Personlig medicin – hvad, hvorfor og hvordan? (uge 35-37)

Valgfagets titel:
Personlig medicin – hvad, hvorfor og hvordan?
Personalized medicine – What, Why, and How?

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-37, 2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlige:
Tone Elisabeth Bernchou, Bioanalytikeruddannelsen
Nadja Buch Petersson, Sygeplejerskeuddannelsen

Kriterier for optagelse:
Valgfaget udbydes til professionsbachelorstuderende ved sundhedsuddannelserne i UCL, der har gennemført de første 6 semestre af deres uddannelse.
Bemærk, at valgfaget er målrettet bioanalytiker- og sygeplejerskestuderende.

Formål:
Formålet med valgfaget er at give den studerende viden om personlig medicin og indsigt i den kliniske implementering herunder barrierer, muligheder og visioner, der gør den studerende i stand til at indgå i en samtale om personlig medicin med patienten, pårørende og/eller øvrige sundhedsprofessionelle.

Valgfagets indhold:

Personlig medicin er et begreb, der med tiltagende hyppighed omtales i sundhedsvæsenet som en måde at optimere og effektivisere behandlings- og forebyggelsesstrategier. Men hvad er egentlig personlig medicin?

I dette valgfag skal vi indledningsvis skabe et fælles sprog om emnet og have afklaret, hvad vi mener, når vi taler om personlig medicin. Personlig medicin afføder mange etiske, retslige og forskningsmæssige dilemmaer, som vil få vores opmærksomhed: For hvordan skal vi agere som sundhedsprofessionelle i mødet med personlig medicin? Hvori består det individuelle? Hvor meget skal/bør/vil patienten vide? Risikerer vi at sygeliggøre raske borgere og hvordan skaber vi overhovedet den relevante evidens for de kliniske beslutninger?

I valgfaget anskuer vi begrebet bredt og arbejder med diagnostik og behandlingsforløb, der aktuelt har karakter af personlig medicin. I vil høre om, hvordan de teknologiske fremskridt fremmer udviklingen. I arbejdet sættes fokus på den øgede anvendelse af genomdata samt den tilhørende dialog med patienten. Vi skal se på de sundhedsprofessionelles samarbejde. Hvilket sprog om personlig medicin manifesterer sig i samarbejdet mellem molekylærbiologen, bioanalytikeren, lægen og sygeplejersken? Hvordan bidrager de sundhedsprofessionelle på de laboratoriemedicinske afdelinger og på ambulatorierne til implementeringen af personlig medicin og hvordan får vi i fællesskab med patienten og pårørende skabt en individuel behandlings- eller forebyggelsesplan? En plan som balancerer virkning og bivirkning og som er integrérbar i patientens liv? Endelig skal vi være innovative på fremtiden og professionernes potentielle arbejdsopgaver.

Læringsforudsætninger:
De studerende forventes at kunne/have:

• Arbejde selvstændigt med egen faglig tilegnelse og indgå i den nødvendige faglige sparring
• Deltage aktivt i mono- og tværprofessionelle gruppedrøftelser herunder bidrage med egen faglighed
• Tage ansvar for egen og medstuderende læring herunder peer-undervise
• Kendskab til det danske sundhedsvæsen og samarbejdet på tværs af sundhedsprofessionerne
• Kendskab til egen kernefaglighed inden for både natur- og sundhedsvidenskabelige fag og inden for kommunikation og samarbejde
• Søge og kritisk forholde sig til internationale videnskabelige artikler

Læringsudbytte
Viden:
At den studerende kan/har:

• Redegøre for eksisterende definitioner af personlig medicin herunder relevante begreber og teorier
• Indsigt i udvalgte natur- og sundhedsvidenskabelige emner inden for personlig medicin herunder genetik og farmakologi
• Forklare, hvordan patienters biologi og livsstil kan føre til en individualiseret behandling
• Kendskab til den nationale strategi og infrastruktur for personlig medicin i det danske sundhedsvæsen
• Beskrive faggrupperne, der indgår i arbejdet med personlig medicin i det danske sundhedsvæsen, herunder deres samspil og ekspertiser
• Beskrive dansk lovgivning med særlig relevans for personlig medicin
• Beskrive samspillet mellem de teknologiske fremskridt og udviklingen af personlig medicin
• Beskrive, hvordan den traditionelle evidenstilgang ændres ved personlig medicin

Færdigheder:
Den studerende kan/har:

• Eksemplificere den aktuelle brug af personlig medicin i det danske sundhedsvæsen inden for udvalgte patologiske tilstande herunder situationer sammen med patienten, pårørende og/eller øvrige sundhedsprofessionelle
• Reflektere over udvalgte etiske, retslige og forskningsmæssige problemstillinger, der følger med implementeringen af personlig medicin i det danske sundhedsvæsen
• Innovativt og evidensbaseret reflektere over sundhedsvæsenets fremtidige brug af personlig medicin inden for udvalgte patologiske tilstande herunder situationer sammen med patienten, pårørende og/eller øvrige sundhedsprofessionelle
• Interaktiv ekspertise til at indgå i en samtale om personlig medicin med patienten, pårørende og/eller øvrige sundhedsprofessionelle i det danske sundhedsvæsen

Kompetencer:
Den studerende kan:

• Reflektere over, hvordan egen profession kan understøtte implementeringen af personlig medicin i det danske sundhedsvæsen herunder barrierer for implementeringen
• Yde faglig støtte til patienten og pårørende, der møder personlig medicin i behandlings- og forebyggelsesforløbet i det danske sundhedsvæsen
• Formidle viden om personlig medicin til kolleger og øvrige sundhedsprofessionelle herunder bidrage til relevant refleksion inden for genstandsfeltet
• Indgå i det tværprofessionelle samarbejde omkring personlig medicin i det danske sundhedsvæsen

 

Læringsaktiviteter:

Uge 1:
I undervisningen skal vi indtage en nysgerrig og undersøgende tilgang til temaet. Vi skal analysere relevante dokumenter, rapporter, artikler m.m. for at identificere og diskutere de eksisterende definitioner og synonymer inden for personlig medicin.  I efteråret 2022 gennemførte underviserteamet interviews med bioanalytikere, sygeplejersker, læger og molekylærbiologer. Ud fra de gennemførte interviews og den øvrige litteratur, skal I definere de vidensområder, der er relevante for arbejdet med personlig medicin og jeres profession. I forlængelse heraf skal I arbejde selvstændigt med jeres forståelse af de definerede vidensfelter. Videnstilegnelse vil foregå både individuelt og i grupper med mulighed for faglig sparring med underviser. Grupperne dokumenterer deres arbejde via en portfolio-opgave. Dertil bliver grupperne ansvarlig for peer-undervisning i et mindre afgrænset vidensfelt.

Uge 2:
I undervisningen skal vi arbejde med eksempler på den aktuelle brug af personlig medicin i det danske sundhedsvæsen inden for udvalgte patologiske tilstande. I vil blive introduceret til den nationale strategi for personlig medicin, samspillet mellem personlig medicin og den teknologiske udvikling samt metoder til den nødvendige evidensskabelse. Undervisningen vekselvirker mellem oplæg, dokument- og artikelanalyse og gruppedrøftelser. Dertil vil vi arbejde delvist workshop-baseret med samtalen om genetisk variation herunder patients samtykke i forbindelse med genomundersøgelser og stillingtagen til tilfældighedsfund. Uge 1 og 2 afrundes med en paneldebat a la “Sara og Monopolet” (tidligere Mads). Forud for debatten har undervisere og studerende identificeret dilemmaer, der ønskes behandlet.

Uge 3:
I undervisningen skal vi arbejde case-baseret i grupper med udvalgte patologiske tilstande. Grupperne fordyber sig i den aktuelle brug af personlig medicin og er innovative på den potentielle fremtid herunder inddragelse af relevant evidens. I arbejdet sættes også fokus på den involverede patientinddragelse/kontakt og samarbejdet mellem de sundhedsprofessionelle herunder barrierer for implementering af personlig medicin og behovet for nye professionskompetencer. Under casearbejdet er der mulighed for faglig sparring med underviser. Underviserne følger dertil de studerendes arbejde gennem daglige statusmøder. Casearbejdet afsluttes med gruppevis videndeling via et valgfrit produkt, hvor de studerende skal vise, at de kan indgå i en faglig samtale om personlig medicin.

Litteratur:
Lægges på Itslearning senest 2 uger før valgfagets start.

Udpluk af litteratur (bøger skal ikke købes):

• Christiansen K, Harnow Klausen S, Personlig medicin: filosofiske og tværvidenskabelige perspektiver. 1. udgave. Kbh.: Munksgaard; 2020.
• Sundby A et al.: Personlig medicin i dag og i fremtiden – Muligheder og udfordringer. Videnscenter for Life Science. Marts 2022.
• Jönsson ABR, Brodersen J. Snart er vi alle patienter: overdiagnostik i medicinske og samfundsfaglige perspektiver. 1. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2022.
• Nielsen I, Sigurd B, Ørskov B: Personlig medicin nødvendiggør paradigmeskifte i evidensbegrebet. Ugeskrift for læger. 2019.
• Det etiske råd: Personlig medicin: Etiske opmærksomhedspunkter.
• Fu MR et al.: Precision health: A nursing perspective. International Journal of Nursing Sciences. 10. januar 2020;7(1):5–12.
• Žitnik IPet al.: Personalized laboratory medicine: a patient-centered future approach. Clinical Chemistry and Laboratory Medicine (CCLM). 1. december 2018;56(12):1981–91.

Bemærk, at den studerende under valgfaget flere gange har mulighed for at tone valget af litteratur i henhold til egen profession.

Undervisere:
Tone Elisabeth Bernchou, Bioanalytikeruddannelsen
Nadja Buch Petersson, Sygeplejerskeuddannelsen
Clara Basse Eriksen, Bioanalytikeruddannelsen
Michael Friberg Bruun Nielsen, Bioanalytikeruddannelsen

Øvrige undervisere offentliggøres forud for valgfagets start.