Kulturmøder i Sundhedsvæsenet (uge 38-40)

Valgfagets titel:
Kulturmøder i Sundhedsvæsenet
Cultural meetings in the Danish healthcare system


ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point


Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 38-40, 2023


Valgfaget afholdes på:
UCL, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, Klostervænget 2-4, 5700 Svendborg


Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg.


Valgfagets tema/profil:
Valgfaget tager udgangspunkt i, at ethvert møde mellem mennesker er et kulturmøde.

De studerende tilegner sig specifik og evidensbaseret viden om mødet mellem mennesker med forskellige kulturer og sundhedsvæsenet med fokus på anvendelse af sygeplejerskeprofessionens særlige fagligheder i relation til dette møde.

De studerende indgår i en faglig dialog og kritisk diskussion af de problemstillinger og udfordringer, som sundhedsprofessionelle og mennesker med forskellige kulturer kan opleve i mødet, herunder ulighed i sundhed. Der vil i diskussioner og analyser af problemstillinger blive lagt vægt på at inddrage både et sundhedsprofessionelt og et brugerperspektiv. Problemstillingerne vil blive belyst ud fra både dansk og international forskning på feltet.


Læringsforudsætninger:
Det forventes, at den studerende har lyst til og interesse i at forholde sig kritisk, reflekterende og undersøgende til temaet såvel som til egen forforståelse.


Læringsudbytte:
Viden; den studerende har forståelse for:

  • Kulturbegrebet i bred forstand – herunder kulturmøder mellem fagligheder
  • Kulturer i sundhedsvæsenet
  • Sygdoms og sundhedsforståelse i et kulturelt perspektiv
  • Ulighed i sundhed
  • Sundhedsprofessionelles etiske ansvar samt faglige ansvars- og interventionsområder relateret til kulturmødet
  • Sundhedsprofessionelles udfordringer herunder strukturelle barrierer i mødet med mennesker med forskellige kulturer
  • Tilgangen  indvandrermedicinsk klinik
  • Kultur og kommunikation – herunder tolkning og betydningen af nonverbal kommunikation
  • Patientologi i et kulturelt perspektiv

Færdigheder, den studerende kan:

  • identificere og kommunikere sundhedsfaglige problemstillinger og løsninger hos patienter/brugere/borgere/pårørende med forskellige kulturer med anvendelse af et tydeligt og situationsbestemt fagsprog,
  • udvise forståelse og respekt for patienter/brugere/borgere/pårørende med forskellige kulturer,
  • kommunikere og vejlede patienter/brugere/borgere/pårørende med forskellige kulturer.

Kompetencer, den studerende:

  • opnår kulturelle kompetencer, hvilket indebærer viden om og respekt for andre kulturer samt en forståelse af, hvordan egne kulturelle værdier kan influere på praksis,
  • kan reflektere over egne normer, værdier og holdninger til og i mødet mellem mennesker med forskellige kulturer og det danske sundhedsvæsen,
  • kan søge evidensbaseret litteratur om problemstillinger relateret til mødet mellem mennesker med forskellige kulturer og sundhedsvæsenet.,
  • kan analysere og anvende relevant national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over over problematikker relateret til kulturmøder i sundhedsvæsenet.


Læringsaktiviteter:

  • Undervisning og oplæg fra interne og eksterne undervisere
  • Studie-gruppearbejde
  • Dialog, debat, diskussion og refleksion
  • Øvelser, individuelle og i grupper
  • Studieopgaver individuelt og i studiegrupper
  • Vejledning
  • Studenteroplæg i gruppe
  • Peer-feedback til andre studerende
  • Feedback fra undervisere

Læringsaktiviteterne vil være baseret på en høj grad af studenterinvolvering med fokus på at skabe refleksion over de forskellige kulturmøder i sundhedsvæsenet. Der vil være dialog, debat, diskussion refleksion, film og kommunikationsøvelser – både individuelt og i grupper samt feedback fra undervisere.

Der vil være et gennemgående studiegruppearbejde med vejledning, som skal føre frem til den endelige eksamen. Dette gruppearbejde indeholder bl.a. systematisk litteratursøgning samt kritisk vurdering og læsning af litteratur og artikler.

Derudover vil der på baggrund af relevante tekster være oplæg fra både interne og eksterne undervisere.


Afslutning på valgfaget:
Valgfaget afsluttes med en intern teoretisk gruppeprøve. Se kriterier på MitUCL.

Prøven afvikles som en gruppeprøve, men med individuel bedømmelse. Ved starten af valgfaget inddeles holdet på valgfaget i grupper af 3-4 studerende.

Prøven placeres torsdag eller fredag i den tredje uge af valgfaget, hvor grupperne mundtligt skal præsentere deres produkt. På dette valgfag vil produktet være funderet i en case-beskrivelse og hertil hørende afgrænset relevant og tværprofessionel problemstilling og udledt problemformulering. Der arbejdes fortløbende med problemstillingen gennem hele valgfaget, og der vil være et særligt fokus på refleksion over valgfagets litteratur, oplæg og forskningsartiklers bidrag til relevansen af den valgte problemstilling.


Litteratur:
Fremgår af Itslearning på de enkelte undervisningsdage. Meget litteratur er scannet ind og lagt på Itslearning.


Eksempler på litteratur:

  • Boelsbjerg H. B., Hermansen M.H. (red) Kultur for sundhedsprofessionelle. 2021. Gads Forlag (udvalgte kapitler)
  • Just E. & Nordentoft H.M.: Tværfaglig praksis. Hans Reitzels Forlag. 2012
  • Kleinmann A. et el: Culture, Illness, and Care: Clinical Lessons From Anthropologic and Cross-Cultural Research. The Journal of Lifelong Learning in Psychiatry. 2006.
  • Nielsen et al: ‘I had to stifle my feelings’ – Bilingual health professionals translating for family members in a healthcare setting. A qualitative study. Scandinavian Journal of Caring Science. 2019.
  • Papadopoulos I.:Promoting cultural competence in healthcare through a research based intervention in the UK. Diversity in Health and Social Care. 2004
  • Skytte M.: Minoritetsgrupper i sundhedsvæsenet. I: Niklasson G. (red): Sundhed, Menneske og Samfund. 2013. Samfundslitteratur


Hvilke professioner henvender valgfaget sig primært til:
Alle studerende på de sundhedsprofessionelle uddannelser: sygeplejerske-, fysioterapeut-, ergoterapeut-, radiograf- og bioanalytikeruddannelsen.


Undervisere:

Interne undervisere:
Lene Moestrup, Lektor, ph.d., sygeplejerske
Mathilde Meedom Hermansen, lektor, sygeplejerske
Hjørdis Brandrup Kortbek, Adjunkt, ph.d., cand. mag i Kultur og formidling, Pædagoguddannelsen i Svendborg og Odense
Karina Lindbøg Madsen, Adjunkt, Ph.d. stud., Bioanalytikeruddannelsen i Odense

Eksterne undervisere:
Dorthe Susanne Nielsen. Professor, KI, OUH, Forskningsenhed for Geriatri
Salah El-Matari, Cand. Mag i Mellemøststudier, tolk
Eva Goldfinger, Psykologfaglig konsulent hos LGBT+ Danmark

Herudover yderligere eksterne undervisere med relevans for kulturmøder i sundhedsvæsenet.