Personlig medicin – hvad, hvorfor og hvordan? (uge 6-8)

Valgfagets titel:
Personlig medicin – hvad, hvorfor og hvordan?
Personalized medicine – What, Why, and How?

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 6-8, 2024

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlige:
Tone Elisabeth Bernchou, Bioanalytikeruddannelsen
Nadja Buch Petersson, Sygeplejerskeuddannelsen

Kriterier for optagelse:
Valgfaget udbydes til professionsbachelorstuderende ved sundhedsuddannelserne i UCL, der har gennemført de første 6 semestre af deres uddannelse.
Bemærk, at valgfaget er målrettet bioanalytiker- og sygeplejerskestuderende.

Formål:
Formålet med valgfaget er at give den studerende viden om personlig medicin og indsigt i den kliniske anvendelse herunder potentialer, visioner og barrierer, der gør den studerende i stand til at indgå i en samtale om personlig medicin med patienten, pårørende og/eller øvrige sundhedsprofessionelle.

Valgfagets indhold:
Personlig medicin er et begreb, der med tiltagende hyppighed omtales i sundhedsvæsenet, som en måde at optimere og effektivisere behandlings- og forebyggelsesstrategier. Men hvad er egentlig personlig medicin?  I dette valgfag skal vi skabe et fælles sprog om emnet og have afklaret, hvad vi mener, når vi taler om personlig medicin.

I valgfaget anskuer vi begrebet bredt og arbejder med diagnostik og behandlingsforløb, der aktuelt har karakter af personlig medicin. I forlængelse heraf zoomer vi ind på ny evidensbaseret viden om personlig medicin inden for udvalgte sygdomsgrupper for at få indsigt i begrebets potentialer. For hvad er potentialet?  Er det realistisk? I arbejdet sættes fokus på den øgede anvendelse af genomdata og den tilhørende dialog med patienten. I vil også høre om, hvordan de teknologiske fremskridt fremmer udviklingen.

Vi skal også se på de sundhedsprofessionelles samarbejde.  Hvordan får vi i samarbejde og i fællesskab med patienten og pårørende skabt en individuel behandlings- eller forebyggelsesplan? En plan som er målrettet patientens unikke biologi, livsstil og personlige præferencer. Endelig skal vi være innovative på fremtiden og professionernes potentielle arbejdsopgaver.

Personlig medicin afføder mange etiske, retslige og forskningsmæssige dilemmaer, som vil få vores opmærksomhed. For hvordan skal vi agere, som sundhedsprofessionelle i mødet med personlig medicin? Hvori består det individuelle? Hvor meget skal/bør/vil patienten vide? Risikerer vi at sygeliggøre raske borgere? Og hvordan skaber vi overhovedet den relevante evidens for de kliniske beslutninger?

Læringsforudsætninger:
De studerende forventes at kunne/have:

• Arbejde selvstændigt med egen faglig tilegnelse og indgå i den nødvendige faglige sparring
• Deltage aktivt i mono- og tværprofessionelle gruppedrøftelser herunder bidrage med egen faglighed
• Tage ansvar for egen og medstuderende læring herunder peer-undervise
• Kendskab til det danske sundhedsvæsen og samarbejdet på tværs af sundhedsprofessionerne
• Kendskab til egen kernefaglighed inden for både natur- og sundhedsvidenskabelige fag og inden for kommunikation og samarbejde
• Søge og kritisk forholde sig til internationale videnskabelige artikler

Læringsudbytte
Viden:
At den studerende kan/har:

• Redegøre for eksisterende definitioner af personlig medicin herunder relevante begreber og teorier
• Redegøre for formålet med personlig medicin i det danske sundhedsvæsen
• Indsigt i udvalgte natur- og sundhedsvidenskabelige emner inden for personlig medicin herunder genetik og farmakologi
• Indsigt i udvalgte emner inden for kommunikation og samarbejde med særlig relevans for personlig medicin herunder patientinddragelse og medbestemmelse
• Indsigt i udvalgte emner inden for patientologi med særlig relevans for personlig medicin
• Forklare, hvordan patienters biologi og livsstil kan føre til en individualiseret behandling
• Kendskab til den nationale strategi og infrastruktur for personlig medicin i det danske sundhedsvæsen
• Beskrive faggrupperne, der indgår i arbejdet med personlig medicin i det danske sundhedsvæsen, herunder deres samspil og ekspertiser
• Beskrive dansk lovgivning med særlig relevans for personlig medicin
• Beskrive samspillet mellem de teknologiske fremskridt og udviklingen af personlig medicin
• Beskrive, hvordan den traditionelle evidenstilgang ændres ved personlig medicin

Færdigheder:
Den studerende kan/har:

• Eksemplificere den aktuelle brug af personlig medicin i det danske sundhedsvæsen inden for udvalgte patologiske tilstande herunder situationer sammen med patienten, pårørende og/eller øvrige sundhedsprofessionelle
• Reflektere over udvalgte etiske, retslige og forskningsmæssige problemstillinger, der følger med implementeringen af personlig medicin i det danske sundhedsvæsen
• Innovativt og evidensbaseret reflektere over sundhedsvæsenets fremtidige brug af personlig medicin inden for udvalgte patologiske tilstande herunder situationer sammen med patienten, pårørende og/eller øvrige sundhedsprofessionelle
• Interaktiv ekspertise til at indgå i en samtale om personlig medicin med patienten, pårørende og/eller øvrige sundhedsprofessionelle i det danske sundhedsvæsen

Kompetencer:
Den studerende kan:

• Reflektere over, hvordan egen profession kan understøtte implementeringen af personlig medicin i det danske sundhedsvæsen herunder barrierer for implementeringen
• Yde faglig støtte til patienten og pårørende, der møder personlig medicin i behandlings- og forebyggelsesforløbet i det danske sundhedsvæsen
• Formidle viden om personlig medicin til kolleger og øvrige sundhedsprofessionelle herunder bidrage til relevant refleksion inden for genstandsfeltet
• Indgå i det tværprofessionelle samarbejde omkring personlig medicin i det danske sundhedsvæsen

 

Læringsaktiviteter:

Uge 1:
I undervisningen skal vi indtage en undersøgende tilgang til de eksisterende definitioner af personlig medicin og være nysgerrige på formålet og forandringen. Dernæst vil I blive introduceret til aktuelle eksempler på personlig medicin i det danske sundhedsvæsen. I undervisningen arbejder I med eksempler, der anskueliggør emnets betydning for både bioana-lytikere og sygeplejersker. I skal også gensøge relevant basisviden inden for genetik og patientologi for herefter at tilegne jer de mere avancerede begreber, der anvendes i forbindelse med personlig medicin. I løbet af ugen opnår I et spirende fælles sprog om emnet.

Uge 2:
I første del af uge to skal I gruppevis fordybe jer i en oversigtsartikel for at få viden om potentialerne ved personlig medicin, der på sigt kan nå den kliniske praksis. Hver gruppe arbejder med en sygdom/sygdoms-gruppe og forbereder et kort undervisningsforløb målrettet de øvrige studerende. Herved trænes den faglige formidling af personlig medicin.  I arbejdet har I mulighed for at tone indholdet i forhold til egen profession og interesse. Via holdets samlede bidrag får I indblik i udviklingstendenserne inden for flere sygdomme/sygdomsgrupper. Dele af arbejdet i uge et og to dokumenteres via en portfolio-opgave.  For at understøtte forståelsen af udviklingspotentialerne, starter ugen med en introduktion til og refleksion over den teknologiske udviklings betydning for personlig medicin.

Anden del af ugen fortsætter med en introduktion til gældende lovgivning med særlig relevans for personlig medicin herunder genomundersøgelser. I vil arbejde delvis workshop-baseret med patientsamtalen om genetisk variation herunder patientens samtykke og stillingtagen til tilfældighedsfund. Herefter rettes fokus mod det tværprofessionelle samarbejde om patienten. Personlig medicin kræver samarbejde og tværfaglighed. I arbejdet vil I tage udgangspunkt i interviews med bioanalytikere, sygeplejersker, læger og molekylærbiologer. I forlængelse heraf introduceres den nationale strategi for personlig medicin. Ugen afsluttes med en introduktion til nye studiedesigns, der i stigende grad anvendes inden for forskningen i personlig medicin. I undervisningen arbejder I med eksempler på de omtalte designs mhp. at kunne genkende disse i den kliniske praksis.

Uge 3:
Ugen starter med en paneldebat a la Sara og Monopolet (tidligere Mads), hvor vi i fællesskab reflekterer over udvalgte problemstillinger ved personlig medicin.  Herefter arbejder I resten af ugen case-baseret i grupper. Grupperne fordyber sig, med udgangspunkt i en patienthistorie, i den aktuelle brug af personlig medicin og er innovative på den potentielle fremtid under inddragelse af relevant evidens. I arbejdet sættes også fokus på den involverede patientinddragelse/kontakt og samarbejdet mellem de sundheds-professionelle herunder barrierer for implementering af personlig medicin og behovet for nye professions-kompetencer. Under casearbejdet er der faglig sparring med undervisere. Casearbejdet afsluttes med gruppevis videndeling via et valgfrit produkt med et kreativt element, hvor de studerende skal vise, at de kan indgå i en faglig samtale om personlig medicin.

Litteratur:
Litteraturen lægges på itslearning senest 2 uger før valgfagets start. Der skal ikke købes bøger til valgfaget. Nedenfor ses et udpluk af litteraturen. Bemærk, at der ofte blot læses et uddrag af en kilde.

Udpluk af litteratur:

• Christiansen K, Harnow Klausen S: Personlig medicin: filosofiske og tværvidenskabelige perspektiver. 1. udgave. Kbh.: Munksgaard; 2020.
• Sundby A et al.: Personlig medicin i dag og i fremtiden – Muligheder og udfordringer. Videnscenter for Life Science. Marts 2022.
• Jönsson ABR, Brodersen J: Snart er vi alle patienter: overdiagnostik i medicinske og samfundsfaglige perspektiver. 1. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2022.
• Det etiske råd: Personlig medicin: Etiske opmærksomhedspunkter. 2016.
• Johannesen KM et al.: Genetikken fremmer individualiseret behandling af epilepsi. Ugeskrift for Læger 2022;184:V02220122.
• Lindberg Madsen LK et al.: Rygnings og rygestopmidlers interaktion med lægemidler. Ugeskrift for Læger 2022;184:V02220117.
• Guadalajara H et al.: The Role of Shared Decision-Making in Personalised Medicine – Opening the Debate. Pharmaceuticals 2022, 15, 215.
• Jukic M et al.: Pharmacogenomics in treatment of depression and psychosis: an update. Trends in Pharmacological Sciences 2022 Dec;43(12):1055-1069.
• Spanakis M et al.: Nursing Personnel in the Era of Personalized Healthcare in Clinical Practice. Journal of Personalized Medicine 2020,10, 56.
• Žitnik IP et al.: Personalized laboratory medicine: a patient-centered future approach. Clinical Chemistry and Laboratory Medicine (CCLM) 2018;56(12):1981–91.

Undervisere:
Tone Elisabeth Bernchou, Bioanalytikeruddannelsen
Nadja Buch Petersson, Sygeplejerskeuddannelsen
Clara Basse Eriksen, Bioanalytikeruddannelsen
Michael Friberg Bruun Nielsen, Bioanalytikeruddannelsen

Øvrige undervisere offentliggøres forud for valgfagets start.