Evidensbaseret klinisk sexologi i et tværprofessionelt rehabiliteringsperspektiv (uge 38-40) - Odense

Valgfagets titel:
Evidensbaseret klinisk sexologi i et tværprofessionelt rehabiliteringsperspektiv / Evidencebased Clinical Sexology in a Multidisciplinary Rehabilitation Perspective

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Efterår: uge 38 – 40/2018

Valgfaget afholdes på:
UCL, Sundhedsuddannelserne, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Fysioterapeutuddannelsen, primært
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, sekundært

Kriterier for optagelse:
Skal have bestået monofaglig klinisk eksamen

Valgfagets tema/profil:
De studerende tilegner sig særlig viden om evidensbaseret klinisk sexologi i et tværprofessionelt rehabiliteringsperspektiv, og gør brug af professionernes særlige faglige færdigheder i forhold sexologiske problemstillinger. De studerende indgår i en kritisk diskussion af problemstillinger inden for sexologisk rehabilitering samt i faglig dialog om professionsudøvelse i et internationalt perspektiv.

Læringsforudsætninger:
Sundhedsprofessionsstuderende med basis kompetence i menneskets anatomi, fysiologi, sygdomslære, psykologi, kommunikation, videnskabsteori, etik og tværprofessionelt samarbejde.
Specifikke faggrupper: Sygepleje-, fysioterapeut-, ergoterapeut-, radiograf-, bioanalytiker.

Læringsudbytte:
Viden; den studerende har forståelse for:

  • Seksualitet som et basalt menneskeligt behov
  • Seksualitet som en integreret del i et rehabiliteringsforløb
  • Anatomi og fysiologi relateret til den seksuelle funktion
  • Den seksuelle funktion og responscyklus
  • Seksuelle dysfunktioner og vanskeligheder som følge af sygdom, traumer og behandling
  • Seksuelle problematikker ved hjerte-kar sygdomme, diabetes, cancer, muskuloskeletale-, neurologiske, og urologiske lidelser
  • Seksualitet i forskellige livsfaser
  • Kulturelle og sociale barrierer
  • Faglige ansvars- og interventionsområder for sundhedsprofessionelle
  • Kendskab til behandling og rehabilitering af sexologiske dysfunktioner

Færdigheder; den studerende kan:

  • Identificere seksuelle problemstillinger hos patienter/brugere/borgere
  • Samtale med patienter/brugere/borgere, og give generel information samt begrænsede råd ift. seksuelle problemstillinger

Kompetencer; den studerende kan:

  • Reflektere over egen seksualitet, egne normer, værdier og holdninger til seksualitet
  • Søge evidensbaseret fokuseret litteratur om problemstillinger ift. sygdom, sundhed og seksualitet
  • Analysere og anvende relevante nationale og / eller videnskabelige internationale artikler

Der lægges vægt på det tværprofessionelle læringsudbytte.

Læringsaktiviteter:

  • undervisning og oplæg fra undervisere
  • studie-gruppearbejde
  • dialog, debat, diskussion og refleksion
  • øvelser, individuelle og parvise
  • læsning af litteratur og artikler
  • søgning af litteratur og artikler
  • studieopgaver individuelt og i studiegrupper
  • rådgivning og vejledning
  • studenteroplæg i grupper
  • peer-feedback til andre studerende
  • feedback fra undervisere
  • selvtilrettelagte studiebesøg

Indhold:

  • Seksualitet – definition, begreb og rettigheder
  • Seksuel anatomi og fysiologi
  • Den seksuelle funktion og den seksuelle respons cyklus
  • Seksuelt relaterede problemer som følge af sygdom, traumer og behandling
  • Konsekvenser og senfølger af sygdomme af betydning for seksualiteten
  • Seksualitet i forskellige livsfaser
  • Kulturelle og sociale barriere
  • Egne normer, værdier og holdninger til seksualitet
  • Sexologisk samtale, rådgivning og intervention
  • Ansvars- og interventionsområde

Litteratur:  

Supplerende litteratur:

  • I forbindelse med undervisningen anvendes relevant national og international forskningsbaseret litteratur og artikler, til inspiration for afdækning af problemfelter og interventionsmuligheder.
  • Internationale forskningsbaserede artikler gøres tilgængelige og anvendes i studieaktiviteter

Deltagerantal:
Max 30 studerende

Undervisere:
Lektor Pia Runge Mahler, Sygeplejerske, Cand.cur
Lektor Helle Gerbild, Fysioterapeut, Cand.scient.san, Master i sexologi og Ph.d. stud.

Andre bemærkninger:
En tværprofessionel sammensætning af holdet og studiegrupperne vil blive prioriteret.
Studerende vil kunne forvente, i et vist omfang, at arbejde med særlige interesseområder inden for valgfagets temaer.

Tilmeld dig her

Aktivitetsnummer9600007915
Dato og tid17. september - 5. oktober 2018 (uge 38-40)
UndervisningUCL Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M
Varighed3 uger svarende til 5 ECTS-point
TilmeldingsfristTilmeldingsboxen åbner mandag i uge 16
TilmeldingHusk at tilmelde dig valgfag svarende til 10 ECTS-point