Mødet med barnet og den unge i det danske sundhedsvæsen, Odense (uge 35-37)
Valgfagets titel:
Mødet med barnet og den unge i det danske sundhedsvæsen – i et familiecentreret perspektiv
How Health professionals meet the needs of children, young adults and the families
ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point
Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-37, 2024
Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M
Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen UCL, Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Valgfagets tema/profil:
På dette valgfag bliver den studerende præsenteret for barnet og den unge som patient, borger og pårørende. Endvidere er der fokus på samarbejdet med forældrene i tværprofessionelt regi, for at der i sundhedsvæsenet kan skabes de bedste rammer for barnet og dets familie.
De studerende vil møde undervisere internt på UCL fra flere af sundhedsuddannelserne og klinikere fra forskellige kliniske områder. Fælles for alle underviserne er, at de med afsæt i deres monofaglige kompetencer taler ind i, hvordan de bidrager til et styrket tværprofessionelt samarbejde i deres patient- og borgerforløb.
Læringsforudsætninger:
De studerende forventes at:
- have kendskab til det danske sundhedsvæsen både primær og sekundær sektor,
- have viden om basale komponenter for vellykket tværprofessionelt samarbejde,
- have gode kundskaber i kommunikation,
- have kendskab til egen kernefaglighed på børneområdet,
- kunne søge og kritisk forholde sig til internationale videnskabelige artikler,
- kunne arbejde selvstændigt med et selvvalgt tværprofessionelt gruppeprojekt.
Læringsudbytte:
Viden:
At den studerende har viden om:
- hvordan det er at møde sundhedsvæsenet som barn/forældre og Family Centeret Care (FCC),
- vigtigheden for tværprofessionelt samarbejde med familien gennem børn og unges sygdomsforløb,
- børns normale udvikling med fokus på sprog og kognitive formåen,
- kommunikation med familien under hensyntagen til deltagernes kompetencer og udviklingstrin,
- Iilness Beliefs (sygdomsantagelser) indflydelse på, hvordan sygdom takles.
Færdigheder:
At den studerende kan:
- redegøre for relevante teoretiske aspekter forbundet med anvendelsen af FCC,
- forklare grundlæggende tilgange til konstruktiv kommunikation og konfliktløsningsmodeller med familierne,
- planlægge og gennemføre tværprofessionelle projekter/tiltag til gavn for det syge barn og familien,
- analysere og vurdere familiemedlemmernes behov i kontakten med sundhedsvæsenet.
Kompetencer:
At den studerende kan:
- indgå i tværprofessionelt samarbejde med børn og familier, der kommer i kontakt med sundhedsvæsenet,
- indgå i en ligeværdig relation og inkludere hele familiens perspektiver og valg og støtte op om familiens handlekompetencer,
- håndtere kompleksiteten i familiers samlede situation i forbindelse med sygdom og funktionsnedsættelse,
- indgå i og bidrage til udvikling af faglige og tværfaglige samarbejder om børn og familiecentrerede indsatser i klinisk praksis.
Læringsaktiviteter:
Indhold:
Hvordan opleves det at være barn og komme i kontakt med sundhedsvæsenet og hvilke oplevelser har forældrene? Hvordan kan vi støtte barnet og familien tværprofessionelt? Vi arbejder både med oplæg, diskussioner og studenterstyrede aktiviteter, hvor både litteratur, digitale medier, rollespil, innovative projektarbejder mv. tages i brug med henblik på at udarbejde et tværprofessionelt projekt. Projektfremlæggelse på sidste dag med peer-feedback fra medstuderende.
De studerende vil på valgfagets 1. dag komme i en tværfaglig sammensat gruppe og sammen reflektere over, hvordan de tværprofessionelt kan inddrage den viden og de færdigheder, de bliver præsenteret for undervejs. I løbet af de efterfølgende 3 uger bliver der mulighed for gruppearbejde efter hvert teoretisk oplæg med henblik på inspiration og/eller input til projektet. Der arbejdes gennem hele perioden med relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri i udarbejdelse af tværprofessionelt projekt.
Familiecentreret praksis er en tilgang, hvor både barn/den unge og forældre inddrages i sygdoms- og behandlingsforløbet. Det kræver specielle kommunikative kompetencer at kommunikere med flere generationer på én gang og en gedigen indsigt i egen kernefaglighed for at kunne arbejde tværprofessionelt.
Afslutning på valgfaget:
Valgfaget afsluttes med en intern teoretisk gruppeprøve. Se kriterier på MitUCL.
Udpluk af litteratur:
- Centeredness in Healthcare: A Concept Synthesis of Family-centered
- Care, Person-centered Care and Child-centered Care (2018) file:///C:/Users/biso3827/Downloads/Centeredness%20in%20Healthcare%20A%20Concept%20Synthesis%20of%20Family-centeredCare,%20Person-centered%20Care%20and%20Child-centered%20Care.pdf
- International Journal of Qualitative studies on health and well-being (2019)
- Anneli Silvén Hagströma and Teolinda Toft “TOGETHER WE ARE UNBEATABLE”: young sisters’ narration of a sibling’scancer in personal blogs on the internet.
- Houborg, U. (2019) Den sundhedspædagogiske samtale med forældre og børn. I: Jørgensen, K (red) Kommunikation for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. Kap 7.
- Institute for patient- and family-centered care (2017). Partnering with Patients and Families
- To Design a Patient- and Family-Centered Health Care System – A Roadmap for the Future http://www.ipfcc.org/resources/Roadmap.pdf [Lok. d. 20.september 2020]
- Jensen, C.S., Eg, M. & Herholdt-Lomholdt S.M. red. (2014) Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag.
- Nancy Havill, Louise K. Fleming and Kathleen Knafl: Well siblings of children with chronic illness: A synthesisresearch study. Res Nurs Health. 2019; 42:334–348.
- Sundhedsstyrelsen (2014). National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese – 9 udvalgte indsatser
Valgfaget henvender sig til:
7. semester studerende fra SUND-uddannelserne, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, radiograf og sygeplejerske.
Undervisere:
Eksterne oplægsholdere fra klinikken med forskellige professioner som baggrund og interne undervisere fra Sygeplejerskeuddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Bioanalytikeruddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen samt tovholder på valgfaget.
Andre bemærkninger:
Det tilstræbes, at de studerende præsenteres for perspektiver fra både klinikere, undervisere og patienter, evt. forældre.