Sundhedsprofessionelle kompetencer i en tværprofessionel indsats (uge 35-37)

Valgfagets titel:
Sundhedsprofessionelle kompetencer i en tværprofessionel indsats
Health professional skills in an interprofessional setting

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 35-37/2022

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M.

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Hans Kromann Knudsen, Lektor, Fysioterapeutuddannelsen
Nikoline Lykke Hansen, Adjunkt, Bioanalytikeruddannelsen

Valgfagets tema:
Sundhedsprofessionelle, tværprofessionelle, kommunikation, Sundhedshuse, Sundhedscentre, Rehabilitering og monitorering.

Læringsforudsætninger:

  • Viden om andre faggruppers kompetencer
  • Bred bevidsthed omkring egen monofaglighed
  • Viden om div. kroniske sygdomme
  • Kompetencer i forhold til bl.a. generel diagnostik og udredning, kommunikation, rehabilitering, monitorering, litteratursøgning og litteraturanvendelse i en fagprofessionel kontekst
  • Videnskabelig metode.

Læringsudbytte:
Efter 1. del 7. semester kan den studerende:

  • anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation,
  • indgå i tværprofessionelt og eventuelt tværsektorielt læring og samarbejde i forskellige kontekster,
  • anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde,
  • anvende grundlæggende metoder til udøvelse af evidensbaseret praksis (EBP), herunder litteratursøgning, litteraturudvælgelse, kritisk vurdering, samt anvendelighed i praktiske kliniske problemstillinger,
  • anvende evidensbaserede undersøgelses- og interventionsprincipper til sygdomme og skader inden for det sundhedsfaglige felt,
  • udføre en kritisk vurdering af specifikke sundhedsfaglige interventioner med henblik på anvendelighed i praksis,
  • medvirke til løsning af aktuelle udfordringer kreativt, der forudsætter og udfordrer det tværprofessionelle samarbejde eller professionspraksis.

Læringsaktiviteter:
Overordnet er det endelige produkt en Posterpræsentation og dialog om emnet.
Fremlæggelse foregår den sidste dag i forløbet.

Indhold: (mere specifik beskrivelse i nedenstående lektionsplan):

  • Besøg af udvalgte sundhedsprofessionelle aktører fra relevant tværprofessionel praksis
  • Undervisning relateret til sundhedsprofessionelle kompetencer i en tværprofessionel indsats; her menes hele forløbet med borgeren/patienten inkl. undersøgelser, analyser, kommunikation og lignende
  • Undervisning relateret til de primære sundhedsfaglige indsatser
  • Besøge et sundhedshus, sundhedscenter eller rehabiliteringsenhed og hvis muligt deltage i stedets aktiviteter
  • Vejledning i relation til litteratursøgning samt kvalitetsvurdering heraf
  • Vejledning og facilitering i forhold til udarbejdelse af slutproduktet (Poster)
  • Det er ønskeligt, at grupperne så vidt det er muligt, kan indsamle empiri i praksis i forhold til slutproduktet

Undervisning: (der undervises hovedsageligt i at erhverve kompetencer frem for viden om):

  • Sundhedsfaglige indsatser i en tværprofessionel indsats
  • Mono- og tværfaglige kompetencer
  • Poster (Litteratursøgning ved bibliotekar)
  • Praksisbesøg – her skal findes en problemstilling til de studerende (følge og evt. interviewe en borger/patient el. lign.)
  • Fokusområder: KOL, kræftrehabilitering, diabetes, fedme, hjerterehabilitering, kroniske smertepatienter, funktionelle lidelser, mental sundhed

Litteratur:
Skrives ind i lektionsplanen, som lægges tilgængelig for de studerende senest 1 uge før valgfagsstart.

Undervisere:
Eksterne, bibliotekarer og interne undervisere.