Bioanalytikeruddannelsen

Herunder kan du se det tværprofessionelle og det monofaglige udbud af valgfag på 7. semester 1. del på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Sæt dig grundigt ind i alle beskrivelserne af valgfagene, inden du vælger og tilmelder dig din 1. prioritet. De valgfag, som du tilmelder dig, betragtes som dit 1. prioritetsønske. Herefter skal du “klikke” dig videre i tilmeldingsformularen og angive, hvilke øvrige valgfag du ønsker som dine andre prioriteter.

Der er disse 3 kombinationsmuligheder

  • Du kan vælge ét 3 ugers tværprofessionelt valgfag (5 ECTS-point) og ét 3 ugers monofagligt valgfag (5 ECTS-point)
  • Du kan vælge to 3 ugers tværprofessionelle valgfag (2 x 5 ECTS-point)
  • Du kan vælge et 6 ugers valgfag, (10 ECTS-point)

Hvis du tilmelder dig et 6-ugers valgfag,
der afvikles i én samlet periode, kan du ikke tilmelde dig eller prioritere andre valgfag. I dette tilfælde beder vi dig sende en mail til
SUND-valgfag@ucl.dk med angivelse af dine supplerende ønsker for valgfag i hhv. 1. og 2. valgfagsperiode. Vi anbefaler, at du angiver 2 valgfagsønsker for hver periode, som en alternativ “plan B”, hvis du ikke kan tildeles dit ønskede 6 ugers valgfag.

Har du et klinisk forløb i den ene periode eller alle 6 uger,
skal du også tilmelde dig valgfaget “Selvtilrettelagt klinisk valgfag”, og et af de øvrige valgfag i den periode du ikke har klinisk valgfag.

Husk, at du skal tilmelde dig begge dine valgfag i én og samme omgang. Du skal tilmelde dig valgfag, der samlet set svarer til 6 uger (10 ECTS-point).
Når du har sendt formularen, kan du ikke ændre dit valg – så tænk dig godt om, inden du tilmelder dig!
Når du har sendt din tilmelding, modtager du en autokvittering fra systemet. Husk at det er din UCL-mailadresse, du skal oplyse i tilmeldingsformularen. Udebliver kvitteringen, kan du ikke være sikker på, at din tilmelding er registreret og du bør derfor kontakte studieservice på SUND-valgfag@ucl.dk

Din tilmelding er personlig, så du kan ikke bytte valgfag med eller overdrage din plads til andre.

Tværprofessionelle valgfag


Monofaglige valgfag