Kroniske smerter (uge 35-37)

 

 

Valgfagets titel:

 

Undersøgelse og behandling af patienter med komplekse smerter

-med særligt fokus på smerteformidling/håndtering, nakkesmerter/hovedpine, svimmelhed og behandling herunder akupunktur

 

Examination and treatment of patients with chronic pain with special focus on pain communication/management, neck pain/headache, dizziness and treatment, here among acupuncture

 

ECTS-point:

3 uger svarende til 5 ECTS-point

 

Periode for afvikling af valgfaget:

Ugerne 35 – 37 i efteråret semesteret og uge 6-8 i forårssemesteret, for 7. semester stud. Fys.

 

Valgfaget afholdes på:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole,

Fysioterapeutuddannelsen,

Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

 

Valgfagsansvarlig uddannelse:

Fysioterapeutuddannelsen v/lektor Michael Vaad Kristensen

 

Kriterier for optagelse:

Fysioterapeutstuderende

 

Valgfagets tema/profil:

Fysioterapi til mennesker med kroniske smerter, funktionsbegrænsninger, myofacielle smerter og ubehag i nakken og/eller med hovedpine, herunder vestibulære dysfunktioner, commotio seqv, WAD og perifer/central patologi. Valgfaget vil have afsæt i teori og praksis omkring undersøgelse, forebyggelse og behandling til denne målgruppe. I behandlingsdelen lægges et særligt fokus på manuelle teknikker, træning og akupunktur. Desuden vil der være et væsentligt fokus på smerteformidling og håndtering.

 

 

Valgfaget har desuden et undertema, der fokuserer på forskellige elementer, herunder søvn, farmakologi, CRPS og myofacielle smertetilstande. Der er en hel dag med fokus på vestibulære dysfunktioner.

Samlet set tilegner man sig viden teoretisk og praktisk til håndtering af komplekse smertepatienter.

På valgfaget er der desuden indledt et COIL-program med studerende fra et græsk universitet, West Attica.

COIL står for ”Collaborative Online International Learning” og er et udvekslingsprogram i EU, som UCL følger.

 

Der er 4-8 studerende, som bliver tilbudt et samarbejde med tilsvarende antal græske studerende i besvarelsen af opgaver, der er tilknyttet valgfaget.

Indtil nu har det været opgaven tilknyttet akupunkturundervisningen, der har været oplagt til fællesbesvarelse. Der er forventning om et minimum af engelsksprogsfærdigheder, men ellers kræver opgaven ikke andet. Opgaven forventes at kunne besvares inden for de timer, der i forvejen er tildelt opgaven.

 

Læringsforudsætninger:

At den studerende har dén viden samt de færdigheder og kompetencer om valgmodulets temaer, som fremgår af semesterbeskrivelsernes læringsudbytter for 1. til 6. semester.

 

Læringsudbytte/viden:

Kan redegøre for relevant teori om cervical patologi, om hovedpine (herunder vestibulære dysfunktion), om kronisk smerte og om akupunktur samt teori om undersøgelse og behandling af disse tilstande.

 

Færdigheder:

Kan demonstrere en basal og relevant anvendelse af manuelle teknikker og af fysisk træning til behandling af cervical patologi, af hovedpine (herunder vestibulære dysfunktion) og af kronisk smerte

Kan demonstrere en basal og relevant anvendelse af smerteviden, herunder kan formidle smerteviden til medstuderende og patienter.

Kan demonstrere en basal behandling med akupunktur på medstuderende samt vise færdigheder om praktiske forhold vedr. fx nålehåndtering, sikkerhed og hygiejne

 

Kompetencer:

Kan planlægge, udføre og evaluere en relevant fysioterapeutisk undersøgelse, forebyggelse og behandling af mennesker med cervical patologi, med hovedpine (herunder vestibulære dysfunktion) og med kronisk smerte

 

 

 

Læringsaktiviteter:

Foredrag ved undervisere (fastansatte og gæstelærere)

Selvstændigt gruppearbejde – herunder studenteroplæg

Litteratursøgning, artikellæsning og -diskussion.

Praksisafprøvning – herunder patientundervisning

Case arbejde

 

 

Indhold:

Teori og praksis omhandlende mennesker med cervical patologi, inkl. WAD

Teori og praksis omhandlende mennesker med hovedpine

Teori og praksis omhandlende mennesker med kronisk smerte generelt, herunder myofacielle smerter

Teori og praksis omhandlende akupunkturbehandling

 

Undervisere, interne:

Lektor Hans Kromann Knudsen

Lektor Inge Gerda Ris Hansen

Lektor Gorm Høi Jensen

 

Valgfagsansvarlig/intern underviser:

Lektor Michael Vaad Kristensen

 

Gæstelærere/eksterne undervisere

Mette Stenskjær Lund, Fysioterapeut med speciale i neurologi og vestibulære dysfunktioner