Ergoterapeutuddannelsen

Valgfagets titel:
Palliation og palliativ indsats i et forsknings- og udviklingsbaseret tværprofessionelt klinisk perspektiv
Palliation and Palliative Care in a Research and development based interdisciplinary clinical perspective

ECTS point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point.
Teoretisk undervisning, herunder klinik i form af studiebesøg og undervisning med repræsentanter fra klinisk praksis.

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 6-8/2023

Valgfaget afholdelse på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, Klostervænget 2-4, 5700 Svendborg

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Tovholdere: Pia Runge Mahler, Cand.cur, Sygeplejerskeuddannelsen, Svendborg og
Camilla Søholm, radiograf, lektor og MMB.

Valgfagets tema/profil:
Indsigt og fordybelse i teoretiske og kliniske aspekter inden for den palliative pleje, behandling og omsorg med fokus på patienter i den sidste del af den palliative fase. Temaet perspektiveres bl.a. ud fra ny udviklings- og forskningsbaseret viden.

I disse år er der meget fokus på palliation og den udviklings- og forskningsmæssige side af den palliative indsats og omsorg kulminerende med de nye anbefalinger for den palliative indsats (Sundhedsstyrelsen 2017). Den palliative tanke skal tænkes i nye baner i sundhedsvæsenet i forhold til, hvordan man bedst muligt kan implementere den palliative indsats til gavn for det enkelte menneske og dennes pårørende for at fremme livskvalitet. I dette tværprofessionelle valgfag lægges der vægt på ovenstående som en overordnet ramme.

Læringsforudsætninger:

• Den studerende har særlig interesse for palliation og palliativ indsats
• Den studerende kan selvstændigt søge og sortere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur
• Den studerende er initiativrig og selvstændigt opsøgende

Læringsudbytte:
Viden

Den studerende kan:

• reflektere på en måde, der viser en forståelse for det uhelbredeligt syge og døende menneskes fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige behov,
• udvælge, vurdere og diskutere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden inden for palliativ indsats og omsorg for uhelbredeligt syge og døende mennesker.

Færdigheder

Den studerende kan:

• identificere og diskutere komplekse problemstillinger i forhold til at lindre symptomer og lidelse og fremme livskvalitet hos uhelbredeligt syge og døende mennesker,
• identificere og diskutere kliniske sundhedsfaglige problemstillinger og handlemuligheder, som relaterer sig til tværfaglig palliativ indsats og omsorg.

Kompetencer

Den studerende kan:

• kritisk reflektere over sundhedsfaglige kliniske tiltag, der har fokus på at lindre symptomer og lidelse og fremme livskvalitet hos uhelbredeligt syge og døende mennesker,
• indgå i tværfagligt samarbejde omkring problemstillinger, der har fokus på at lindre symptomer og lidelse og fremme livskvalitet hos uhelbredeligt syge og døende mennesker.

Læringsaktiviteter:
Der forventes en høj grad af studenteraktivitet gennem alle faserne i valgfaget, dvs. individuel studieaktivitet og gruppedrøftelser, hvor de studerende på baggrund af egen praksis udveksler erfaringer og reflekterer. Endvidere vil der være lærerstyret undervisning fx overbliksforelæsninger fra interne og eksterne undervisere. Disse forelæsninger/oplæg vil lægge op til en dialog mellem de studerende og oplægsholdere.

Der indgår studiebesøg i klinisk praksis.

Indhold:
Valgfaget varer 3 uger og der indgår undervisning i tværfaglig indsats i det palliative forløb, idet der vil være et særligt fokus på den sidste del af den palliative fase.

På baggrund af WHO´s definition af Palliativ Care[1] og Cicely Saunders teori om ”Total Pain” [2] har valgfaget fokus på fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige problematikker hos palliative patienter set i et tværfagligt perspektiv og heraf følgende sundhedsfaglige interventioner og omsorg.

Valgfaget indledes med en generel introduktion til begrebet palliation i såvel sundhedsprofessionelt som patientologisk perspektiv. Efterfølgende vil undervisningen baseres på følgende fire temaer:

Tema 1: Kliniske symptomer hos palliative patienter med et særligt fokus på den sidste del af den palliative fase

Der gives et oplæg af overlæge fra Palliativt Team Fyn med fokus på smertelindring og delir og en fysioterapeut fra Palliativt Team Fyn vil give oplæg om palliativ fysioterapi. Tillige vil der være oplæg om radiografi set ift. den palliative patient.

Temaet bearbejdes selvstændigt af de studerende i et gruppearbejde, hvor de ud fra egen klinisk praksis udarbejder en case relateret til patienter med delir, fatigue, dyspnø, smerter og gastrointestinale symptomer. Hertil skal der søges forskningslitteratur omhandlende den sundhedsfaglige problemstilling. Gruppearbejdet er inklusiv vejledning og afsluttes den sidste dag med oplæg fra de studerende og diskussion, hvor de gennemgående undervisere Pia Runge Mahler og Camilla Søholm vil deltage. Gruppearbejdet løber i gennem alle 3 uger.

Tema 2: Sociale forhold og hverdagslivet hos den palliative patient

Temaet indledes med oplæg af en socialrådgiver fra Palliativt Team Fyn, der fortæller om sociale problemstillinger i livet med kræft set både fra patientens og de pårørendes perspektiv.

Specifikt i forhold til seksualitet og hverdagsliv hos palliative patienter gives oplæg af lektor, ph.d, fysioterapeut, master i sexologi Helle Nygaard Gerbild . Vægtningen her vil være på diskussion omkring samtalen med patient og pårørende omkring seksualitet og intimitet.

Herudover vil der være oplæg fra en patient med prostatacancer, der fortæller om dét at være kræftramt og problemstillinger hos mandlige kræftpatienter samt oplæg fra en pårørende til kræftpatient, der fortæller om livet med en kræftramt ægtefælle. Den pårørende vil fortælle om sine oplevelser med sundhedsvæsenet og dét at leve med en alvorlig syg person.

Tema 3: Lidelse og død med fokus på eksistentielle/åndelige overvejelser hos palliative patienter

Der gives oplæg af ph.d., cand.scient.san Lene Moestrup, der bl.a. vil fortælle om sit Ph.d. projekt, der omhandler eksistentielle behov hos døende kræftpatienter og deres pårørende baseret på undersøgelser foretaget på danske hospicer.
Desuden vil Pia Runge Mahler give oplæg om ritualer og sorgpraksis med fokus på sygeplejerskens rolle i udførelsen af ritualer i forbindelse med døden og tiden efter.

Temaet nuanceres yderligere med besøg af bedemand, som fortæller om praktiske foranstaltninger og problematikker vedrørende dødsfald og begravelse/bisættelse.

Temaet perspektiveres af præst, ph.d. Anders Kjærsig, som vil give oplæg om sin funktion som præst i kontakten med palliative borgere og efterladte. Han vil desuden introducere et særligt perspektiv på kunst og sorg.

Tema 4: Samtale og nærvær med den uhelbredeligt syge og døende patient

Der gives et oplæg om samtalen som intervention og nærværet med den uhelbredeligt syge og døende patient af hospitalspræst, master i sjælesorg Elisabeth Rokkjær Hammer, Palliativt Team Fyn og Børne- og Unge Palliativt Team, OUH. Oplægget nuanceres sammen med en patient, som fortæller om sine oplevelser og hvor underviser Pia Runge Mahler også faciliterer undervisningen.

Dialogen med de studerende er højt prioriteret i forhold til at inddrage egne erfaringer fra klinisk praksis og med fokus på kritisk refleksion i forhold til dette.

Temaet nuanceres yderligere med besøg fra hospice, hvor bl.a. en sygeplejerske(r) på hospice fortæller om sit arbejde og personalets pleje og omsorg for det uhelbredeligt syge/døende menneske. Der vil også være indlæg fra andre tværfaglige samarbejdspartnere fx musikterapeut eller en økonoma fra hospice. Der bliver desuden en rundvisning af hospicets lokaliteter.

Skema:
Endeligt skema lægges på Itslearning senest tre uger før kursets start.

Litteratur:
Litteraturen er tænkt som den studerendes mulighed for at opbygge eller udvide sit videns- og refleksionsgrundlag i relation til undervisningens indhold.
Der lægges en endelig litteraturliste på Itslearning senest to uger før kursets start.

Undervisere:
Pia Runge Mahler, sygeplejerske, cand.cur, lektor, pirm@ucl.dk
Camilla Søholm, radiograf, lektor og MMB, capo@ucl.dk

Andre bemærkninger:
En tværprofessionel sammensætning af deltagere og studiegrupper vil blive prioriteret.

Der vil som udgangspunkt blive planlagt med fysisk fremmøde i K1 og K4-lektioner. Dog vil vejledninger til gruppearbejdet blive online. Der er planlagt med 9 dages fremmøde på uger, hvor de er jævnt fordelt på de 3 uger.

[1] Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer palliativ indsats som en indsats, der har til ”formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art”. (Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats 2017)

[2] Saunders C.: Care of patients suffering from terminal illness at St. Joseph’s Hospice, Hackney, London. Nursing Mirror, 14. February 1964 p. viii.

Valgfagets titel:
Sundhedsprofessionelle kompetencer i en tværprofessionel indsats
Health professional skills in an interprofessional setting

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 6-8/2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M.

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Hans Kromann Knudsen, Lektor, Fysioterapeutuddannelsen
Nikoline Lykke Hansen, Adjunkt, Bioanalytikeruddannelsen

Valgfagets tema:
Sundhedsprofessionelle, tværprofessionelle, kommunikation, Sundhedshuse, Sundhedscentre, Rehabilitering og monitorering.

Læringsforudsætninger:

• Viden om andre faggruppers kompetencer
• Bred bevidsthed omkring egen monofaglighed
• Viden om div. kroniske sygdomme
• Kompetencer i forhold til bl.a. generel diagnostik og udredning, kommunikation, rehabilitering, monitorering, litteratursøgning og litteraturanvendelse i en fagprofessionel kontekst
• Videnskabelig metode.

Læringsudbytte:
Efter 1. del 7. semester kan den studerende:

• anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation,
• indgå i tværprofessionelt og eventuelt tværsektorielt læring og samarbejde i forskellige kontekster,
• anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde,
• anvende grundlæggende metoder til udøvelse af evidensbaseret praksis (EBP), herunder litteratursøgning, litteraturudvælgelse, kritisk vurdering, samt anvendelighed i praktiske kliniske problemstillinger,
• anvende evidensbaserede undersøgelses- og interventionsprincipper til sygdomme og skader inden for det sundhedsfaglige felt,
• udføre en kritisk vurdering af specifikke sundhedsfaglige interventioner med henblik på anvendelighed i praksis,
• medvirke til løsning af aktuelle udfordringer kreativt, der forudsætter og udfordrer det tværprofessionelle samarbejde eller professionspraksis.

Læringsaktiviteter:
Overordnet er det endelige produkt en Posterpræsentation og dialog om emnet.
Fremlæggelse foregår den sidste dag i forløbet.

Indhold: (mere specifik beskrivelse i nedenstående lektionsplan):

• Besøg af udvalgte sundhedsprofessionelle aktører fra relevant tværprofessionel praksis
• Undervisning relateret til sundhedsprofessionelle kompetencer i en tværprofessionel indsats; her menes hele forløbet med borgeren/patienten inkl. undersøgelser, analyser, kommunikation og lignende
• Undervisning relateret til de primære sundhedsfaglige indsatser
• Besøge et sundhedshus, sundhedscenter eller rehabiliteringsenhed og hvis muligt deltage i stedets aktiviteter
• Vejledning i relation til litteratursøgning samt kvalitetsvurdering heraf
• Vejledning og facilitering i forhold til udarbejdelse af slutproduktet (Poster)
• Det er ønskeligt, at grupperne så vidt det er muligt, kan indsamle empiri i praksis i forhold til slutproduktet

Undervisning: (der undervises hovedsageligt i at erhverve kompetencer frem for viden om):

• Sundhedsfaglige indsatser i en tværprofessionel indsats
• Mono- og tværfaglige kompetencer
• Poster (Litteratursøgning ved bibliotekar)
• Praksisbesøg – her skal findes en problemstilling til de studerende (følge og evt. interviewe en borger/patient el. lign.)
• Fokusområder: KOL, kræftrehabilitering, diabetes, fedme, hjerterehabilitering, kroniske smertepatienter, funktionelle lidelser, mental sundhed

Litteratur:
Skrives ind i lektionsplanen, som lægges tilgængelig for de studerende senest 1 uge før valgfagsstart.

Undervisere:
Eksterne, bibliotekarer og interne undervisere.

Valgfagets titel:

Mødet med barnet og den unge i det danske sundhedsvæsen – i et familiecentreret perspektiv
– et tværprofessionelt modul om barnet som patient og borger – både i primær og sekundær sundhedsvæsen

How Health professionals meet the needs of children, young adults and the families

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 6-8/2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen UCL, Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Valgfagets tema/profil:
På dette valgfag bliver den studerende præsenteret for barnet som patient og borger. Endvidere er der fokus på samarbejdet med forældrene i tværprofessionelt regi, for at der i sundhedsvæsenet kan skabes de bedste rammer for barnet og dets familie.

De studerende vil møde undervisere internt på UCL fra flere af sundhedsuddannelserne og klinikere fra forskellige kliniske områder. Fælles for alle underviserne er, at de med afsæt i deres monofaglige kompetencer taler ind i, hvordan de bidrager til et styrket tværprofessionelt samarbejde i deres patient- og borgerforløb.

Læringsforudsætninger:
De studerende forventes at:

• have kendskab til det danske sundhedsvæsen både primær og sekundær sektor,
• have viden om basale komponenter for vellykket tværprofessionelt samarbejde,
• have gode kundskaber i kommunikation,
• have kendskab til egen kernefaglighed på børneområdet,
• kunne søge og kritisk forholde sig til internationale videnskabelige artikler,
• kunne arbejde selvstændigt med et selvvalgt tværprofessionelt gruppeprojekt.

Læringsudbytte:
Viden:
At den studerende har viden om:

• hvordan det er at møde sundhedsvæsenet som barn/forældre og Family Centeret Care (FCC),
• vigtigheden for tværprofessionelt samarbejde med familien gennem børns sygdomsforløb,
• børns normale udvikling med fokus på sprog og kognitive formåen,
• kommunikation med familien under hensyntagen til deltagernes kompetencer og udviklingstrin,
• Iilness Beliefs (sygdomsantagelser) indflydelse på, hvordan sygdom takles.

Færdigheder:
At den studerende kan:

• redegøre for relevante teoretiske aspekter forbundet med anvendelsen af FCC,
• forklare grundlæggende tilgange til konstruktiv kommunikation og konfliktløsningsmodeller med familierne,
• planlægge og gennemføre tværprofessionelle projekter/tiltag til gavn for det syge barn og familien,
• analysere og vurdere familiemedlemmernes behov i kontakten med sundhedsvæsenet.

Kompetencer:
At den studerende kan:

• indgå i tværprofessionelt samarbejde med børn og familier, der kommer i kontakt med sundhedsvæsenet,
• indgå i en ligeværdig relation og inkludere hele familiens perspektiver og valg og støtte op om familiens handlekompetencer,
• håndtere kompleksiteten i familiers samlede situation i forbindelse med sygdom og funktionsnedsættelse,
• indgå i og bidrage til udvikling af faglige og tværfaglige samarbejder om børn og familiecentrerede indsatser i klinisk praksis.

Læringsaktiviteter:
Indhold:
Hvordan opleves det at være barn og komme i kontakt med sundhedsvæsenet og hvilke oplevelser har forældrene? Hvordan kan vi støtte barnet og familien tværprofessionelt? Vi arbejder både med oplæg, diskussioner og studenterstyrede aktiviteter, hvor både litteratur, digitale medier, rollespil, innovative projektarbejder mv. tages i brug med henblik på at udarbejde et tværprofessionelt projekt. Projektfremlæggelse på sidste dag med peer-feedback fra medstuderende.

De studerende vil på valgfagets 1. dag komme i en tværfaglig sammensat gruppe og sammen reflektere over en problemstilling, der kan arbejdes med tværprofessionelt. I løbet af de efterfølgende 3 uger bliver der mulighed for gruppearbejde efter hvert teoretisk oplæg med henblik på inspiration og/eller input til projektet. Der arbejdes gennem hele perioden med relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri i udarbejdelse af tværprofessionelt projekt.

Familiecentreret praksis er en tilgang, hvor både barn/den unge og forældre inddrages i sygdoms- og behandlingsforløbet. Det kræver specielle kommunikative kompetencer at kommunikere med flere generationer på én gang og en gedigen indsigt i egen kernefaglighed for at kunne arbejde tværprofessionelt.

Udpluk af litteratur:

• Centeredness in Healthcare: A Concept Synthesis of Family-centered
• Care, Person-centered Care and Child-centered Care (2018) file:///C:/Users/biso3827/Downloads/Centeredness%20in%20Healthcare%20A%20Concept%20Synthesis%20of%20Family-centeredCare,%20Person-centered%20Care%20and%20Child-centered%20Care.pdf
• International Journal of Qualitative studies on health and well-being (2019)
• Anneli Silvén Hagströma and Teolinda Toft “TOGETHER WE ARE UNBEATABLE”: young sisters’ narration of a sibling’scancer in personal blogs on the internet.
• Houborg, U.(2019) Den sundhedspædagogiske samtale med forældre og børn. I: Jørgensen, K (red) Kommunikation for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. Kap 7.
• Institute for patient- and family-centered care (2017). Partnering with Patients and Families
• To Design a Patient- and Family-Centered Health Care System – A Roadmap for the Future http://www.ipfcc.org/resources/Roadmap.pdf [Lok. d. 20.september 2020]
• Jensen, C.S., Eg, M. & Herholdt-Lomholdt S.M. red.(2014) Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag.
• Nancy Havill, Louise K. Fleming and Kathleen Knafl: Well siblings of children with chronic illness: A synthesisresearch study. Res Nurs Health. 2019;42:334–348.
• Sundhedsstyrelsen (2014). National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese – 9 udvalgte indsatser

Undervisere:
Eksterne og interne undervisere fra UCL samt tovholder på valgfaget

Andre bemærkninger:
Det tilstræbes, at de studerende præsenteres for perspektiver fra både klinikere, undervisere og patienter, evt. forældre.

Valgfagets titel:
Professionel kommunikation i praksis

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 6-8/2023

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Vestre Engvej 51 C/Boulevarden, 7100 Vejle

Kriterier for optagelse:
Bestået de første 6 semestre af egen professionsrettede uddannelse
Særlig interesse og engagement i forhold til kommunikation

Formål:
Uddannelsestilbuddet skal medvirke til udvikling af de studerendes kompetencer i forhold til at kommunikere med patienter/klienter/pårørende/brugere inden for egen profession. Klar tale fordrer specialiserede kommunikative kompetencer. Overordnet tager valgfaget udgangspunkt i praksisrelaterede problemstillinger, der netop kræver sådanne kompetencer.

Valgfaget skal give mening for de studerende på kort sigt og på lang sigt. Dvs. dels i forhold til læringsudbyttet i forbindelse med bachelorprojekt, dels i forhold til deres kommende professionsudøvelse.

Formålet med valgmodulet er at:

• udvikle de studerendes generelle kompetencer i at kommunikere med patienter/klienter/pårørende/brugere,
• bevidstgøre de studerende om egne kommunikative kompetencer,
• øge de studerendes forståelse for psykologiske faktorers betydning for kommunikation,
• udvikle færdigheder i relation til generelle og udvalgte vanskelige samtalesituationer.

Valgfagets tema/profil:
Valgfagets tema er kommunikation og samtalens struktur. De studerende præsenteres for grundlæggende metoder til klar tale med afsæt i anerkendt grundlæggende teori samt praktiske kommunikative erfaringsbaserede situationer. Der tages desuden afsæt i visionen for SLB’s kommunikation og ’Klar Tale’ med patienter og pårørende.

Undervisningstemaer:

• Samtalens opbygning og tilrettelæggelse samt generelle kommunikationsfærdigheder
• Psykologiske reaktioner
• Samtale med pårørende og samtale med flere deltagere
• Den alvorlige samtale
• Den motiverende samtale
• Den korte samtale
• Andre vanskelige samtaler – herunder vrede samtalepartnere
• Supervision af egne patientsamtaler

Valgfaget har stor fokus på transfer mellem teori og praksis.

Læringsforudsætninger:
Rollespil er en aktiv del af undervisningen. Det er en forudsætning for undervisningen og optimalt læringsudbytte, at de studerende deltager aktivt i såvel gruppedrøftelser, rollespil og videooptagelser samt bidrager med egne erfaringer og selvoplevede samtaler. Derudover forventes det, at de studerende læser den angivne litteratur.

Læringsudbytte:

• Har viden om og kender betydningen af samtalens rammer og indhold
• Har viden om og kender den patient/klient-centrerede samtale
• Har viden om og kender betydningen af almindelige samtalefærdigheder
• Er i stand til at tilrettelægge samtalen og etablere en fælles dagsorden for samtalen
• Er i stand til at indhente og formidle relevant information på en relevant og afstemt måde; herunder stille åbne spørgsmål, spørgsmål med psykosocialt fokus og screenende spørgsmål
• Er i stand til at vise/udtrykke empati og evne til at forholde sig åbent og konstruktivt til samtalepartnerens perspektiv og dennes emotionelle reaktioner
• Er i stand til at kunne vurdere, hvor motiveret en patient/klient er for adfærdsændring

Læringsaktiviteter og indhold:
Undervisningen er fordelt over 3 uger med en obligatorisk opgave undervejs i form af en videooptagelse af egen patient-/klientsamtale. Der præsenteres og arbejdes med teorier og forskning om kommunikation med hovedvægt på redskabsorienteret kommunikationstræning (rollespil) med individuel vejledning og feedback. De fleste rollespil tager afsæt i samtalesituationer, som de studerende selv har oplevet. Derudover indgår teoretiske oplæg, videodemonstrationer, øvelser og gruppedrøftelser. Der vil således være en høj grad af deltageraktivitet.

Periode for afvikling af valgfaget:
15 lektioner afvikles i 1. uge med fokus på viden og færdigheder i kommunikationstræning.
15 lektioner afvikles i 2. uge, hvor de studerende laver en videooptagelse, der demonstrerer, at de studerende kan strukturere en samtale og anvende særlige træningsfoci.
15 lektioner afvikles i 3. uge med fokus på feedback og supervision.

Primær litteratur:
Ammentorp J, Basset B, Dinesen J, Lau M. Den gode patient samtale. 1. Udgave, 2. Oplag 2017. Munksgaard, Kbh 2016 pp. 15-75, 85-101, 113-139, 209-212
Silverman J, Kurtz S, Draper J. Skills for Communication with Patients. Second Edition. Radcliffe, 2005 pp. 14-21, 22-26, 35-55, 199-205
Jørgensen Kim (red.) Kommunikation for sundhedsprofessionelle.
Kap 1 ’Kommunikation i sundhedsvæsenet’
Kap 2 ’Dialog og forståelse’
Kap 3 ’Kommunikation i sundhedssektoren’
Kap 6 ’Aktiv lytning, spørgsmål og gensvar’
Kap 9 ’Den fænomenologiske og eksistentielle samtale’
Kap 11 ’Patientinddragelse i en sundhedsprofessionel kontekst’
Kap 12 ’Fælles beslutningstagen
Kap 13 ’Den forebyggende og motiverende samtale’

Sekundær litteratur:
Silverman J, Kurtz S, Draper J. Skills for Communication with Patients. Second Edition. Radcliffe, 2005
Ammentorp J, Mainz J, Sabroe S. Kommunikation I sundhedsvæsenet – med fokus på den patientoplevede kvalitet hos voksne og børn. Ugeskrift for Læger, 2006. 40:3437-42
Ammentorp J, Angel F, Kofoed P-E. Klar tale til patienterne i Sygehus Lillebælt. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen November/7/2011

Undervisere:
Praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD Lotte Kanstrup
Praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD, Master i Læreprocesser Jeanett Marschall

Andre bemærkninger:
Der er deltagelsespligt på valgfaget og et fravær på max. 3 lektioner i uge 1 er en forudsætning for et optimalt læringsudbytte i det videre valgfagsforløb.

Valgfagets titel:
XR-Teknologi i Sundhedsvæsenet

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 6-8, 2023

Rammer
15 K1/K4 lektioner pr. uge
15 K2/K3 lektioner pr. uge

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

 Valgfagets afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole; Seebladsgade 1 5000 Odense C
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole; Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlig uddannelse/medarbejdere:
Valgfaget udbydes af Uddannelsesområdet for Sundhedsuddannelser, hvor der ved relevans inddrages kompetencer fra Uddannelsesområdet for UCL Erhverv og Efter- Videreuddannelse.

Valgfagsansvarlige undervisere er:
Mads Langelund, Fælles Innovationskonsulent på OUH og UCL, Området for Sundhedsuddannelser
Erik Weber-Lauridsen, Adjunkt, Efter- videreuddannelse
Lars Bojen Nielsen, Projektleder, XR LAB, Området for Erhverv
Marc Kurt Altfuldisch, Multimediedesigneruddannelsen

Kriterier for optagelse:
SUND: bestået 6. semester

Valgfagets tema/profil:

Det tværfaglige valgfag i XR er dels en introduktion til XR-teknologiernes anvendelsesmuligheder og dels et kort udviklingsforløb. I udviklingsforløbet vil de studerende med baggrund i egen professionsviden og ved brug af XR-teknologi bidrage til udvikling af et XR-koncept, der kan anvendes af sundhedsprofessionelle og borgere i forhold til konkrete problemstillinger.

Formålet med valgfaget er, at de studerende får erfaring med og indsigt i tværfagligt udviklingsarbejde omkring en XR-løsning og bliver i stand til at konceptudvikle XR-indhold. De studerende vil blive bevidst om kompleksiteten i udviklingen af XR-løsninger og om, hvilke kompetencer og færdigheder forskellige faggrupper kan bidrage med for at kunne levere en XR-løsning, som skal adressere en konkret og praksisnær problemstilling fra sundhedsvæsenet.

Målet er at udvikle en prototype eller beskrive en idé, som løser en konkret problemstilling. Løsningen skal indeholde en XR-teknologi og forudsætte en fælles opgaveløsning fra forskellige fagligheder, således alle faggrupper nødvendigvis må bidrage for at komme i mål med en løsning.

Læringsforudsætninger:
Den studerende har interesse i at fordybe sig i XR-teknologi i relation til både egen og andres profession/erhverv.

Den studerende formår at bidrage med viden, iderigdom, kreativitet og kritisk stillingtagen til brugen af VR/XR-teknologi og kan inddrage viden og erfaringer fra egen profession/erhverv med dét sigte at udvikle en prototype/en idé/et koncept til et produkt, som kan løse en konkret problemstilling i sundhedsvæsenet.

Den studerende er initiativrig, selvstændigt opsøgende og indforstået med, at udviklingen af en VR/XR-løsning til sundhedsvæsenet er en opgave, som skal løses i et tværfagligt team.

Den studerende er nysgerrig og tør udforske nye metoder for at få nye perspektiver på egen og andres professioner og erhverv.

Læringsudbytte

Viden:

• har viden om udvalgte muligheder, der aktuelt er på markedet og er i stand til at perspektivere til egne professioner/erhverv,
• har viden om og indsigt i andre professioners/erhvervs kompetencer i forhold til udviklingen af en konkret XR-løsning,
• har viden om betydningen af brugerinddragelse i forbindelse med udvikling af XR-løsninger.

Færdigheder:

• kan idéudvikle og se, hvordan XR-teknologier kan perspektiveres til en case/problemstilling,
• kan deltage i og bidrage til projektbaseret, tværfagligt innovations- og udviklingsarbejde relateret til konkrete cases inden for XR-området med en professionel tilgang,
• kan indgå i et forpligtende samarbejde med medstuderende eller andre samarbejdspartnere,
• kan realisere XR-løsninger med udvalgt teknologi.

Kompetencer:

• kan kritisk vurdere praksisnære problemstillinger inden for et professions-/erhvervs felt samt opstille, vælge og udvikle værdiskabende XR-løsningsmuligheder,
• kan tilegne og forstå ny viden, færdigheder og kompetencer inden for XR, herunder domæneviden og teknologisk viden samt anvendelse af nye metoder, teknikker og værktøjer.

Særlige læringsudbytter for 7. semester studerende fra Område for Sundhedsuddannelser

• anvende og kritisk vurdere ny national/international evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen inden for relevante praksis-, forsknings- og udviklingsfelter,
• indgå i udvikling af professionernes mono og/eller tværprofessionelle praksis på basis af videnskabelige, teknologiske og/eller samfundsmæssige udviklingstendenser samt evidens- og erfaringsbaseret viden,
• deltage i innovations-, udviklings- og/eller forskningsarbejde relateret til emner på valgfaget.
• håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over XR-teknologier i sundhedsprofessionerne.

Læringsaktiviteter:

K1-aktiviteter:
Teoretiske oplæg, besøg fra praksis (offentlige/private aktører. Holdundervisning (virtuelt/analogt) eller forelæsninger. Normalt skemalagt og underviseren er til stede.

K2-aktiviteter:
Digitale læringsobjekter, videndeling. Forberedelse og efterbehandling af undervisning. Vejledning og praksissamarbejde. Ikke skemalagt.

K3-aktiviteter:
Egen forberedelse, studiegruppearbejde, projektarbejde. Gennemgang af litteratur. Ikke skemalagt

K4-aktiviteter:
Fremlæggelse, vejledning, feedback, case-arbejde, gruppearbejde, peer-to-peer, workshops og diskussioner. Normalt skemalagt og underviseren er til stede

Indhold:
Valgfaget i XR vil via en meget praksis- og virkelighedsnær undervisning give den studerende kendskab og færdigheder til at benytte flere forskellige former for XR-teknologi. Valgfaget vil i større eller mindre grad fokusere på at indføre den studerende i nedenstående punkter:

• Brugerinddragelse, simulation og afprøvning
• Visualisering af løsninger
• Idégenerering og konceptudvikling af egen idé
• Hardware- og softwareudvikling
• Innovation, design, brugerinvolvering og brugerrejser
• Test og evaluering af teknologi

Valgfagets titel:
Demens set i et tværprofessionelt perspektiv
Dementia in an interdisciplinary perspective

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 9-11/2023

Valgfaget afholdes:
Valgfaget afvikles med afveksling mellem fysisk fremmøde ved UCL i Vejle ca. 2 dage om ugen og online-undervisning 1 – 2 dage om ugen i alle 3 uger. Online-undervisning vil fremgå tydeligt i skemaet.

Valgfagets tema/profil:
Formålet med valgfaget er, at den studerende styrkes til at samarbejde med personer med demens og deres pårørende. Dette opnås gennem forståelse for de forskellige demenssygdomme samt en rehabiliterende tilgang til udfordringer, demens giver for både personen selv, de pårørende, fagpersoner og samfund. Undervisningen kan i praksis anvendes i både et tværfagligt og monofagligt perspektiv.

Læringsforudsætninger:
Undervisningen udbydes tværprofessionelt og er således relevant for studerende fra alle sundhedsuddannelser.

Det forudsættes, at den studerende har interesse i problemstillinger vedrørende demenssygdom og de udfordringer disse sygdomme medfører for personer og deres pårørende.

Det forudsættes, at den studerende har ønske om at indgå i et samarbejde med andre studerende på tværs af uddannelser med henblik på at løse udfordringer i praksis relateret til demenssygdom i et tværprofessionelt perspektiv.

Læringsudbytte:
Viden:

• opnå viden om og forståelse for demenssygdomme samt forståelse for, hvordan det opleves at leve med en demenssygdom – både for personer med demens og pårørende til en person med demens,
• viden om rehabiliteringsbegrebet og indsatser i forhold til problemstillinger inden for demens,
• viden om pågående forsknings-og udviklingsaktiviteter inden for demens i UCL.

Færdigheder:

• kunne samarbejde med personer med demens og deres pårørende,
• kunne se muligheder og løsninger i en tværfaglig indsats i det personrettede samarbejde.

Kompetencer:

• kunne løse problemstillinger tværfagligt med studerende fra andre sundhedsuddannelser,
• kunne identificere egen rolle og monofaglige bidrag i et tværprofessionelt rehabiliteringsforløb.

Fælles læringsudbytter:
Efter 7. semester 1. del kan den studerende:

• anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation og samarbejde,
• indgå i tværprofessionelt og eventuelt tværsektorielt læring og samarbejde i forskellige kontekster,
• anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde,
• medvirke til løsning af aktuelle udfordringer kreativt, der forudsætter og udfordrer det tværprofessionelle samarbejde eller professionspraksis.

Læringsaktiviteter:

Undervisningen er tilrettelagt som opgavebaseret læring, som er en struktureret og metodisk fremgangsmåde, der er inddelt i tre trin: Introduktion, arbejde med en opgave og prøve.

Den opgavebaserede læring stiller krav om, at studerende indgår aktivt i opgaveløsninger. Der stilles krav til at samarbejde på tværs af uddannelser ved bl.a. at omsætte teori til praksis og derved belyse opgaveløsningen med forskellige tværprofessionelle perspektiver.

Undervisningen vil være baseret på studerendes egen erfaring, cases udvalgt af underviserne og konkrete tværfaglige problemstillinger fra praksis.

Indhold:
Med udgangspunkt i en case, skal der udarbejdes en rehabiliteringsplan. Der vil indgå teori om ætiologi og patologi vedrørende demenssygdomme; Alzheimers demens, vaskulær demens, frontallap demens samt Lewy body demens. Der vil indgå beskrivelser af den tværfaglige og tværsektorielle organisering af arbejdet med demens, herunder udredning, rehabilitering og en personcentreret tilgang i et demensforløb. Der vil være teori, som retter sig mod kommunikation, relation og samarbejde med borgere med demens, deres pårørende og øvrige tværprofessionelle samarbejdspartnere. Der vil indgå beskrivelser af psykosociale interventioner til personer med demens og deres pårørende med henblik på at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb af høj kvalitet.

Uge 1 har særlig fokus på sygdom og udredning samt rehabilitering og kommunikation med personer med demens og deres pårørende samt tværprofessionelt samarbejde.

Uge 2 har særlig fokus på personcentreret tilgang, interventioner og det tværprofessionelle samarbejde omkring personer med demens i Danmark, herunder rehabiliteringsplaner.

Uge 3 har særlig fokus på udarbejdelse af en rehabiliteringsplan i det sundhedsprofessionelle arbejde omkring personen med demens samt litteratursøgning. Desuden er fokus på vejledning, forberedelse og afvikling af prøve.

Litteratur:
Litteratur vil bestå af uddrag fra diverse bøger om demens, offentlige tilgængelige rapporter i PDF-format samt videnskabelige artikler i PDF-format.

Kriterier for optagelse:
Se læringsforudsætninger

Undervisere:
Laila Mohrsen Busted
Annemarie Ginnerup Toubøl
Trine Holt Clemmensen

Andre bemærkninger:
Eventuelle gæstelærere kan indgå i undervisningen.

Valgfagets titel:
Evidens og evidensbaseret praksis i et kvantitativt og kvalitativt perspektiv – hvorledes vurderes og anvendes kvaliteten af den eksisterende viden?
Evidence and evidence-based practice in a quanti- and qualitative perspective – how to critically appraise and apply existing knowledge in clinical practice?

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 9-11/2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagets tema/profil:
De tværprofessionelle studieaktiviteter i valgfaget er tilrettelagt med henblik på udvikling af de studerendes monofaglige og tværprofessionelle kompetencer.

Evidens og evidensbaseret praksis er begreber, der har været anvendt siden Sackett introducerede evidensbegrebet i 1970’erne. I virkeligheden opstod ideen lang tid før, idet James Lind udførte det første RCT og det første Systematiske Review i 1790’erne.

Evidensbaseret praksis og klinisk beslutningstagning er begreber, der er indbyrdes afhængige af hinanden, hvilket vil være et spotpoint på dette valgfag.

Evidensbegrebet er i sin grundlæggende form udviklet ud fra en positivistisk kvantitativ tilgang til behandling af menneskers sygdomme.

På dette valgfag arbejdes der med en bredere tilgang til evidensbegrebet, hvor den kvalitative humanistiske anvendelse også inddrages. Dette via akronymet FAME, der er udviklet af professor A. Pearsson fra Adeleaide i Australien.

Med dette som grundlag arbejdes der med, hvorledes evidensbaseret praksis influerer på den samlede sundhedstilstand inden for udvalgte områder. Dette belyses i relation til, hvorledes evidensbaseret kvantitativ og kvalitativ viden skabes, sammenfattes, formidles og implementeres i klinisk praksis.

I den evidensbaserede praksis er det essentielt, at den sundhedsprofessionelle er i stand til at vurdere kvaliteten af den mangfoldighed af materialer, der hele tiden strømmer ud med det formål at forbedre praksisindsatser. Hvad er god evidens og hvad er fake? Derfor arbejdes der med systematisk kritisk vurdering af disse materialer.

Det er således de grundlæggende elementer i evidensbaseret praksis, der er helt centrale i dette valgfag med kobling til egne problemstillinger.

Kurset sætter dig i stand til at vurdere: Systematiske review og kliniske studier, hvilket vil være et særdeles godt grundlag for arbejdet med BA-projektet.

Indhold:

• Evidensbegrebet
• Systematiske Review: hvorledes udvikles og vurderes disse i et kritisk perspektiv?
• Kliniske studier: hvorledes udvikles og vurderes disse i et kritisk perspektiv?
• Hvorledes formulerer jeg et fokuseret spørgsmål?
• Hvilke kriterier skal jeg anvende, når jeg søger litteratur til at besvare mit kliniske spørgsmål?
• Hvorledes gennemfører jeg en systematisk litteratursøgning?
• Hvorledes foretager jeg en kritisk vurdering af de materialer, jeg har fundet?
• Hvorledes foretages der en sammenfatning af de fundne resultater og hvorledes kan disse danne baggrund for anbefalinger for praksis?

Undervisningsform:
Veksling mellem oplæg, øvelser og arbejde med selvstændige problemstillinger.

Kurset afsluttes med en prøve, der baserer sig på arbejdet med en selvvalgt problemstilling.

Valgfaget varetages af:
Palle Larsen, ph.d. Forskningsleder for Anvendt sundhedsforskning og lektor, Sygeplejerskeuddannelsen, Svendborg.

Valgfagets titel:

Kritiske perspektiver på moderne psykiatri
Critical perspectives on contemporary psychiatry

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 9-11/2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Kriterier for optagelse:
Se læringsforudsætninger

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Mette Lucie Overvad Nielsen, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Valgfagets tema/profil:
Formålet med valgfaget er at udfolde og perspektivere moderne psykiatrisk praksis på en sådan måde, at de studerende får mulighed for at analysere, vurdere og kritisk reflektere over konkrete forhold i moderne psykiatri. I overensstemmelse med en psykiatrisk praksis, er valgfaget orienteret mod både monofaglige såvel som tværfaglige perspektiver.

Læringsforudsætninger:
Undervisningen udbydes tværprofessionelt og er således relevant for studerende fra alle sundhedsuddannelser.

Det forudsættes, at den studerende har interesse i psykiatriske problemstillinger samt i at analysere, vurdere og kritisk diskutere praksisrelaterede psykiatriske problemstillinger og hvorledes disse kan forstås i et tværfagligt samarbejde. Der forudsættes ligeledes, at den studerende har viden om og interesse i samarbejdet med mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende.

Læringsudbytte:
Viden om:

• aktuelle mono- og tværprofessionelle interventioner, der anvendes i relation til psykiatriske problemstillinger,
• tværsektorielt og -professionelt arbejde, bl.a. med ergo- og fysioterapeutiske perspektiver, digital psykiatri samt behandling med virtual reality,
• nogle af psykiatriens aktuelle udfordringer, bl.a. pårørendeinvolvering, nedbringelse af tvang, forebyggelse af kriminalitet samt ulighed i sundhed,
• moderne perspektiver på psykiatri, bl.a. gennem begreberne personlig recovery og narrativer.

Færdigheder:

• kunne samarbejde og kommunikere med mennesker med psykiatriske lidelser,
• kunne se muligheder og løsninger i en tværfaglig indsats i borger-/patientrettet samarbejde,
• kunne analysere, vurdere og kritisk reflektere over konkrete forhold og vilkår i moderne psykiatri.

Kompetencer:

• kunne identificere og generere forslag til at løse problemstillinger tværfagligt med studerende fra andre sundhedsuddannelser,
• kunne identificere egen rolle og monofaglige bidrag i en tværprofessionel psykiatrisk praksis.

Fælles læringsudbytter:
Efter 1. del 7. semester kan den studerende:

• anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation,
• indgå i tværprofessionel og eventuelt tværsektoriel læring og samarbejde i forskellige kontekster,
• anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde,
• medvirke til kreativ løsning af aktuelle udfordringer, der forudsætter og udfordrer det tværprofessionelle samarbejde eller professionspraksis.

Læringsaktiviteter:
Undervisningen vil veksle mellem teoretiske oplæg,  øvelser i grupper samt diskussioner i plenum. I undervisningen inddrages de studerendes egne erfaringer fra en (psykiatrisk) praksis samt forskningsresultater og materiale udvalgt af undervisere.

Indhold:
Gennem de senere år er psykiatrien blevet kritiseret, bl.a. for at være diagnose- og medicinfikseret, ydelsesorienteret, paternalistisk, dehumaniserende, umyndiggørende og generelt ude af trit med et moderne samfund, menneskesyn og sundhedsvæsen, bl.a. af prominente figurer som Svend Brinkmann (professor i almenpsykologi og kvalitative metoder fra Aalborg Universitet), Peter Gøtzsche (læge, dr.med., forsker og leder af Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet) samt Merete Nordentoft (overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri ved Københavns Universitet).
Samtidig ses en stigning i antallet af både børn, unge og voksne, der får en psykiatrisk diagnose og således også en stigning i antallet af danskere, der har behov for psykiatrisk behandling.

Sundhedsstyrelsens 10-års plan fra 2022 indeholder flere anbefalinger til et ”fagligt løft” af psykiatrien, samtidig med, at der skal ydes en større indsats med fokus på forebyggelse af psykisk sygdom samt et øget fokus på at fremme danskernes mentale helbred, særligt blandt børn og unge.
10-års planen konkluderer, ”at der er et stort potentiale for at gøre det bedre” og af rapporten fremgår også, at Sundhedsstyrelsen udpeger ét af psykiatriens ”fem hovedudfordringer” som: ”utilstrækkelig kvalitet og tværfaglighed i de eksisterende tilbud”.

I dette valgfag tager vi afsæt i nogle af de nyeste tendenser og den nyeste viden inden for det psykiatriske speciale, hvor fokus er på at læse om, diskutere og kritisk reflektere over aktuelle psykiatriske problemstillinger samt mono- og tværprofessionelle interventioner rettet mod netop disse. Bl.a. berører undervisningen temaer som tvang, ulighed i sundhed, personlig og klinisk recovery, retspsykiatri, pårørendeinvolvering, digital psykiatri og sanseintegration.

Litteratur:
Litteratur vil bestå af uddrag fra diverse bøger, rapporter og videnskabelige artikler om relevante områder relateret til psykiatri.

Undervisere:
Mette Lucie Overvad Nielsen

Gæstelærere fra praksis og forskningsenheder vil indgå i undervisningen.

Valgfagets titel:
Evidensbaseret klinisk sexologi i et tværprofessionelt rehabiliteringsperspektiv
Evidencebased Clinical Sexology in a Multidisciplinary Rehabilitation Perspective

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 9-11/2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Sundhedsuddannelserne, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Fysioterapeutuddannelsen, primært
Radiografuddannelsen, sekundært

Kriterier for optagelse:
Skal have bestået monofaglig klinisk eksamen

Valgfagets tema/profil:
De studerende tilegner sig særlig viden om evidensbaseret klinisk sexologi i et tværprofessionelt rehabiliteringsperspektiv og gør brug af professionernes særlige faglige færdigheder i forhold til kliniske sexologiske problemstillinger. De studerende indgår i en kritisk diskussion af problemstillinger inden for rehabilitering af seksuel sundhed samt i faglig dialog om professionsudøvelse og –udvikling i et nationalt og internationalt perspektiv.

Læringsforudsætninger:
Sundhedsprofessionsstuderende med basiskompetence i menneskets anatomi, fysiologi, sygdomslære, psykologi, kommunikation, videnskabsteori, kvalitetssikring, kvalitetsudvikling, etik og tværprofessionelt samarbejde.
Specifikke faggrupper: sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, radiograf og bioanalytiker.

Læringsudbytte:
Viden; den studerende har forståelse for:

• Seksualitet som et basalt menneskeligt behov
• Seksuel sundhed som en integreret del i et rehabiliteringsforløb
• Anatomi og fysiologi relateret til seksualitet
• Den seksuelle funktion og responscyklus
• Seksuelle dysfunktioner og vanskeligheder som følge af sygdom, sygdomsbehandling og nedsat funktion
• Seksuelle problematikker ved hjerte-kar sygdomme, cancer, muskuloskeletale- og urologiske lidelser
• Seksualitet i forskellige livsfaser
• Kulturelle og sociale barrierer
• Faglige ansvars- og interventionsområder for sundhedsprofessionelle
• Kendskab til rehabilitering af seksuelle dysfunktioner

Færdigheder; den studerende kan:

• Identificere seksuelle problemstillinger hos patienter/brugere/borgere
• Samtale med patienter/brugere/borgere og give “tilladelse”, generel information samt begrænsede råd ift. seksuelle problemstillinger

Kompetencer; den studerende kan:

• Reflektere over egne normer, værdier og holdninger til seksualitet
• Søge evidensbaseret fokuseret litteratur om problemstillinger ift. seksuel sundhed og rehabilitering
• Analysere og anvende relevante nationale og/eller videnskabelige internationale artikler

Der lægges vægt på det tværprofessionelle læringsudbytte.

Læringsaktiviteter:

• undervisning og oplæg fra undervisere
• studie-gruppearbejde
• dialog, debat, diskussion og refleksion
• øvelser, individuelle, parvise og i grupper
• samtaleøvelser og rollespil
• læsning af litteratur og artikler
• søgning af litteratur og artikler
• opgaver og øvelser i studiegrupper
• studenteroplæg i grupper
• peer-feedback til andre studerende
• feedback fra undervisere
• online refleksionsrum
• selvtilrettelagte studiebesøg

Indhold:

• Seksualitet – definition, begreb og rettigheder
• Seksuel anatomi og fysiologi
• Den seksuelle funktion og den seksuelle responscyklus
• Seksuelt relaterede problemer som følge af sygdom, behandling og funktionsnedsættelse
• Seksualitet i forskellige livsfaser
• Kulturelle og sociale barrierer
• Egne normer, værdier og holdninger til seksualitet
• Sexologisk samtale, rådgivning og intervention
• Ansvars- og interventionsområde
• Svær overvægt og seksuel sundhed

Eksamen:

Der henvises til kriterier “Intern prøve i valgfrie elementer mono- og tværfaglige – 7. semester”

Litteratur:  

• Graugaard, C: Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet, 2019
• Graugaard, C: Krop, sygdom og seksualitet, Hans Reitzels Forlag, 2006.
• Johansen, M: Når seksualitet tages alvorligt, Gads Forlag København, 2011.
• Graugaard, C m.fl.: Seksualitet og sundhed, Vidensråd for forebyggelse, 2015
  www.vidensraad.dk
• Socialstyrelsen: Seksualitet på dagsordenen – En håndbog, 2012 http://socialstyrelsen.dk/udgivelser/seksualitet-pa-dagsordenen
• Sundhedsstyrelsen: Forebyggelsespakke – seksuel sundhed, 2020 https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2018/Forebyggelsespakke-Seksuel-sundhed
• Sundhedsstyrelsen: Seksuel Sundhed https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/seksualitet
• Samtalen om seksualitet https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2014-9/samtalen-om-seksualitet
• Sex i Danmark https://www.projektsexus.dk/seneste-nyt/2019/rapporten-sex-i-danmark

Derudover offentliggøres studieplan med specifikke litteraturanbefalinger og forslag senest 3 uger før valgfaget.

Supplerende litteratur:
I forbindelse med undervisningen anvendes relevant national og international forskningsbaseret litteratur og artikler til inspiration for afdækning af problemfelter og interventionsmuligheder

Internationale forskningsbaserede artikler gøres tilgængelige og anvendes i studieaktiviteter.

Undervisere:
Lektor Helle Gerbild, Fysioterapeut, Cand.scient.san, Master i sexologi og Ph.d. stud.
https://www.ucviden.dk/da/persons/helle-nygaard-gerbild

Lektor May-Lin Martinsen, Radiograf med speciale i stråleterapi
https://www.ucviden.dk/da/persons/may-lin-martinsen

Adjunkt Rosa Heralvsdottir Jensen, Sygeplejerske, cand.scient.san
https://www.ucviden.dk/da/persons/rosa-heralvsdottir-jensen

Gæstelærere med specifikke kompetencer inden for seksualitet og sundhed.

Kriterier for optagelse:
Studerende skal have bestået klinisk eksamen på 6. semester.

Andre bemærkninger:
En tværprofessionel sammensætning af holdet og studiegrupperne vil blive prioriteret.
Studerende vil kunne forvente, i et vist omfang, at arbejde med særlige interesseområder inden for valgfagets temaer.

Valgfagets titel:
Anvend mangfoldighedens potentialer
Utilize the potential of diversity

ECTS-points:
3 uger svarende til 5 ECTS-point

Periode for afvikling af valgfag:
Uge 9-11/2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Kriterier for optagelse:
Valgfaget tilbydes til professionsbachelorstuderende på tværs af uddannelsesretninger, der har gennemført de første 6 semestre af deres professionsuddannelse.

Valgfagets tema/profil:
I dette valgfag kommer du til at arbejde med de forskelligheder, du kan møde i dit virke om sundhedsprofessionel. I teams kommer du desuden til at arbejde med at opsøge ny viden og udvikle ideer til, hvordan du kan imødekomme disse forskelligheder.

Valgfagets første del har fokus på forskellige former for mangfoldighed. Det kan eksempelvis være forskellighed i forhold til køn, religion, etnisk oprindelse, kultur, sociale klasser, generationer, seksualitet, holdninger og interesser. Gennem aktiviteter skal vi udforske nogle af disse forskellige former for mangfoldighed, så vi kan undersøge, hvordan vi ligner hinanden og hvordan vi er forskellige.

På valgfaget kommer du derfor til at møde repræsentanter for nogle af disse forskelligheder. At have en forståelse for mangfoldighed er afgørende for dit virke som sundhedsprofessionel, da det sikrer, at du både ser og hører patienter og borgerne, så de oplever et sundhedsvæsen, der møder dem med forståelse og respekt på trods af forskelle. Desuden kan såvel monofaglige som tværprofessionelle samarbejdspartneres forskelligheder skabe nysgerrighed og grobund for at skabe nyt og tænke på nye måder. Det er lige netop det sundhedsvæsenet forventer, idet forandringsprocesser er vedvarende og dermed er uforudsigelighed et grundvilkår i jeres klinisk praksis.

I anden del af valgfaget skal I i teams vælge et emne inden for mangfoldighed. Vi vil her sætte processer i gang, som sætter jer i stand til at omsætte viden om styrken i mangfoldigheden til ideer og løsninger, der kan forbedre vilkår for enten patienter, pårørende, borgere, samarbejdspartnere og dig selv og din egen profession. Det valgte emne udforskes ved eksempelvis et studiebesøg, hvor I dataindsamler.

Læringsudbytte:
Efter valgfaget har den studerende opnået følgende læringsudbytte:
Viden om og forståelse for: 

• Mangfoldighed på tværs af fx køn, etnicitet og kultur
• Teorier inden for innovation, entreprenørskab og kreative arbejdsprocesser i forhold til idéudvikling, implementering, sparring, formidling og evaluering
• Teorier og metoder til at udvikle konstruktive samarbejdsrelationer på tværs af kulturer, professioner, nationaliteter og generationer

Færdigheder i at:

• Generere og videreudvikle idéer på baggrund af viden om mangfoldighed med inddragelse af aktører,
• Vurdere innovative og involverende processer og efterfølgende gennemarbejde ideerne med henblik på implementering.

Kompetence til at:

• Planlægge og gennemføre bachelorprojekt på baggrund af viden og erfaringer med innovative processer,
• Planlægge og gennemføre bachelorprojekt på baggrund af viden og erfaringer med mangfoldighed,
• Igangsætte og evaluere arbejdet med konkrete projekter, herunder formidling af resultater,
• Indgå konstruktivt i samarbejde om løsninger i kraft af mangfoldigheden,
• Reflektere med – og udvikle egen kompetencebevidsthed.

Læringsaktiviteter:

• Møde med repræsentanter for mangfoldighed
• Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
• Øvelser
• Projektarbejde/studietimer
• Studiebesøg
• Undervisningen understøttes af blended learning

Afslutning af valgfaget:
Der udarbejdes en præsentation i teams ved afslutningen af valgfaget.

Undervisere:
Christina Hjøllund Klausen, Lektor, UCL, Odense
Merete Drachmann, Lektor, UCL, Vejle
Gæsteforelæsere og eksterne oplægsholdere

Valgfagets titel:
Aktivitetsvidenskab
Occupational Science

ECTS-point:
3 uger svarende til 5 ECTS point

Periode for afvikling af valgfaget:
Uge 6-8/2023

Valgfaget afholdes på:
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Ergoterapeutuddannelsen, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Valgfagsansvarlig uddannelse:
Ergoterapeutuddannelsen, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Valgfagets tema/profil:
Formålet med valgfaget er, at styrke de studerendes viden om aktivitetsvidenskab, udvalgte begreber inden for aktivitetsvidenskab og deres kompetencer til at arbejde empirisk og teoretisk med begreberne. Dette opnås gennem forståelse for forskellige retninger og begreber inden for aktivitetsvidenskab samt af, hvordan disse kan anvendes i videnskabeligt arbejde.

Læringsforudsætninger:
Undervisningen udbydes monofagligt.
Det forudsættes, at den studerende har interesse i at fordybe sig i aktivitetsvidenskab, er motiveret for at arbejde med kritisk stillingtagen til egen profession samt har interesse for, hvordan aktivitetsvidenskab kan bidrage til udvikling og evidensbasering af ergoterapeutisk praksis.

Læringsudbytte:
Den studerende:

Viden:

• kan redegøre for udvalgte begreber inden for aktivitetsvidenskab,
• har viden om og forståelse for vidensniveauerne inden for aktivitetsvidenskab,
• har viden om kritiske retninger inden for aktivitetsvidenskab,
• har viden om aktivitetsvidenskabens udvikling og om centrale aktivitetsvidenskabelige forskere,

Færdigheder:

• kan forholde sig kritisk til egen profession og udvalgte begreber inden for denne,
• kan reflektere over betydningen af at anvende et aktivitetsmæssigt perspektiv i aktivitetsvidenskabelig litteratur,
• kan anvende udvalgte begreber inden for aktivitetsvidenskab,
• kan forholde sig analytisk til udvalgte begreber inden for aktivitetsvidenskab,
• kan indgå i faglige drøftelser om forskellige aktivitetsvidenskabelige retninger og begreber.

Kompetencer:

• kan arbejde selvstændigt og analytisk med centrale begreber inden for aktivitetsvidenskab,
• kan kritisk vurdere aktivitetsvidenskabelig litteratur,
• kan identificere egne læringsbehov inden for aktivitetsvidenskab.

Fælles læringsudbytter:

Efter 7. semester, 2. del kan den studerende:

• identificere og afgrænse en problemstilling inden for professionsfeltet og forholde sig kritisk til problemstillingens relevans,
• anvende og kritisk vurdere ny national/international evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen inden for relevante praksis-, forsknings- og udviklingsfelter,
• indgå i udvikling af professionernes mono og/eller tværprofessionelle praksis på basis af videnskabelige, teknologiske og/eller samfundsmæssige udviklingstendenser samt evidens og erfaringsbaseret viden,
• håndtere og påtage sig ansvar for at opsøge, vurdere og fortolke empiri og teori,
• deltage i innovations-, udviklings- og/eller forskningsarbejde relateret til emner på valgfaget,
• håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over professionen,
• indgå i et forpligtende samarbejde med medstuderende eller andre samarbejdspartnere.

Læringsaktiviteter:
Undervisningen er tilrettelagt som opgavebaseret læring, som er en struktureret og metodisk fremgangsmåde, der er inddelt i tre trin: Introduktion, arbejde med en opgave, formidling og
feedback.
Den opgavebaserede læring stiller krav om, at studerende indgår aktivt i opgaveløsninger samt formidlings og feedback-opgaver.

Indhold:
Der vil indgå undervisning omkring aktivitetsvidenskabens udvikling og oprindelse, de fire niveauer for videns udvikling inden for aktivitetsvidenskab, relationen mellem aktivitetsvidenskab og
ergoterapi, udvalgte begreber inden for aktivitetsvidenskab samt et kritisk aktivitetsvidenskabeligt perspektiv på forståelsen og anvendelsen af centrale begreber inden for professionen.

Uge 1 har særlig fokus på viden omkring aktivitetsvidenskab, et kritisk perspektiv på egen profession samt udarbejdelse af mini wiki over udvalgte begreber inden for aktivitetsvidenskab.

Uge 2 har særlig fokus på udarbejdelse og præsentation af mini wiki, introduktion til miniprojekt med et aktivitetsmæssigt perspektiv samt diskussion af baggrund, problemformulering/hypotese
samt metoder anvendt i miniprojektet.

Uge 3 har særlig fokus på udarbejdelse af miniprojekt under vejledning samt præsentation af dette ved afsluttende konference.

Litteratur:
Kristensen, H.K., Schou, A.S.B. & Mærks, J.L. 2017. Nordisk aktivitetsvidenskab. Kbh.: Munksgaard
Uddrag fra internationale bøger samt videnskabelige artikler af relevans for aktivitetsvidenskab.
Der arbejdes med selvvalgt litteratur løbende igennem valgfaget.

Undervisere:
Line Skaarup
Hanne Peoples

Kriterier for optagelse:
Se læringsforudsætninger.