Behandling, herunder akupunktur, af patienter med kroniske smerter
Valgfagets titel:
Behandling, herunder akupunktur, af patienter med kroniske smerter / Treatment, including acupuncture, of patients with chronic pain
ECTS-point:
2 uger svarende til 3 1/3 ECTS-point
Valgfaget afholdes på:
Fysioterapeutuddannelsen
University College Lillebælt
Blangstedgårdsvej 4
5220 Odense SØ
Valgfagsansvarlig uddannelse:
Fysioterapeutuddannelsen, University College Lillebælt.
Kriterier for optagelse:
Fysioterapeutstuderende der har bestået alle moduler til og med Modul 12.
Valgfagets tema/profil:
Biologiske og psykologiske smerteteorier og –forskning danner udgangspunkt for nuanceret tilgang til forebyggelse, undersøgelse og behandling af kroniske smerter hos patienter med forskellige diagnoser.
I behandlingsdelen vil der blive lagt særlig vægt på akupunktur som behandlingsmodalitet til smerter relateret til bevægeapparatet. Der vil, med baggrund i en basal teoretisk indføring i akupunkturens fysiologiske virkemåder, blive undervist i akupunktur som behandling.
Læringsforudsætninger:
- At den studerende har ajourført viden om smerteemnet svarende til undervisningen i emnet på Modul 6 og 8 (Litteratur Smerter en lærebog af Troels Staehelin mf).
- Aktuelt kendskab til anatomi og neuroanatomi er en forudsætning og forventes læst op til forløbet. Emner vil blive oplyst senere sammen med litteratur.
- Den studerende skal være indstillet på, at deltage praktisk i akupunkturtimerne, herunder at udføre og modtage behandling med akupunktur.
Læringsudbytte (beskrevet i viden, færdigheder og kompetencer):
- Redegøre for særlig viden om forhold vedr. både den biologiske og den psykologiske smerte
- Diskutere og analysere både biologiske og psykologiske perspektiver ved en patient med kroniske smerter
- Integrere biologiske og psykologiske perspektiver i behandlingen af den kroniske smertepatient
- Udvælge, anvende og diskutere relevante undersøgelser og valide tests til patienter med kroniske smerte
- Udvælge, anvende, diskutere og individuelt tilpasse relevante fysioterapeutiske behandlingsmetoder (herunder akupunktur) til mennesker med kroniske smerter
- Viden om akupunkturens fysiologiske virkning, anvendelse samt kontraindikationer for akupunktur, samt praktiske forhold vedr. akupunktur fx nålehåndtering, sikkerhed og hygiejne.
- Argumentere for udvalgte indstikspunkter, herunder valget af lokale og distale punkter.
Læringsaktiviteter:
- Foredrag ved underviser og ved gæsteunderviser
- Gruppearbejde
- Selvstændige studenteroplæg
- Litteraturlæsning og diskussion
- Praksisafprøvning (akupunktur)
Indhold:
- Teorier om smerte-kronificerings-proces med afsæt i både biologiske og psykologiske perspektiver
- Undersøgelse, måling og tests af patienter med kroniske smerter (forsk. diagnoser)
- Screening og forebyggelse af smerte-kronificering ved personer med (akut) smerte
- Fysioterapeutisk behandling af en udvalgt patientgruppe med kroniske smerter – behandling set ud fra både et biologisk og psykologiske perspektiv fx:
- pacing ift. fysisk aktivitet
- empowerment og coping
- afspænding
- medicinering
- patientskole og – uddannelse
- akupunkturteori, nålehåndtering, sikkerhed og hygiejne i forbindelse med akupunktur
- indikationer og kontraindikationer for akupunktur
- praktiske øvelser i akupunktur
- gennemgang af videnskabelig litteratur vedr. akupunktur i grupper samt fremlæggelse heraf
Litteratur:
Kommer senere
Deltagerantal:
Max 24 fysioterapeutstuderende
Undervisere:
Lektor Finn Marlet fysioterapeut og cand.scient. i idræt og sundhed
Lektor Michael Kristensen fysioterapeut og underviser i akupunktur
Gæstelærere
Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 8 – 9/2016
Tilmeld dig her
Aktivitetsnummer | 3410413113 |
Dato og tid | Uge 8 - 9 (22. februar - 4. marts 2016) |
Sted | Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense SØ |
Varighed | 2 uger - 3 1/3 ECTS-point |
Tilmelding | HUSK; at du skal tilmelde dig fag (eller klinik el. lign.) svarende til 10 ECTS-point og svarende til alle 6 uger |