Selvtilrettelagt klinisk valgfag - FYO ll uge 9-11
Kriterier Intern prøve i valgfrie elementer mono- og
tværfaglige – 7. semester
1. Indledning
De fælles kriterier for intern prøve på valgfrie elementer 7. semester ved Sundhedsuddannelserne på UCL skal anvendes til både tværprofessionelle og monofaglige valgfag på 7. semester.
I Sundhedsuddannelserne UCL har valgfrie elementer 7.semester 1. del et omfang af 10 ECTS point. Dette forløb udbydes i valgfagsperioder. Prøven afholdes ved slutningen af den samlede periode og svarer til 10 ECTS point.
Prøven er en individuelprøve eller en gruppeprøve med individuel bedømmelse efter 7-trins skalaen.
Hvis det er muligt afholdes prøven som en gruppeprøve, hvis ikke dette er muligt afvikles prøven som en individuelprøve. Det kan fx være hvis der kun er en studerende i valgfag et givet sted.
Der er mulighed for vejledning/feedback.
2. Forudsætninger for prøve
Valgfagsperioden afsluttes med en intern prøve.
Prøven dækker 10 ECTS-point. Hvis valgfagsperioden består af 2 valgfagsperioder á hver 5 ECTS, godkendes første valgfagsperiode gennem deltagelsespligt. Der er krav om deltagelse i minimum 80% af lektionerne over valgfagets tre uger. Hvis den studerende ikke opfylder dette, skal godkendelse ske i form af afløsningsopgave. Afløsningsopgaven fremsendes via wiseflow og godkendelse skal ske inden valgfagsprøven.
Hvis valgfagsperioden består af 1 valgfagsperiode á 10 ECTS, udprøves hele perioden ved eksamen på valgfag.
Den studerende er automatisk indstillet til prøven. Prøven kan ikke afmeldes. Prøven er en gruppeprøve med individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen
3. Bedømmelseskriterier
Nedenstående mål for læringsudbytte er bedømmelseskriterier for den interne prøve på valgfagene.
Viden
Kan identificere og afgrænse en problemstilling indenfor professionsfeltet og forholde sig kritisk til problemstillingens relevans.
Kan redegøre for og reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver i et tværprofessionelt perspektiv.
Færdigheder
Anvende og kritisk vurdere ny national/international evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen indenfor relevante praksis-, forsknings- og udviklingsfelter.
Kommunikere professionernes tværprofessionelle og praksisnære problemstillinger og løsninger med anvendelse af et tydeligt og situationsbestemt fagsprog.
Kompetencer
Indgå i udvikling af professionernes mono og/eller tværprofessionelle praksis på basis af videnskabelige, teknologiske og/eller samfundsmæssige udviklingstendenser samt evidens- og erfaringsbaseret viden.
Håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over professionen.
Indgå i et forpligtende samarbejde med medstuderende eller andre samarbejdspartnere.
4. Prøvested
Prøven foregår på det teoretiske undervisningssted for studerende i selvvalgte kliniske valgfag.
5. Prøvetid og form
Delaflevering I.
- Problemstilling samt foreløbige indholdselementer til opgaven afleveres pr. mail til vejleder senest fredag i uge 9/38
- Der tilbydes mundtlig eller skriftlig feedback i løbet af uge 10/39
Delaflevering II.
- Inden den mundtlige prøve afleveres et skriftligt produkt. Produktet afleveres i Wiseflow onsdag kl. 15.00 i uge 11/40.
Eksamen afvikles enten fredag i uge 11/40 eller i den efterfølgende uge.
6. Proces- og produktkrav
Krav til delaflevering I
En foreløbig problemstilling, samt overvejelser i forhold til litteratursøgning og foreløbige indholdselementer.
Krav til indhold delaflevering II
De studerende skal udvælge og begrunde en relevant problemstilling indenfor den tematik, som valgfaget omhandler. Hvis en studerende har deltaget i et monofagligt forløb, skal den studerende inddrage og reflektere over relevante tværprofessionelle problemstillinger.
Den studerende skal søge relevant national og international litteratur,
Demonstrere dele af søgning og udvælgelse af forskningsbaseret viden i specifikke databaser.
Foretage analyse af fund og vurdering af metode i 1-2 artikler.
Reflektere over artiklernes og valgfagets øvrige litteraturs bidrag til relevansen af den problemstilling, der søges belyst.
Til eksamen
Udarbejdelse og præsentation af poster, video eller lignende med følgende produktkrav:
- Titel og navn
- Introduktion / Problembaggrund
- Problemformulering eller mål med produkt (poster, videopræsentation)
- Resultater
- Diskussion og konklusion
- Referencer
- Produkt: Poster, video el.lign.
Eksamination
Mundtlig præsentation af produkt: 10 minutters oplæg pr. gruppe. Eksaminationen foretages af 2 eksaminatorer. Den ene kan være klinisk vejleder.
I præsentationen argumenterer den/de studerende for, hvordan produktets indhold bidrager med relevant viden om den udvalgte problematik/ tematik – mono- og tværprofessionelt.
Derudover er der i præsentation og eksamination fokus på:
- Problemformuleringen er klar og fokuseret
- Produktet (poster, video el.lign.) er velbegrundet med afgrænsning af emnet
- Produktet (poster, video el.lign.) er gennemarbejdet, velstruktureret og sammenhængende
- Argumentationen er akademisk med relevante metode- og teoriovervejelser
- Den studerende udviser aktiv deltagelse i projektet.
Eksaminationstid: Mundtlig præsentation af poster, video el.lign. 10 min. og 5 min. til eksaminatorer/nes uddybende spørgsmål, pr. studerende, til den/de studerendes præsentation i relation til mål for læringsudbytter. Votering og tilbagemelding 10 min.
7. Bedømmelse
Bedømmelsen fortages af de to eksaminatorer.
Grundlaget for bedømmelsen er proces- og produktkravene, som relaterer sig til bedømmelseskriterier.
Karakteren 12
Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af bedømmelseskriterier, med ingen eller få uvæsentlige mangler.
Karakteren 2
Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af bedømmelseskriterier.
8. Omprøve
Hvis en studerende ikke består prøven, skal den pågældende til mundtlig omprøve.
Omprøve afvikles snarest muligt og som hovedregel senest 4 uger efter ordinær prøve.
