Evidensbaseret radiografi (uge 9-11)

Valgfagets titel:
Evidensbaseret radiografi

ECTS point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

 

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 9-11, 2023

 

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

 

Valgfagets tema:
Evidensbaseret radiografi

Valgfaget tager afsæt i jeres tidligere undervisning i projektstyring samt kritisk tilgang til litteratur og metode.

Der vil være masser af projektinspiration fra forskere indenfor radiografien og der vil være mulighed for at arbejde i selvvalgte grupper med selvvalgt problemstilling.

 

Læringsudbytte:
Efter valgfaget har den studerende viden om:

  • Hvordan man tilgår, kritisk vurderer og evaluerer radiografiske problemstillinger
  • Kritisk at vurdere praksis, udvikling og forskningsbaseret viden i relation til professionen
  • Radiografisk professionsudøvelse i et tværprofessionelt perspektiv

Efter valgfaget kan den studerende:

  • Diskutere udvikling og forskningsarbejde i relation til professionsudvikling
  • Kommunikere radiografiens tværprofessionelle og praksisnære problemstillinger og løsninger
  • Reflektere over innovation indenfor radiografi
  • Klart og tydeligt levere sit budskab i skrift og tale

 

Læringsaktiviteter:
Aktiviteterne foregår primært i selvvalgte grupper og indholdet baserer sig på dels klasseundervisning og dels projektarbejde og leveres af både interne undervisere og gæsteundervisere med særlige kompetencer inden for faget.

 

Indhold:
Valgfaget indeholder undervisning inden for forskellige områder af evidensbaseret radiografi, herunder søgning og kritisk vurdering af den nyeste forskning inden for radiografien.

Valgfaget bliver afsluttet med en mundtlig eksamen.