Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt
Valgfagets titel:
Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt / Bachelor Project Kick Off
ECTS-point:
2 uger svarende til 3 ⅓ ECTS-point
Valgfaget afholdes på:
Fysioterapeutuddannelsen
University College Lillebælt
Blangstedgårdsvej 4
5220 Odense SØ
Valgfagsansvarlig uddannelse:
Fysioterapeutuddannelsen, University College Lillebælt
Kriterier for optagelse:
Fysioterapeutstuderende
- At den studerende har en ide til emnet for eget bachelorprojekt.
- Villighed til at give og modtage sparring på projektideer.
- Kendskab til basal videnskabsteori og metode.
Valgfagets tema/profil:
Idéfabrik: sparring på og udvikling af ideer til bachelorprojekt.
Formålet med modulet er, at den studerende kvalificerer egne ideer til bachelorprojekt, som der arbejdes videre med på Modul 14.
På modulet demonstreres og anvendes forskellige metoder til planlægning, idégenerering, idémodning, idéprioritering.
Det er muligt, at deltage i valgfaget som samlet bachelorgruppe. Vi anbefaler, at mindst 2 gruppemedlemmer deltager i valgfaget, fordi der er meget sparring i bachelorgrupper.
Vi forsøger at finde sparring til deltagere, som evt. er alene med et bachelorprojekt.
Læringsforudsætninger:
- At den studerende som minimum har en ide til emnet for eget bachelorprojekt
- Villighed til at give og modtage sparring på projektideer
- Kendskab til basal videnskabsteori og metode
Læringsudbytte:
Efter modulet kan den studerende:
- Redegøre for forskellige tilgange/metoder til at arbejde med udvikling og perspektivering af problemfeltet bag en konkret idé her eksemplificeret ved bachelorprojekt.
- Demonstrere konkret anvendelse af ovenstående tilgange.
- Kritisk forholde sig til fordele og ulemper ved forskellige metoder til idégenerering og problemafgrænsning i forhold til eget bachelorprojekt.
Læringsaktiviteter:
Undervisningens omdrejningspunkt vil være de studerendes egne interessefelter og ideer.
Der vil indgå enkelte forelæsninger, men modulet vil i stort omgang bestå af den studerendes egen fordybning, anvendelse af demonstrerede metoder samt sparring med såvel medstuderende som undervisere.
Indhold:
Eksemplarisk undervisning i idégenererende metoder til, at modne og perspektivere de studerendes interessefelter.
Eksempelvis:
- systematiske refleksionsmetoder med fokus på praksiserfaringer
- brug af mind-map modeller til at få overblik over interessefeltet
- interviewmetoder til fokus af interessefelt og problemafgræsning
- metoder til at identificere manglende vidensfelter indenfor professionen og/eller det valgte emne
Herudover eksempler på konkrete redskaber til planlægning og styring af bachelorforløbet.
Der vil være planlagte aktiviteter både med og uden underviser dagligt kl. 8.15-15.30.
Deltagerantal (min./max.):
Max 25 fysioterapeutstuderende.
Undervisere:
Associate Research fellow i ruml, MSc. PT Pia Jørgensen.
Fysioterapeut, cand.scient.san. ph.d. Camilla Marie Larsen
Periode for afvikling af valgfaget:
Efterår: uge 37 – 38/2015
(Forår: uge 8 – 9)
Tilmeld dig her
Aktivitetsnummer | 3410413512 |
Dato og tid | 7. september 2015 - 18. september 2015 |
Sted | Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense SØ |
Varighed | 2 uger - 3 1/3 ECTS-point |
Tilmelding | Tilmeldings-"knappen" til de ledige pladser aktiveres i uge 17/2015 |
Warning: Attempt to read property "display_name" on bool in /var/www/vhosts/server274.server.activewebs.dk/kurservalgfag.ucl.dk/wp-content/plugins/ucl-widgets/ucl-widgets.php on line 305
Warning: Attempt to read property "user_email" on bool in /var/www/vhosts/server274.server.activewebs.dk/kurservalgfag.ucl.dk/wp-content/plugins/ucl-widgets/ucl-widgets.php on line 306