på måden man anvender teknologien som sundhedsprofessionel. Derfor er der også lagt stor vægt på vigtigheden af differentieret behandling.
Valgfaget er tværprofessionelt, men tager udgangspunkt i de enkelte uddannelsers monofaglige perspektiver.
Læringsudbytte:
Efter valgfaget har den studerende opnået nedenstående læringsudbytter:
Viden om og forståelse for:
- Tekniske elementer i telemedicin som XR, AI, Internet-of-Things (IoT) og automation
- De organisatoriske rammers betydning for etablering og drift af telemedicin
- De retslige krav og juridiske aspekter, der skal understøtte cybersikkerhed
- Persondataforordningen
- Økonomiske aspekter og prioriteringer i sundhedsvæsenet
- Digital etik
Færdigheder i at:
- Få styrket digitale kompetencer, kritisk refleksion og innovative løsninger i brugen af teknologier
- Træne de studerendes relationelle og kommunikative evner samt skærpe opmærksomheden på roller og ansvar
Kompetence til at:
- Vurdere innovative og involverende processer og efterfølgende gennemarbejde ideerne med henblik på implementering
- Kritisk reflektere over samarbejde og proces
- Reflektere over etiske dilemmaer i forbindelse med anvendelse af telemedicin
Læringsaktiviteter:
- Fremmøde
- Selvstudie
- Gruppearbejde
- Øvelser
- Studiebesøg
Litteratur:
Opdateres løbende med den nyeste litteratur.
Afslutning på valgfaget:
Valgfaget afsluttes med en intern teoretisk gruppeprøve. Se kriterier på mitUCL.
”Fremtidens Sundhedsvæsen – Telemedicin” henvender sig til alle studerende ved sundhedsuddannelserne dvs. Bioanalytiker-, Ergoterapeut-, Fysioterapeut-, Radiograf- og Sygeplejerskeuddannelsen.
Undervisere på valgfaget:
Camilla Søholm, Ledelseskonsulent
Jane Søborg, Ergoterapeutuddannelsen
Oliver Brage, Radiografuddannelsen
Michael F. B. Nielsen, Bioanalytikeruddannelsen
Allan Misasa Nielsen, Teknologi og Proces
Mads T. Langelund, Chefkonsulent
Kristian Høyer Toft, Anvendt Velfærdsforskning
